fjern søgeboks

Udbetaling af store bededagstillæg til maj 2024 til ansatte med forøget arbejdstid

Ansatte, der som en konsekvens af afskaffelsen af store bededag som helligdag får forøget deres arbejdstid, skal have udbetalt et løntillæg på 0,45% af årslønnen ved lønudbetalingen i maj 2024.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
20.12.23

Som en konsekvens af afskaffelsen af store bededag som helligdag får nogle ansatte forøget deres arbejdstid.
De skal have udbetalt et løntillæg på 0,45% af årslønnen.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udsendt et cirkulære samt en vejledning om udbetaling af løntillægget, hvor der bl.a. kan findes svar på udbetalingstidspunkt samt beregning af løntillægget.

Hvem udmøntes tillægget til?
Tillægget udmøntes til de ansatte, der pga. afskaffelse af store bededag som helligdag, har fået forøget deres arbejdstid. Det være sig skolens ledere, lærere, børnehaveklasseledere samt pædagogisk, teknisk- og administrativt personale, hvortil skolen har tiltrådt BUPL-FOA, 3F eller HK-overenskomst.

Ansatte, hvortil skolen ikke har tiltrådt en overenskomst, skal kun have tillægget hvis de jf. ansættelseskontrakten er ansat med en variabel årsnorm.

Har skolen ansatte med en fast årsnorm forøges arbejdstiden pga. afskaffelse af store bededag IKKE, hvilket betyder, at der ej heller skal udmøntes store bededagstillæg.

Hvornår udmøntes store bededagstillægget?
Store bededagstillægget udmøntes to gange årligt sammen med lønnen for maj og august måned. Udbetalingen i maj vedrører optjeningsperioden 1. september til 31. maj, mens udbetalingen i august vedrører optjeningsperioden 1. juni til 31. august.

Da loven først træder i kraft den 1. januar 2024, vedrører første udbetaling i maj 2024 optjeningsperioden 1. januar 2024 til 31. maj 2024.

De to udbetalingsmåneder kender vi fra udbetaling af det særlige ferietillæg. Dog skal opmærksomheden henledes på, at beregningsgrundlaget for udbetaling af store bededagstillæg IKKE er det samme som grundlaget for det særlige ferietillæg.

Hvilke løndele indgår i beregningsgrundlaget?
Det er den sædvanlige løn, der udgør beregningsgrundlaget. Det være sig den faste løn som basisløn/skalaløn/intervalløn, alle overenskomst tillæg, alle varige og midlertidige tillæg, der ydes med faste månedlige beløb samt pensionsbidrag (såvel arbejdsgiver- og medarbejderbidrag) af disse faste løndele.

Variable løndele indgår også i den sædvanlig løn, hvis de har karakter af fastpåregnelige, jf. cirkulære af 6. december 2011 om beregning af løn under betalt fravær mv.

OBS:
Medarbejdere, der afholder orlov efter barselslovens regler uden fuld løn, har ret til samme løntillæg, som hvis de havde været på arbejde.

Læs STUKs præcisering af orienteringsbrev om konsekvenser af afskaffelsen af store bededag som helligdag af 26. juni 2023.

Læs cirkulære og vejledning om udbetaling af løntillæg efter lov nr. 214 af 6. marts 2023 (lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag)

 

 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12