fjern søgeboks

Trivselsmedarbejder søges til Hjemly Idrætsefterskole

Hjemly Idrætsefterskole er en skole i udvikling med et progressivt læringsmiljø og et lærerteam, som spiller hinanden gode og får ting til at lykkes. Vi har 241 sportsglade unge mennesker, som igennem anerkendende relationer og et trygt fællesskab ønsker at udvikle sig både sportsligt, personligt, fagligt og socialt.
Vi søger en trivselsmedarbejder, der har lyst til - i en koordinerende rolle - at videreudvikle på vores trivsel. Det er en stilling, hvor du arbejder med vores trivselsindsatser og inklusion, observerer undervisning, afholder samtaleforløb – individuelt og i grupper - med de unge og sparrer med forældre, lærere og ledelse om elevtrivsel, tilgang og pædagogik. Du skal være initiativrig på nye tiltag for trivsel, være opsøgende og nysgerrig.
Du skal inspirere med oplæg for elever såvel som lærere om relevante emner.

Vi forventer at du:

  • Er god til at arbejde selvstændigt, planlægge, skabe overblik og formidle det
  • Er pædagogisk visionær
  • Brænder for efterskoleformen
  • Er synlig og deltager i skolens hverdag, herunder eventuel rejseaktivitet og aften/weekendarbejde
  • Møder elever, forældre og kollegaer med respekt, positive forventninger og en anerkendende tilgang
  • Har relevant uddannelse eller andre faglige kvalifikationer/erfaringer

Vi tilbyder:

  • Et varmt, harmonisk og humoristisk arbejdsmiljø med både kompetente, engagerede og visionære medarbejdere
  • Samarbejde med et lærerteam på 25 lærere samt et ledelsesteam, bestående af tre ledere på efterskolen
  • En skole der arbejder med en anerkendende pædagogik som vejen til det gode og forpligtende fællesskab

Du kan læse mere om skolen, vores værdigrundlag samt kerneopgave her: www.Hjemly.dk

Kontakt forstander Maria Have tlf. 27622993 eller administrativ leder Jonas Karsten tlf. 60139772 for yderligere informationer.

Ansøgning:
Vi vil gerne bede jer sende en kort videopræsentation der fortæller noget om dig, sammen med en skriftlig ansøgning bilagt CV og eventuelle referencer i en samlet pdf-fil, senest d. 5. maj 2024 til Job(at)hjemly.dk

Vi har løbende ansættelsessamtaler i uge 20

Tiltrædelse pr. 1 august 2024 eller efter aftale.

Ansættelse sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Kontaktinformation:

Hjemly Fri- og Idrætsefterskole
Assensvej 154, Hillerslev
5750 Ringe



Tilføjet:
22. april 2024


Ansøgningsfrist:
5. maj 2024

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12