fjern søgeboks

Nye regler om lovpligtig whistleblowerordning træder snart i kraft

Friskoler, med 50 ansatte eller mere, skal oprette en whistleblowerordning senest den 17. december 2023. Læs mere om de nye regler og krav til en whistleblowerordning.
Af: PIa Vium Strandridder, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
21.08.23

Lovpligtig whistleblowerordning på friskoler
Skoler med 50 eller flere ansatte er omfattet af de nye regler om oprettelse af en whistleblowerordning på skolen.  

Alle ansatte på skolen tæller med i. Antallet fastsættes altså ikke efter antal årsværk, men efter antal ansatte, der modtager løn. Således også deltidsansatte, tidsbegrænset ansatte, ansatte i fleksjob, tilkaldevikarer og evt. andre løst ansatte.

På CVR – Det Centrale Virksomhedsregister kan man indtaste skolens CVR nr. eller søge på skolens navn. Under ”Antal ansatte” ses det, hvor mange ansatte der er udbetalt løn til en given måned, ligesom det er kvartalsvist opgjort, hvilken kategori af virksomheder, I er omfattet af (f.eks. 20-49 medarbejdere eller 50-99 medarbejdere). 

Bedre mulighed for at ytre sig uden frygt for negative konsekvenser
Formålet med reglerne i Whistleblowerloven er at give de ansatte bedre muligheder for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen – uden frygt for negative konsekvenser. 

Reglerne i whistleblowerloven er beskrevet nærmere her på www.friskolerne.dk.

Kontakt os gerne i Friskolernes Hus, hvis I har brug for rådgivning i forbindelse med etablering af en Whistleblowerordning på jeres skole. 

Løsninger ved eksterne udbydere
Det er muligt at udlicitere jeres whistleblowerordning helt eller delvist til en ekstern tredjepart.

Skoleindkøb har indgået en aftale om en ordning med WhistleSystem på en webbaseret indberetningsportal, som kan håndtere indberetninger til skolens whistleblowerordningen. 

Alle friskoler kan bruge denne ordning – uanset om skolen er medlem af Skoleindkøb eller ej. Læs mere om Skoleindkøbs tilbud om Whistleblowerordning til friskoler.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12