fjern søgeboks

Finanslov 2024 medfører ændrede takster til specialundervisning - og ny tilskudsberegner

I den indgåede aftale om finansloven for 2024 er der ingen ændringer til de generelle statstilskudstakster, mens taksterne for tilskud til specialundervisning falder med ca. 8 pct. i forhold til taksterne i det fremstillede forslag.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
14.12.23

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 27. november 2023 aftale om finanslov for 2024.

I regeringens ændringsforslag til finanslovsforslag for 2024, der 3. behandles den 14. december 2023, fremgår det, at der ingen ændringer er til de generelle statstilskudstakster, men at taksterne for tilskud til specialundervisning falder med ca. 8 pct. i forhold til taksterne i finanslovsforslaget 2024.

Faldet i tilskud til specialundervisningstaksterne skyldes, at der pr. 5. september 2023 er indberettet ca. 10% flere elever med specialundervisningsbehov i forhold til antal specialundervisningselever indberettet 5. september 2022.

Vigtigt, at skolen får tilrettet budgetværktøjer fra før 14. december
Med denne ændring af specialundervisningstilskud og inklusionstilskud har Friskolerne udarbejdet en ny tilskudsberegner og rettevejledning til friskolernes budgetværktøj. Det er vigtigt, at de skoler der har hentet friskolernes budgetværktøj før den 14. december 2023, følger rettevejledningen og får tilrettet specialundervisningstaksterne og inklusionstaksten.

Ny tilskudsberegner hentes her 

Rettevejledning til friskolernes budgetværktøj hentes her

Takstkataloget Finanslov 2024 hentes her

Orienteringsbrev fra Børne- og Undervisningsministeriet hentes her 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12