fjern søgeboks

KVINFO inviterer skoler med i projektet 'Hvad kan jeg blive?' om køn og ligestilling

Hvordan sikrer vi, at alle kan blive det, de har lyst til – uanset køn? KVINFO inviterer skoler til at være med i projektet 'Hvad kan jeg blive?' Det er et tværfagligt undervisningsforløb om køn, ligestilling og fremtidsdrømme, som kommer til at forløbe i 2024.
Af: Vibeke Helms, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Administration
21.03.23

HVAD KAN JEG BLIVE? SÆT KØN PÅ SKOLESKEMAET
“Drenge og pigers muligheder er de samme i Danmark, og det er ikke dit køn, der skal definere dine muligheder, din karriere og dit liv.” Den sætning har du sikkert hørt flere gange. Spørgsmålet er, om den er sand.

SKAB FORANDRINGEN I KLASSEN
Skoler kan deltage i online tværfaglige undervisningsforløb udviklet i samarbejde mellem KVINFO, Den Grønne Friskole, Amager Fælled Skole og Sex & Samfund. Der er forløb til indskoling og mellemtrin blandt andet i fagene dansk, matematik, billedkunst og historie. Der bliver også udviklet redskaber målrettet skoleledelsen. Forløbene bliver tilgængelige online for jer i efteråret 2024.

Formålet er at øge elever og læreres viden om køn og ligestilling, at give lærerne redskaber til at udfordre de kønsstereotyper, der påvirker vores selvforståelse og uddannelsesvalg, og at eleverne undersøger og udvider deres egne interesser, kompetencer og fremtidsdrømme.

BLIV EN DEL AF PROJEKTET
For at projektet kan lykkes, har vi brug for en umiddelbar interessetilkendegivelse fra skoler rundt omkring i landet, gerne inden den 1. april 2023 – og ellers hurtigst muligt. Hvis du som lærer eller skoleleder kunne have lyst til at deltage med en skole eller en enkelt klasse, så send en mail til kvinfo(at)kvinfo.dk.

Læs mere om KVINFOs projekt HER. 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12