KontaktLog indNyhedsbrev

Kurser

I menuen til venstre ser du en oversigt over Dansk Friskoleforenings kurser. Tilmelding foregår direkte under det enkelte kursus.

Følgende kurser er under udarbejdelse

Årskursus for friskolelærere: Den 29. august - 31. august og den 14. november - 16. november på Den frie Lærerskole

2013: Den 30. januar - 1. februar og den 3. april - 5. april, Den frie Lærerskole

 

Temadag om kreativitet i skole og dannelsesprocesser fredag den 5. oktober på Faaborgegnens Efterskole

 

Frie skolers Fællesmøde den 8. - 10. november på Gymnastikhøjskolen i Ollerup tager i år udgangspunkt i Det nære og det fjerne.

Mennesket vil altid være spændt ud mellem det nære og det fjerne. Vores første erfaring som menneske er at blive fjernet fra nærheden – fra symbiose til adskillelse. Det er en grunderfaring og et grundvilkår for mennesket at være adskilt fra alt andet – men også at stræbe efter at opnå den tabte enhed igen. Det er, når vi i glimt oplever enheden, når adskillelsen mærkes ophævet, at vi er mest lykkelige.

Denne eksistentielle grundfigur om adskillelse og enhed bliver en figur, som vi også møder det nære og det fjerne med i vores almindelige hverdagsliv liv. Også her udspiller der sig en kamp mellem nærhed og fjernhed.
Det, der kendetegner en posttraditionalistisk måde at forholde sig til relationen mellem det nære og det fjerne på, er at ”dyrke” nærheden som fænomen (nedbrud af intimsfæren) i for eksempel reality shows og samtidig opleve manglen på nærhed i dybden. ”Vennerne” bliver virtuelle og det konkrete fællesskab skal bestandigt etableres. Det eksisterer ikke som noget forud givet. ”Omstillingsparatheden” bliver idealet. Vi skal hele tiden være i forandring – ingen vil stå stille. Nærhed bliver farlig.

Ligesom på det psykologiske plan eksisterer denne paradokse problemstilling på det samfundsmæssige plan: Vi dyrker nærheden i ”Bonderøven” og lader hånt om udkanten.       

Til kurset er inviteret en række samfundsdebattører der vil bidrage med deres bud på det nære og det fjerne.

 

 

 

 

 


Støtte til kursusdeltagelse

Der kan søges støtte til kursusdeltagelse i Dansk Friskoleforenings Understøttelsesfond.

Information om Understøttelsesfonden og ansøgningsskema:

Kurser udbudt af Dansk Friskoleforening

Hvis man har en idé til et kursus kan man henvende sig til Dansk Friskoleforenings kursusudvalg. Det kan for eksempel ske via kurser(at)friskoler.dk

Kursusudvalget tager efterfølgende forslaget med på førstkommende udvalgsmøde. Udvalget holder møde fem - seks gange om året. Hvis udvalget beslutter at udbyde kurset, vil det blive slået op på www.friskoler.dk

Foreningskurserne udbydes sædvanligvis med tilskud. Selve undervisningen er således meget billig, men til gengæld vil der ofte være omkostninger til rejse, fortæring og overnatning.

Andre kursusudbydere

Det er muligt at henvende sig til for eksempel Den frie Lærerskole eller et seminarium for at få udbudt et kursus.

 

Den frie Lærerskole: www.dfl-ollerup.dk

 

 

De frie grundskolers egne kursusudbud kan ses på Kursusmarkedspladsen.dk

Oprettelse af skolens eget kursus

 

Der er også mulighed for, at den enkelte friskole selv opretter et kursus med kursusstøtte fra foreningen. Satser og betingelser findes længere nede på siden:


1.  Når ideen opstår, nedsættes en planlægningsgruppe. Gruppen udfylder kursusskemaet, som sendes til Friskolernes Kontor. Skemaet kan rekvireres  telefonisk eller downloades fra http://www.friskoler.dk


2. Kurset planlægges i samarbejde med kursussekretæren på Friskolernes Kontor (telefon 6261 3013).


3. Der træffes aftale med kursuslærer(e) og kursussted.


4. Formål og kursusindhold formuleres skriftligt. Kursusskemaet sendes til Friskolernes Kontor.


5. Friskolernes Kontor opsætter og udsender program til skolerne efter nærmere aftale. Kursisterne tilmelder sig via www.friskoler.dk


6.  Hvis planlægningsgruppen ikke har skaffet det fornødne deltagerantal,  aftaler planlægningsgruppe og Friskolernes Kontor, hvordan kurset skal  annonceres mv.


7. Friskolernes Kontor udarbejder budget for kurset, når der er tilmeldt det ønskede antal kursister.


8. Kurset gennemføres.


9. Kursusleder aflægger rapport. Friskolernes Kontor udarbejder regnskab og afregner løn med kursuslærer.


Tilskudsregler
Kurser,  der planlægges efter ovenstående principper, vil modtage tilskud efter  nedenstående tabel, så længe der er penge til rådighed

Kurser på 6 - 19 timer: Tilskud på 6.000 kr.
Kurser på 20 - 29 timer: Tilskud på 8.000 kr.
Kurser på mindst 30 timer: Tilskud på 12.000 kr.


Det  bevilgede tilskud indregnes i kursusbudget til nedsættelse af  kursuspris. Tilskud kan således maksimalt udgøre kursets samlede  udgifter. Der annonceres med den nedsatte pris. Der udsendes girokort  med reduceret pris til deltagerne 


----------

Krav for at modtage tilskud til eget kursus med foreningstilskud:
Der skal være deltagere fra flere skoler

Der skal være en planlægningsgruppe på mindst to personer.

Planlægningsgruppen skal medvirke ved kursets oprettelse.

Under kursusafvikling skal der være en kursusleder.

Kursuslederen skal aflægge en kort rapport om kursets gennemførelse.

Kurset skal desuden godkendes af Kursusudvalget.

Kursuspuljen er begrænset, så derfor støttes kurserne i den rækkefølge, der ansøges om støtte.

 

 

 

Kursussekretær

Birte Gam-Jensen

Friskolernes Kontor
62613013
kursus@friskoler.dk