Undervisningspligt og ikke skolepligt

Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.

Grundtvig og Kold som inspiratorer

I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en rolle som inspiratorer. I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, friskoler med indvandrerbaggrund, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.

Friskolerne modtager i øjeblikket 72 pct. af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Det er varslet, at den såkaldte koblingsprocent nedsættes yderligere til 71% i 2014 (mod 75 pct. i 2010). Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud. Friskolerne finansierer selv specialundervisning og dansk som andetsprog indenfor denne tilskudsramme.

Se økonomioversigt over friskolernes økonomi (pdf)

Kort om friskolernes økonomi

• I gennemsnit koster det i forælderbetaling ca. 13.000 kr. pr. år at have sit barn på en friskole (inkl. sfo-betaling). Se også regnskabsanalyse for 2011.
• Skolernes egendækning (skolepenge og »øvrige indtægter«) svarer til 21pct. af skolernes samlede indtægter.
• Der sættes årligt cirka 28 mio. kroner af på Finansloven til fripladstilskud i de frie grundskoler. Tilskuddet skal sikre, at forældre uanset indkomst kan gøre brug af det frie skolevalg. Beløbet dækker dog kun 30 pct. af det ansøgte beløb.
• Driftstilskuddet til en friskole varierer efter skolestørrelse, landsdel og antal elever over og under 13 år.
• På  knap 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v. og på den måde sparer skolen nogle udgifter. Andel af skoler, hvor forældrene yder frivillig arbejdskraft.

• Udgiften pr elev i folkeskolen er i gennemsnit 59.213. (2010) - se www.noegletal.dk

• Udgiften pr. elev i de frie grundskoler er i gennemsnit 43.384 kr. (2010). Hertil kommer forældrebetalingen (skolepenge og sfo).

• Udgiften pr. elev i folkeskolen er i gennemsnit 63.513 kr. (2010) - se www.noegletal.dk

• Udgiften pr. elev i de frie grundskoler er i gennemsnit 43.384 kr. (2010). Hertil kommer forældrebetalingen (skolepenge og sfo).

Tænketanken CEPOS har den 13. maj 2011 offentliggjort en analyse, der konkluderer, at de frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolen, når det handler om at levere kvalitet i undervisningen og væreomkostningseffektive.

Se »Private skoler er både bedre og billigere end de offentlige«

Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er i folkeskolen og de frie grundskoler omtrent enslydende.

Andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk

• 10,3 pct. i folkeskolerne (60.240 elever - 2008/09)
• 10,1 pct. i de frie grundskoler (9.660 elever - 2008/09)

Fordeling på skolerne

For både folkeskoler og frie grundskoler gælder det, at langt den overvejende andel af skoler har mellem 0,1 og 9,9 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk (hhv. 67,3 pct. i folkeskolen og 66,0 pct. i de frie grundskoler).

Andelen af frie grundskoler uden indvandrere og efterkommere er næsten dobbelt så stor som samme andel for folkeskolerne (15,9 pct. i de frie grundskoler mod 8,4 pct. i folkeskolerne). Det skyldes blandt andet, at mange friskoler har en geografisk placering, hvor der ganske enkelt ikke findes tosprogede familier. 

Hent UNI C´s publikation »Elevernes herkomst i grundskolen 2008/09« (pdf)

Hvert år skal nye friskoleinitiativer anmeldes i Undervisningsministeriet inden den 15. august året før skolestart. Der skal samtidigt indbetales 20.000 kr. i depositum og yderligere 10.000 kr. i depositum pr. 1. februar året før skolestart.

Antal skoleanmeldelser til Undervisningsministeriet 2007 - 2011

• 15. august 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer  
• 15. august 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer  
• 15. august 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer  
• 15. august 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer 
• 15. august 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer

Det er vel at mærke langt fra alle anmelte skoleinitiativer, der bliver realiseret. Det skyldes blandt andet, at en række innitiativgrupper alligevel ikke får brug for deres skoleinitiativ, fordi den lokale folkeskole ikke lukkede.

Hvert år opstår også et antal friskoler, som IKKE udspringer af lukningstruede folkeskoler, men fordi en gruppe forældre ønsker at oprette en friskole, som tilbyder et værdigrundlag, pædagogik, ideologi eller livsanskuelse, som folkeskolen i området ikke tilbyder. 

Køb af skolebygninger afhænger af kommunen

Det er helt op til den pågældende kommune, hvorvidt man ønsker at sælge de bygninger, hvor den tidligere folkeskole havde til huse til det nye friskoleinitiativ. Det er også op til kommunen at prissætte bygningerne.

I mange tilfælde overtager den nye friskole dog de tidligere folkeskolebygninger. 

Tidsfrister for nye skoleinitiativer

»Køreplan for nye friskoler« (pdf)

Tilsynet med en friskoles undervisning består af:

• Statens tilsyn: Undervisningsministeren kan beslutte at føre et skærpet tilsyn med en skole, og kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf. Det skærpede tilsyn kan resultere i, at undervisningsministeren træffer beslutning om, at en friskole ikke længere er tilskudsberettiget.

• Forældrekredsens tilsyn: Det påhviler forældrene på en friskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen beslutter selv, hvordan tilsynet skal udøves.

• Certificeret tilsynsførende eller selvevaluering: Forældrekreds og bestyrelse skal i fællesskab vælge mellem enten en eller flere certificerede, eksterne tilsynsførende eller selvevaluering. Mere om certificeret tilsyn og selvevaluering.

Se Friskolelovens kap. 3 vedr. tilsyn

Bestyrelsen er overordnet ledelse

Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse. Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere.

Forældrekreds og skolekreds
For at oprette en friskole, skal der være en kreds af mennesker, der ønsker det. Bag de fleste friskoler er der derfor foruden en forældrekreds også en skolekreds, som består af et antal familier og enkeltpersoner, der sammen danner kreds om skolen. Til skolekredsen hører også ofte folk, der ikke længere har børn på skolen.  

Friskoler og privatskoler fungerer på samme vilkår og er underlagt samme lov, nemlig Lov om friskoler og private grundskoler

De forskelle der måtte være mellem friskoler og privatskoler er historisk og kulturelt betingede og har intet med lovgivningen at gøre.

De frie grundskoler har lovhjemmel til at være prøvefrie. I Dansk Friskoleforening har cirka 30 skoler valgt at være prøvefrie. Desuden søger en række skoler årligt fritagelse for at aflægge afgangsprøver i kristendom og/eller historie på baggrund af skolens værdigrundlag. 

De prøvefrie skoler evaluerer eleverne på andre måder end med karakterer.