Andelen af elever i de frie grundskoler er over en 5-årig periode steget med et procentpoint - fra 13,2 pct. til 14,2 pct. 

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det spået, at op mod 500 folkeskoler ville være lukningstruede og at en stor del af disse ville genopstå som friskoler. 

Udviklingen de sidste 10 år har vist, at godt 1/3 af de lukkede folkeskoler har medført nye friskoleinitiativer. Hvis den tendens fortsætter, vil der de næste 10 år blive oprettet cirka 16 nye friskoler om året. Samtidig er der også årligt friskoler, der må lukke, og nettotilvæksten af friskoler kan således ikke siges at være eksplosiv.

Antal grundskoler fordelt på institutionstype

Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund. Der kan i storbyområder være en tendens til, at de økonomisk stærkeste familier vælger folkeskolen fra. Det problem bør søges løst i folkeskoleregi. 

Flere ligheder end forskelle mellem folkeskoler og friskoler

Danmarks Statistik har for Dansk Friskoleforening udarbejdet datagrundlag, der giver et billede af de socioøkonomiske faktorer for eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler. Analysen viser, at der generelt betragtet ikke er markante forskelle, og at man derfor ikke kan tale om, at de frie grundskoler »dræner« folkeskolen for de bedste, mest ressourcestærke elever. Analysen viser også, at de frie grundskoler ikke dækker over en homogen gruppe.

Læs analysen om de socioøkonomiske faktorer i grundskolen 2009

Stort behov for fripladser 

Der afsættes årligt på Finansloven en pulje på 20 mio. kr. til såkaldte »fripladsordninger« på friskolerne. Ordningen medvirker til, at skolepengene for de mest økonomisk trængte familier nedsættes lidt. Puljen dækker imidlertid kun cirka 30 pct. af behovet. 

Det sociale ansvar hæftes i dag ofte op på frekvensen af tosprogede elever på skolerne. Men det bør understreges, at det sociale ansvar ikke kun har med etnicitet at gøre. Rigtig mange børn med »særlige behov« finder vej til friskolerne, som typisk er små enheder og dermed mere velegnede end store offentlige skoler.

Lige stor andel tosprogede i folkeskoler og frie grundskoler

Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler er omtrent den samme, nemlig cirka 10 pct. Antallet af tosprogede elever i de frie grundskoler er de sidste 10 år steget med 44,8 pct. Det svarer til udviklingen i folkeskolen.

Blandt Dansk Friskoleforenings cirka 260 medlemsskoler har 24 skoler næsten 100 pct. tosprogede elever. Hovedparten af disse skoler har indvandrerbaggrund. Dertil kommer et mindre antal internationale skoler.

Friskoler må ikke lave specialklasser

Elever med specielle handicaps er på grund af lovgivningen forhindrede i at være elever i friskolerne. Udviklingen indenfor den almindelige specialundervisning er de seneste år vokset mere i friskoleregi end i folkeskoleregi. Andelen af specialundervisningselever er, når der ses bort fra de specielle handicaps, i dag stort set den samme i begge skoleformer.

Når tosprogede familier vælger en fri- eller privatskole, benytter man sig af de samme rettigheder som alle andre forældre i landet.

Friskoler med indvandrerbaggrund har alle som formål at skabe en sikker base for elevernes integration i det danske samfund. Forældrenes forventninger til netop disse skoler er oftest meget høje, såvel fagligt som socialt.

Krav om dansk sprog, frihed og folkestyre
Der er krav til, at alle fri- og privatskoler skal undervise på dansk, og at såvel leder, lærere og bestyrelse behersker dansk i skrift og tale. Skolerne skal også »forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene« (Friskoleloven).

Det påstås, at den kommunale økonomi ikke kan styres, når forældre tager initiativ til at oprette en friskole som alternativ til en lukket folkeskole. Kommunerne har dog en række muligheder for at styre og navigere netop på dette felt, og påstanden savner helt og holdent dokumentation. Da udgiftsniveauet til de offentlige skoler varierer fra kommune til kommune, kan nogle kommuner opleve det som en besparelse, når der opstår friskoler, mens andre kommuner oplever det modsatte. 

De overordnede principper i friskolernes tilskudssystem