fjern søgeboks

Kommunerne sparer på dagtilbudsområdet

Dermed forringes regeringens forsøg på at skabe bedre vilkår for de yngste.
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Presse & politik
12.05.22

Regeringen og dens støttepartier vedtog i 2021 en række initiativer og afsatte et stort millionbeløb til at få flere voksne i børnehaver og vuggestuer. Der blev afsat 200 mio. kr. om året i 2021, 2022 og 2023, 400 mio. kr. i 2024 og 200 mio. kr. i 2025.

Men nu viser det sig, at flere kommuner indfører spareøvelser, som i realiteten annullerer forsøget på at skabe forbedrede vilkår. 

Det betyder, at ideen om, at der skal være mindst én voksen til tre vuggestuebørn og mindst én voksen til seks børnehavebørn ender med at blive udvasket. Kravet om minimumsnormeringer gælder først fra 1. januar 2024, så både i år og næste år har kommunerne mulighed for at spare på selvsamme områder. 

Det er Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), der har kendskab til, at flere kommuner sparer på børneområdet forud for minimumskravenens ikrafttrædelse. DLO nævner Solrød Kommune, Holbæk Kommune og Nordfyns Kommune. Læs DLO´s pressemeddelelse om sagen.

Læs om aftalen her

Det er væsentligt at have fokus på problematikken lokalt og evt. spørge egen kommune om emnet her forud for forhandlinger vedr. 2023-budget.

Kontakt:
Ole Carl Pedersen, konsulent Friskolernes Hus, 62613013
 

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12