EnglishFacebookTwitterKontaktLog indNyhedsbrev

Fakta om friskoler

Herunder kan du finde faktuelle oplysninger om en række centrale forhold for friskolerne i Danmark.

Hvad er en friskole

Undervisningspligt og ikke skolepligt

Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.

Grundtvig og Kold som inspiratorer

I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en rolle som inspiratorer. I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, friskoler med indvandrerbaggrund, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.

Friskolernes økonomi

Friskolerne modtager i øjeblikket 71 pct. af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud. Friskolerne finansierer selv specialundervisning og dansk som andetsprog indenfor denne tilskudsramme.

Se økonomioversigt over friskolernes økonomi

Kort om friskolernes økonomi

  • I gennemsnit koster det i forælderbetaling ca. 15.00 kr. pr. år at have sit barn på en friskole (inkl. sfo-betaling samt børnehavetakster). 
  • Skolernes egendækning (skolepenge og »øvrige indtægter«) svarer til 34 pct. af skolernes samlede indtægter.
  • Der er i 2015 sat 28,9 mio. kroner af på Finansloven til fripladstilskud i de frie grundskoler. Tilskuddet skal sikre, at forældre uanset indkomst kan gøre brug af det frie skolevalg. Beløbet dækker dog kun 30 pct. af det ansøgte beløb.
  • Driftstilskuddet til en friskole varierer efter skolestørrelse, landsdel og antal elever over og under 13 år.
  • På  knap 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v. og på den måde sparer skolen nogle udgifter.
Friskolernes tilskudssystem

Det offentliges udgifter til folkeskoler og friskoler

Udgiften til folkeskoler og frie grundskoler - hele landet
  • Udgiften pr elev i folkeskolen er i gennemsnit 69.000 (inklusive specialskoler) og godt 61.000 kr. eksklusive specialskoler (2013) - se analyse fra KORA.
  • Tilskuddet pr. elev i de frie grundskoler er i gennemsnit 42.557 kr. (2015). Hertil kommer forældrebetalingen (skolepenge og sfo).
Frie grundskoler bedst til omkostningseffektivitet

Tænketanken CEPOS udarbejdet en analyse, der konkluderer, at de frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolen, når det handler om at levere kvalitet i undervisningen og væreomkostningseffektive.

Se »Private skoler er både bedre og billigere end de offentlige«

Undervisningspligt men ikke skolepligt

Undervisningspligt men ikke skolepligt

Grundlovens §76 fastslår, at at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder, at forældre i Danmark er frie til at vælge et alternativ til folkeskolen. Som oftest opstår en friskole på baggrund af et forældreinitiativ. 

Friskolerne skal »stå mål med«

Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne »skal stå mål med undervisningen i folkeskolen«.

Mere end 150 år gammel friskoletradition

I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer.

I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige pædagogiske, religiøse, livs- og værdisyn: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, indvandrer friskoler, Run Hubbard skoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere. Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.


Elever med anden etnisk herkomst end dansk

Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er i folkeskolen og de frie grundskoler omtrent enslydende.

Andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk

  • 10,5 pct. i folkeskolerne 
  • 10,7 pct. i de frie grundskoler 

Fordeling på skolerne

For både folkeskoler og frie grundskoler gælder det, at langt den overvejende andel af skoler har mellem 0,1 og 9,9 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk (hhv. 67,3 pct. i folkeskolen og 66,0 pct. i de frie grundskoler).

Andelen af frie grundskoler uden indvandrere og efterkommere er næsten dobbelt så stor som samme andel for folkeskolerne (15,9 pct. i de frie grundskoler mod 8,4 pct. i folkeskolerne). Det skyldes blandt andet, at mange friskoler har en geografisk placering, hvor der ganske enkelt ikke findes tosprogede familier. 

Hent UNI C´s publikation »Elevernes herkomst i grundskolen 2008/09« (pdf)

Nye friskoler efter lukkede folkeskoler

Hvert år skal nye friskoleinitiativer anmeldes i Undervisningsministeriet inden den 15. august året før skolestart. Der skal samtidigt indbetales 20.000 kr. i depositum og yderligere 10.000 kr. i depositum pr. 1. februar året før skolestart. Hvis begge deposita er indbetalt, kan det genanvendes i op til 3 år.

Antal skoleanmeldelser til Undervisningsministeriet 2007 - 2011

  • 15. august 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer  
  • 15. august 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer  
  • 15. august 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer  
  • 15. august 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer 
  • 15. august 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer
  • 15. august 2012 (til opstart 2013): 27 skoleinitiativer
  • 15. august 2013 (til opstart 2014): 29 skoleinitiativer
  • 15. august 2014 (til opstart 2015): 53 skoleinitiativer

Det er vel at mærke langt fra alle anmelte skoleinitiativer, der bliver realiseret. Det skyldes blandt andet, at en række innitiativgrupper alligevel ikke får brug for deres skoleinitiativ, fordi den lokale folkeskole ikke lukker.

Hvert år opstår også et antal friskoler, som ikke udspringer af lukningstruede folkeskoler, men fordi en gruppe forældre ønsker at oprette en friskole, som tilbyder et værdigrundlag, pædagogik, ideologi eller livsanskuelse, som folkeskolen i området ikke tilbyder. 

Køb af skolebygninger afhænger af kommunen
Det er helt op til den pågældende kommune, hvorvidt man ønsker at sælge de bygninger, hvor den tidligere folkeskole havde til huse til det nye friskoleinitiativ. Det er også op til kommunen at prissætte bygningerne.

I mange tilfælde overtager den nye friskole dog de tidligere folkeskolebygninger. 

Tidsfrister for nye skoleinitiativer

»Køreplan for nye friskoler« (pdf)

Tilsynet med friskolerne

Tilsynet med en friskoles undervisning består af:

  • Statens tilsyn: Undervisningsministeren kan beslutte at føre et skærpet tilsyn med en skole, og kan i den forbindelse beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn eller dele deraf. Det skærpede tilsyn kan resultere i, at undervisningsministeren træffer beslutning om, at en friskole ikke længere er tilskudsberettiget.
  • Forældrekredsens tilsyn: Det påhviler forældrene på en friskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen beslutter selv, hvordan tilsynet skal udøves.
  • Certificeret tilsynsførende eller selvevaluering: Forældrekreds og bestyrelse skal i fællesskab vælge mellem enten en eller flere certificerede, eksterne tilsynsførende eller selvevaluering. Mere om certificeret tilsyn og selvevaluering.

Hvor mange elever går i friskole

17 pct. af de danske grundskoleelever går på de cirka 550 frie grundskoler, der findes i Danmark, svarende til 110.000 elever. Til sammenligning er der cirka 1.300 folkeskoler i Danmark med cirka 570.000 elever. 

Store folkeskoler og små friskoler

Det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen er 428 elever med en gennemsnitlig klassekvotient 21,4 elever. I de frie grundskoler er det gennemsnitlige elevtal 198 med en klassekvotient 19,7 elever.

For Dansk Friskoleforenings vedkommende er det gennemsnitlige elevtal pr. friskole 127 elever. 

Hvem driver en friskole

Bestyrelsen er overordnet ledelse

Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse. Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere.

Forældrekreds og skolekreds
For at oprette en friskole, skal der være en kreds af mennesker, der ønsker det. Bag de fleste friskoler er der derfor foruden en forældrekreds også en skolekreds, som består af et antal familier og enkeltpersoner, der sammen danner kreds om skolen. Til skolekredsen hører også ofte folk, der ikke længere har børn på skolen.  

Hvad er forskellen på privatskoler og friskoler?

Friskoler og privatskoler fungerer på samme vilkår og skal leve op til den samme lovgivning.

De forskelle der måtte være mellem friskoler og privatskoler er historisk og kulturelt betingede og har intet med lovgivningen at gøre.

Prøve- og eksamensfrie skoler

De frie grundskoler har lovhjemmel til at være prøvefrie. I Dansk Friskoleforening har cirka 30 skoler valgt at være prøvefrie. Desuden søger en række skoler årligt fritagelse for at aflægge afgangsprøver i kristendom og/eller historie på baggrund af skolens værdigrundlag. 

De prøvefrie skoler evaluerer eleverne på andre måder end med karakterer.

Flere skoleforeninger

330 af de cirka 550 frie grundskoler i Danmark – svarende til godt 45.000 elever - er medlemmer i Dansk Friskoleforening. Den resterende andel er medlemmer i de øvrige frie skoleforeninger. Se - Danmarks Privatskoleforening, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af tyske mindretalsskoler, Foreningen af private gymnasier

Myter om friskoler


Myter om friskoler