fjern søgeboks

Nye ansættelsesbeviser til lærere og børnehaveklasseledere

På baggrund af den nye ansættelsesbevislov opdateres ansættelsesbeviser for skolens lærere og børnehaveklasseledere
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
01.12.23

Som følge af den nye ansættelsesbevislov har Finansministeriet og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen udstedt nyt cirkulære om ansættelsesbreve for overenskomstansatte i staten.

Cirkulæret indeholder en opdateret skabelon for ansættelsesbrevet hvoraf den ansattes månedsløn oplyses under ”løn og tillæg”. Med det nye cirkulære har Friskolernes hus valgt at opdatere ansættelsesbrevet for skolens lærere og børnehaveklasseleder.

I ansættelsesbrevet for månedslønnede oplyses den ansattes månedsløn bestående af basisløn og øvrige centralaftalte løndele samt evt. tillæg, der fremgår af skolens lokale aftaler om løn og arbejdsvilkår (ekskl. pensionsbidrag).

Nyt lønberegningsark
De fleste skoler har et lønprogram, der kan hjælpe med oplysning om den ansattes månedsløn. Har skolen ikke et lønberegningsprogram der kan hjælpe, har Friskolernes hus udarbejdet et lønberegningsark.

Lønberegningsarket er en simplificeret udgave af det store lønberegningsark, der beregner alt løn, pension, ferietillæg, feriefradrag, skattetræk mm., og oplyser derfor ”kun” den samlede månedsløn ud fra skolens oplysninger om basisløn, beskæftigelsesgrad, områdetillæg, årlige undervisningstillæg samt evt. funktions- og kvalifikationstillæg.

Gem lønberegningsbilaget i den ansattes personalemappe, så skolen til enhver tid kan dokumentere lønoplysningen i ansættelsesbrevet. Lønberegningsbilaget kan også vedhæftes ansættelsesbeviset.

Gør skolen brug af lønberegningsarket der er at finde under ansættelsesbeviser for lærere og børnehaveklasseledere, opfordrer vi til først at læse vejledningen.

Cirkulære om ansættelsesbreve til overenskomstansatte i staten

Ansættelsesbrev til månedslønnede lærere og børnehaveklasseledere

Ansættelsesbrev til timelønnede lærere og børnehaveklasseledere

Lønberegningsark til beregning af månedslønnen

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12