Folket Journalistpris er din og dine elevers mulighed for at vise jeres holdning til den journalistik og de medier, vi har i dag. Frirummet opfordrer alle til at indstille artikler, podcasts, dokumentarfilm, portrætter, og andet journalistisk materiale, der har inspireret jer og gjort jer klogere, og som derved har styrket den demokratiske samtale.
Alle, der indstiller i uge 9 og frem til vi lukker for indstillinger den 8. marts, er med i konkurrencen om et gavekort til Nordisk Film biografer, der gælder hele klassen/holdet.
På Frirummets hjemmeside www.frirummet.org kan I læse mere om de kriterier, journalistikken skal leve op til for at komme i betragtning til prisen. Det er også her, I indstiller.
Gratis undervisningsmateriale
Folket Journalistpris er oplagt at bruge i undervisningen. Som inspiration har Frirummet udviklet et let tilgængeligt undervisningsmateriale, der lægger op til samtaler med eleverne om, hvad god journalistik skal kunne, og om journalistikkens rolle i samfundet. Materialet består af små øvelser, links til artikler og en vejledning til underviseren. Det er fleksibelt og kan bruges i en enkelt time eller strækkes over et længere forløb. Materialet er særligt velegnet til jer, der vil lave en eller flere indstillinger til prisen som en del af undervisningen.
Hent materialet gratis her
Folkets Journalistpris er indstiftet af Frirummet, som er et samarbejde mellem Friskolerne, Efterskolerne og Højskolerne.
Læs mere om Folkets Journalistpris her