Hvert år siden starten af 80èrne har Undervisningsministeren inviteret godt et hundrede eksperter fra undervisningsverdenen til et møde på Sorø Akademi – Sorømødet. Emnet skifter fra år til år, og afspejler ministerens særlige vigtige indsatsområde det enkelte år. Denne gang var overskriften »Ny Nordisk Skole«.

Som der stod i invitationen, så handler Ny Nordisk Skole om forandring, hvor lærere, pædagoger, ledere, elever og forældre på tværs af dagtilbud, grundskole og ungdomsuddannelser skal inddrages og inspireres til at skabe forandringer, som kan føre til styrket faglighed. Personligt var jeg glad for at være en del af dette års Sorømøde. Jeg ser friskolerne som en vigtig medspiller i grundskolen, og mulig medspiller i udviklingen af Ny Nordisk Skole.

Mødet rokkede ved rammerne for Ny Nordisk Skole
Programmet for Sorømødet var en god blanding af inspirerende oplæg og erfarings- og ideudvekslinger. Hen over dagene blev »Manifestet for Ny Nordisk Skole (0-18 år)« skærpet. Jeg vil trække to elementer frem, som kom ind hen over dagene. Før listen af de 10 elementer i manifestet kom en præampel ind: »Ny Nordisk Skole skal i kraft af en nyfortolkning af den nordiske lærings- og dannelsestradition danne grundlag for udviklingen af de nordiske lande og lyse op i verden«. Der er her tale om både en lokal forankring og et globalt udsyn samt dannelsestradition. Elementer, som er en del af friskoletraditionen, og på den måde kan friskolerne være en medspiller i den videre proces. Det andet element er fra punkt 9 i manifestet »Etablere forpligtende samarbejder med forældre, uddannelses- og vidensinstitutioner, forenings- og arbejdsliv«. Koblingen mellem forældrene, uddannelses/dannelsesinstitutionen og foreningslivet er på en lang række friskoler kerneværdier. Friskolerne er oprettet af forældrene og ofte med en tilknytning til det lokale foreningsliv. Set i den kontekst vil friskolerne kunne dele erfaringerne og give inspiration til hele grundskolen, og igen være en medspiller i forandringsprojektet på børne og unge området. Jeg siger ikke, vi står med løsningerne, men at vi har erfaringer, som vi gerne deler og udvikler på.

Der er i den grad brug for at tænke ud af boksen
Det kom tydeligt frem, i nogle af de gruppedrøftelser jeg deltog i, at der er en meget stor udfordring i at få brudt faggrænserne op, hvis projektet for alvor skal lykkes. Der er nu en mulighed for at tænke et samlet børne- og ungeliv, som det lidt munter blev udtrykt på mødet »Ny Nordisk Skole handler om alt fra ble til Phd«. Vi ved alle at overgangene fra et afsnit af et barns eller en ungs liv er lige der, hvor meget kan gå galt. I vuggestuen og børnehaven har barnet knyttet sig en pædagog, det bånd sprænges ved overgangen til skolen, og igen knyttes der tætte bånd til en eller flere lærere, som igen kappes ved overgangen til ungdomsuddannelserne. Jeg ser en mulighed i det nye projekt for at sætte fokus på alle overgange i et barns/ungs liv, så vi styrer frem mod et sammenhængende børneliv. Jeg tror det er afgørende for at nå målsætningen om, at op mod 95 procent af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Skal det nås, må ingen gå tabt i overgangene. Men jeg hørte protester mod at tænke for kreativt i det billede. Der holdes fast i en pædagog-faglighed i en pædagog-fagforeningstænkning, og skift pædagog ud med lærer i ordene, hvis ikke man kan bløde op i de faggrænser på alle måder, så holder man grundet tradition fast i et opdelt barneliv. Og det er en stor skam ikke mindst for barnet.

Det sammenhængende børneliv
Mange friskoler har egen børnehave eller har en børnehave i tilknytning til friskolen, og en lang række steder ønsker man også muligheden for at tage vuggestuedelen med. Muligheden for børnehavedriften har vi hjemmel til, det kunne være spændende, om der på samme måde kunne åbnes op for vuggestuedelen. Det ville tilgodese det sammenhængende børneliv, og kunne være et af de steder, friskolerne kunne udvikle nye veje set i relation til Ny Nordisk Skole.

Hvad sker der nu
Jeg ser en række af muligheder, hvor friskolerne kan være med i den videre proces uden at vi skal give køb på friskolekernen. Friskolen er helt sikkert en del af den nordiske/danske grundskoletradition, som er en af byggestenene i ministerens tanker om at forandre med respekt for traditionen.

Børne- og undervisningsministeren tager nu på tur rundt i landet for på otte møder at komme i tæt dialog med parterne ude i landet. Som jeg ser det, er de otte møder meget målrettet folkeskoleområdet, og det vil nok ikke være nærliggende for friskolerne at tage til et møde, hvor man blandt andet skal drøfte, hvordan det kan udvikles sammen med den kommunale myndighed. Jeg vil derfor håbe, at ministeren også ser vores vej, og vil være med til et par møder gerne med alle frie skoler. Her kunne vi sammen se om og hvordan vores skoler kan være med i hele projektet. For mig er det vigtigt, at alle parter på området kan og bør byde ind i en udviklings- og forandringsproces byggende på respekt for det vi har.  Vi skal ikke have paraderne oppe overfor en ide som er udsprunget i statsligt regi eller et ministerkontor. Vi skal være åbne for at være med i en fælles kamp for at gøre hele børnelivet endnu bedre for det enkelte barn og for børnene i fællesskab. Det er vel helt basalt det vi kæmper for hver dag.

Læs om projektet på www.nynordiskskole.dk