fjern søgeboks

Skærpet arbejdsgiveransvar vedr. krænkelser og seksuel chikane

Pr. 1. juli 2023 er der et skærpet ansvar i personalesager med krænkelser og seksuel chikane. Vi anbefaler derfor, at I giver jeres personalepolitikker et eftersyn. Læs mere her.
Af: Henry Charles Holm, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
24.05.23

Der har i den seneste tid været en landsdækkende opmærksomhed på sager vedrørende krænkelser og seksuel chikane på arbejdspladsen.  I lyset af det, vil vi i Friskolernes Hus gerne gøre opmærksom på, at der fra 1. juli er et skærpet arbejdsgiveransvar i personalesager med krænkelser og seksuel chikane.

Vi anbefaler derfor, at alle arbejdspladser giver deres personalepolitikker et eftersyn i samarbejdsudvalget/arbejdsmiljøorganisationen og sikrer en aktiv stillingtagen til, hvordan I lokalt håndterer sager af denne type på arbejdspladsen.

I skal være opmærksomme på:

  • Hvad der står i personalepolitikken, herunder hvad arbejdspladsens holdning er til krænkelser og seksuel chikane, samt hvordan dette forebygges og håndteres.
  • Hvordan temaet indarbejdes i APV’en. I kan hente inspiration til APV’en på arbejdstilsynets hjemmeside HER.

 

Der vil fremover være et forhøjet godtgørelsesniveau, hvis ikke arbejdspladsen har et minimum af forebyggende tiltag implementeret i personalepolitikken og APV’en. En arbejdsgiver kan ikke længere undsige sig et ansvar i krænkelsessager, ved at argumenterer for en særlig kultur, fri tone eller jargon på arbejdspladsen. Det er altså arbejdsgiverens ansvar at reagere adækvat på henvendelser fra medarbejdere om krænkelser, når de bliver bevidst om det eller burde vide det.

 

Har I yderligere spørgsmål, så kontakt Henry Charles Holm, konsulent i Friskolernes Hus.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12