fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Den pædagogiske samtale

Oplæg til den pædagogiske samtale på skolen

Sæt skub og struktur på den pædagogiske samtale på skolerne, og vær med til at inspirere hinanden.

Med få greb kan I sætte (endnu mere) gang i den pædagogiske samtale på jeres skole, og samtidig være med til at inspirere andre.

De korte oplæg er tænkt som et redskab til at fordre den pædagogiske samtale på lærermødet, til bestyrelsesaftenen, teammødet eller lignende.

Et oplæg kan være en lille artikel, nogle udsagn, en podcast eller et videointerview. Alle oplæg er af kort og afgrænset karakter, således at man kan orientere sig i dem i løbet af 10-15 min.

Sammen med et oplæg følger inspiration til den efterfølgende pædagogiske samtale i form af tre åbne spørgsmål, som lægger op til debat. 


Oplæg til den pædagogiske samtale:

  • 12 teser om børnesyn på de frie skoler

    På friskolernes lederkursus i januar (Ledelse af fri skole 2020) samledes skolefolk fra forskellige friskoler og diskuterede børnesyn. Det kom der 12 teser ud af.

    Men kan man formulere et sæt fælles teser om børnesyn for de frie skoler?
    Læs dem og vurder, om de passer til din skoles børnesyn.

    • Hvilket børnesyn udtrykker disse teser?
    • Teser er påstande, som lægger op til debat. Diskuter teserne - hvilke kan vi, som skole, tilslutte os, hvilke er vi ikke enige i?
    • Hvilken tese mangler? Formuler selv et bud på en tese.
  • “Tre bud om mål. Hvordan frisætter vi den pædagogiske samtale om skolens målsætning og praksis?”


    1. Underlæg dig aldrig mål, som andre har sat
    Det er både et pædagogisk og demokratisk problem at ville styre andre med mål. Mål er et orienteringsredskab for mennesket, ikke et styringsredskab for staten, kommunen, lederen eller læreren. Ingen skal fortælle andre, hvad målet er med det, de gør. Du kan give eleverne en opgave og bede dem om at løse den, men du kan ikke fortælle dem, hvad deres mål er med at gøre det. Hvis nogen (fx en skolechef, en leder, en vejleder eller en konsulent) beder dig om at styre din undervisning med mål, som andre har sat, skal du bede vedkommende om at begrunde målene og styringen ud fra skolelovens § 1, 5 og 18.

    • Hvordan forholder vores skole sig til sin frihed som fri skole?
      (Hvor bundet er vores skole af Fælles Mål?)
      (Hvad forstår vi ved `stå mål med´-begrebet?)
       

    2. Begrund altid de mål, du sætter, i et formål
    Mål er værdiløse, hvis de ikke er forankret i et formål. Mange mål i Fælles Mål er værdiløse, fordi de ikke afspejler et formål - hverken skolens eller fagets. Mål skal i henhold til loven kunne begrundes i skolens og fagenes formål. Kassér de mål i Fælles Mål, der ikke bidrager til at opfylde formålene. Sæt aldrig et mål, du ikke selv kan begrunde i skolens og dine fags formål. Brug “åndsfrihed, ligeværd og demokrati” som et kritisk korrektiv.

    • Hvordan udmøntes vores skoles formål og værdigrundlag i skolens praksis?
       

    3. Frigør mål fra læring
    Der er ingen evidens for effekten af “at lære at lære” eller “at lære at kunne”. Du må derfor ikke sætte mål for blot at kunne. Lad altid læring (hvis du vil bruge det ord) rette sig mod verden, og forsøg at få eleverne til at begribe og bemestre verden uden at bemægtige sig den. Før eleverne steder hen, hvor det er værd at være, og hvor der er noget, der er værd at lære. Spild ikke tiden på læringsmål, der gør læring til genstand. Husk at få verden med!

    • Ud fra hvilke kriterier udvælges og begrundes undervisningens indhold?

  • Filosofiske samtaler - sammen hver for sig (i en Corona-tid)

    - inspiration til virtuelle filosofiske aktiviteter på højskoler, efterskoler, friskoler m.v.

    Af Mette Sanggaard Schultz og Michael Højlund Larsen 

    Hent materialet herunder som pdf

    Filosofiske samtaler - en ny måde at være sammen hver for sig!

    Filosofiske samtaler er yderst virksomme, når det gælder livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Filosofiske samtaler engagerer blandt andet eleverne i nysgerrige samtaler om det fælles bedste, hjælper dem til at reflektere over deres individuelle handlinger i forhold til fællesskabet, og de virker både op- og forebyggende - også når regler og rammer bliver udfordret.

    Med coronakrisen er vi havnet i en særlig situation, der kalder på nye måder at være sammen på - og gerne sammen om noget væsentligt. De filosofiske samtaler giver os her mulighed for at bygge bro fra sind til sind - når vi nu ikke kan være fysisk sammen. Det kan have flere gode effekter i den nuværende situation:

    • Det styrker livsoplysningen og den enkelte får mulighed for at dele de eksistentielle tanker der kan opstå, når verden pludselig ændrer sig. Vi får så at sige dybere fat i eksistensen. 
    • Det styrker fællesskabet at dele tanker om væsentlige emner af betydning for den enkelte - og på den måde kan også ånden i fællesskabet vedligeholdes. 
    • Det er en opbyggelig måde at arbejde med det altoverskyggende - og kan give afveksling til nyhedsstrømmen og de mange snakke og gisninger om, hvornår det hele mon ender m.m. 

    Derfor har vi lavet dette materiale, der er lige til at gå til! Det indeholder ideer til 5 forskellige filosofiske aktiviteter, der kan afvikles virtuelt. Man kan fx lave dem med en klasse, et valgfagshold eller en familiegruppe. 

    Materialet indeholder også instruktioner til den virtuelle platform og afvikling. Du finder det sidst i dette dokument. 

    Vi forestiller os, at materialet kan bruges på højskoler, efterskoler og til de ældste elever i friskolerne. 

    Vi har oprettet en facebookgruppe, hvor man løbende kan få sparring, opdateringer m.m. Gruppen hedder Virtuel filosofi i de frie skoler og findes her: https://www.facebook.com/groups/655466975254705/

    Hvor kan man læse mere?
    En del af teksten og øvelserne er hentet i bøgerne  “Mine efterskoletanker - en bog om mig og livet” og “Når de voksne er nysgerrige - en guide til filosofiske samtaler i børnehøjde” af Michael Højlund Larsen, læs mere på www.hojlundlarsen.dk

    Kort introduktion til praktisk filosofi
    Filosofien er væsentlig, fordi den minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker os grundigt om, og den giver os redskaber til at gøre det. Den praktiske filosofi handler om at blive klogere på livet, så vi bliver i stand til bedre at leve et liv, som vi trives i, kan være stolte af og taknemmelige for.

    Ordet filosofi kommer af det oldgræske begreb philosophia, der betyder kærlighed til visdom eller ven af indsigt. Vi kan ikke komme uden om filosofien, for den er en del af os og en del af det liv, vi lever. Når vi tænker, taler, skriver, tegner, spiller eller synger om fx kærlighed, frihed, fællesskab og meningen med livet, så er vi ofte allerede i gang med at filosofere.

    Allerede som børn har de fleste af os været filosofiske, for vi har undret os og stillet spørgsmål til mange af de ting i livet, der ikke findes endelige svar på. I voksenlivet spiller filosofien også en rolle, men det sker ofte uden, at vi kalder det for filosofi. De filosofiske spørgsmål bliver særligt tydelige for os, når vi bliver konfronteret med livets grundvilkår fx i forbindelse med fødsel, død, alvorlig sygdom, skilsmisse og afskedigelse fra et job – eller en krise, som vi står i lige nu med Corona-virus.

    Scholé i de frie skoler
    Det er ikke nogen ”kunst” i det ene øjeblik at være optaget af det ene for i det næste øjeblik at være optaget af noget andet. Men at være nysgerrig på det samme længe nok til, at vi bliver klogere og i stand til bedre at træffe gode beslutninger i vores liv, det er det, der er ”kunsten” i den praktiske filosofi. Derfor kan den antikke græske idé om scholé, der betyder ”fri tid”, være et interessant ideal for filosofisk samvær mellem mennesker.

    I antikken for ca. 2500 år siden i Grækenland var scholé en betegnelse for det sted, hvor de ”frie borgere”trak sig tilbage fra livets travlhed for at filosofere. Her talte og tænkte de sammen over, hvad det gode liv er, hvad man bør stræbe efter, og hvordan man bør opføre sig som menneske m.v. Dengang var det enhver fri borgers pligt at involvere sig i offentlige anliggender og dermed i det fællesskab og samfund, som de var en del af.

    De borgere, som kun havde fokus på deres egne sager, blev anset for at mangle dannelse og grækerne kaldte dem for idiotes – et ord, som vi jo stadig kender og anvender i dag. Disse personer, der altså ikke bidrog til fællesskabet, levede ikke op til forventningerne til en fri borger, og de ville på et tidspunkt miste deres særlige privilegier, der var gældende for de frie borgere.

    Med de filosofiske spørgsmål og metoder i dette materiale kan du skabe plads til Scholé i skolen. Herunder er nogle grundlæggende spilleregler, der kan bruges til at skabe refleksionsrum, hvor der er tid og rum til, at både elever og lærere kan stille og nysgerrigt undersøge vigtige livsspørgsmål.

    Spilleregler for Scholé:

    -   Vi taler nysgerrigt sammen om noget væsentligt

    -   Vi lytter og spørger for at blive klogere

    -   Vi skal ikke træffe beslutninger

    -   Vi skal ikke blive enige

    -   Vi har ikke travlt

    Dialogiske/filosofiske samtaler:
    En dialog kan kort forklares som et nysgerrigt samarbejde, hvor vi konstruktivt gør brug af hinandens perspektivforskelle – og det kan vi have glæde af i rigtig mange sammenhænge - ikke mindst, når det gælder samtaler om filosofiske temaer. I dialogen kan vi opleve at tale uden at blive afbrudt, at blive lyttet til med et ønske om at forstå og at blive stillet spørgsmål ud fra en ægte interesse i det, vi siger. Og netop denne form for fordybet samtale mellem mennesker oplever mange af os ganske sjældent eller kun kortvarigt. Men på en fri skole er der tid og rammer, der gør det muligt for os, at forblive i interessante dialoger i længere tid af gangen – og de fleste mennesker oplever at fordybede samtaler, hvor der bliver talt nysgerrigt om væsentlige ting ganske enkelt er et vigtigt element i et godt liv. Det er bare som om, vi ofte glemmer det i hverdagen.

    For at komme godt i gang og løbende holde fast i dialogen, kan det være en god idé at have nogle enkle spilleregler. Herunder er der seks enkle regler, der kan hjælpe med at holde dialogen på sporet.

     Spilleregler for dialog:

    -   Vi taler langsomt

    -   Vi lytter opmærksomt

    -   Vi lader hinanden tale ud

    -   Vi holder pauser inden vi taler

    -   Vi stiller nysgerrige spørgsmål

    -   Vi opmuntrer hinanden til at tale

     

    IDEER TIL DEN VIRTUELLE FILOSOFISKE SAMTALE

    IDÉ  #1

    Skt. Benedikts metode

    – når stilhed giver plads til at lytte, tænke og tale sig klogere

    Anbefalet antal pr. gruppe: 3-6 - Anbefalet tid: 20-45 minutter 

    Virtuel afvikling i Discord. Se mere om teknik og indretning nederst i dokumentet.
    Der gives instruktion om opgaven i det fælles samlingsrum (talekanal) og opgaven beskrives også op opslagstavlen (tekstkanal), så elever, der er i tvivl kan vende tilbage til den. Det aftales, hvem der i grupperne skal starte - fx den hvis navn kommer først i alfabetet. Bed eleverne om at sætte skærmen på opslagstavlen (tekstkanal), så de kan se, når læreren her meddeler, at øvelsen er slut. 

    Herefter fordeler eleverne sig i grupperummene (talekanalerne) og starter øvelsen. Læreren kalder eleverne tilbage i det fælles samlingsrum (talekanal) ved at skrive på opslagstavlen (tekstkanal), at øvelsen er slut. Herefter samles alle i samlingssalen (talekanal) til afrunding. 

    En af de mest enkle og effektive metoder til at skabe filosofisk undren bygger på skiftevis tale og stilhed. Metoden er inspireret af den munkeorden, der blev grundlagt af Skt. Benedikt. Derfor har vi i Danmark valgt at kalde den for Skt. Benedikts metode. Metoden går i al sin enkelhed ud på, at deltagerne efter en indledende tænkepause på skift fortæller, hvad de tænker om et givent tema. Efter hvert udsagn fra en deltager skal der være stille lige så længe, som der har været talt. Herefter taler den næste deltager efterfulgt af en pause, der er lige så lang som talen osv. Temaet kan være et spørgsmål, et udsagn eller en konkret hændelse m.v., som deltagerne ønsker at filosofere over.

    1. Aftal et tema, tid og den rækkefølge I skal tale i

    2. Vær stille sammen i 2-3 minutter, mens I hver især tænker over temaet

    3. Nu taler den første deltager og standser selv, når han/hun er færdig

    4. Den næste deltager, begynder selv at tale, når der har været stille ca. lige så længe, som den foregående deltager talte (I skal ikke bruge ur)

    5. Bliv ved med at tale og holde pause i samme rækkefølge så længe, som I har aftalt. Husk at det ikke er tilladt at kommentere eller spørge til de andres udsagn undervejs (det kan I gøre, når I er færdige)

    6. Afslut evt. med en mere dialogisk samtale, hvor I deler jeres erfaringer og tanker

    Forslag til temaer

    Hvad er et godt liv? Hvad er sandt? Hvad er skønt? Hvad betyder det at være sig selv? Hvem/hvad bestemmer hvem jeg er?, Hvad er frihed? Hvad er venskab? Hvad er fællesskab? Hvad er kærlighed? Hvad er ansvar? Hvad er lykke? Hvad er meningen med livet? Hvad er retfærdighed? osv.

    IDÉ #2

    Spørgsmål til den enkelte!

    Her er oplæg til en refleksionsøvelse, der giver hjælp til, at eleverne tænker grundigt over tiden, der er gået siden sidste “filosofi-time” - eller bare ugen, der gik. Det er en øvelse, der kan begynde nu og fortsætte resten af efterskoleåret.

    Anbefalet gruppestørrelse 2-5   - Anbefalet tid: 30 minutter 

    Virtuel afvikling i Discord. Alle mødes i samlingsrummet (talekanal). Her introduceres opgaven og eleverne sendes ud i grupper (tekstkanalerne) med besked om at mute deres mikrofoner, så de kun kan høre læreren. Læreren læser nu et spørgsmål op i samlingsrummet (talekanalen) ca. hvert andet minut. Eleverne reflekterer og skriver nu deres korte svar til hinanden inde i grupperummene. Læreren vælger spørgsmål ud, så det passer med den afsatte tid. Øvelsen kan også gøres kortere eller længere. De sidste 10 minutter samles alle i samlingssalen og læreren spørger på skift eleverne, hvad der var det mest tankevækkende svar, de har læst i øvelsen. 

    Ugen der gik

    Bed eleverne om at tænke på den seneste tid på efterskolen, udvælg og stil de vigtigste spørgsmål:

    -   Hvad var det sjoveste?

    -   Hvad var det mest ydmygende?

    -   Hvilke beslutninger er jeg mest glad for?

    -   Hvad har jeg slet ikke tænkt på?

    -   Hvad er den bedste samtale jeg har haft?

    -   Hvad er der sket med mine venskaber?

    -   Hvornår var jeg mest mig selv?

    -   Hvad overraskede mig mest?

    -   Hvad er jeg blevet mere nysgerrig på?

    -   Hvad er de bedste 5 minutter?

    -   Hvad har jeg øvet mig på?

    -   Hvad har jeg gjort mig umage med?

    -   Hvad er den bedste feedback jeg har fået?

    -   Hvad er det vigtigste jeg har lært?

    -   Hvad er jeg mest stolt af?

    -   Hvad er den bedste følelse jeg har haft?

    -   Hvad er det vigtigste jeg selv har bidraget med?

    Variation: Øvelsen kan varieres med er/er ikke spørgsmålene herunder:
    Jeg er…

    Jeg er ikke…

    Jeg elsker…

    Jeg hader…

    Jeg har…

    Jeg har ikke…

    Jeg kan godt lide…

    Jeg kan ikke lide…

    Jeg beundrer…

    Jeg foragter…

    Jeg kan…

    Jeg kan ikke…

    Jeg er altid….

    Jeg er aldrig…

    Jeg er bange når…

    Jeg er tryg når…

    Jeg er temmelig god til…

    Jeg er ret dårlig til…

    Jeg vil gerne have mere af…

    Jeg vil gerne have mindre af…

    Variation: Tiden væk fra skolen og uden fysisk samvær med vennerne er en oplagt mulighed for, at eleverne bliver klogere på sig selv og deres identitet. Her er en række gode spørgsmål, der kan hjælpe elevernes refleksioner over deres egen identitet:

    -   Hvem bestemmer, hvem jeg er?

    -   Er jeg altid den samme?

    -   Hvad er det, der er det samme, og hvad er forskelligt i forskellige sammenhænge: fx i skolen, i sportsklubben, sammen med vennerne, hjemme, på de sociale medier osv?

    -   Hvor meget kan jeg ændre mig og stadig være den samme?

    -   Hvor lidt kan jeg ændre, før jeg bliver en anden?

    -   Hvad betyder det at være en anden?

    -   Hvordan kan jeg vide, at jeg er mig selv og ikke en anden?

    -   Hvad betyder andres meninger ift. min opfattelse af mig selv?

    -   Hvor vigtigt er det at vide, hvem jeg er?

    -   Hvor præcist kan jeg vide, hvem jeg er?

    -   Hvordan kan jeg blive klogere på, hvem jeg er?

    -   Hvad betyder det for mig at være den bedste udgave af mig selv?

    Variation: Du kan også bede eleverne fortsætte sætningerne, så teksten passer til dem: 

    Som barn var jeg mest glad når jeg…..

    Jeg ville ikke være mig selv, hvis jeg ikke kunne…

    Jeg er mest stolt af, at jeg…

    Hvis jeg skulle arbejde som lærer på efterskolen, så ville jeg undervise i…

    Jeg ville arbejde uden at få penge for det, hvis jeg kunne lave…

    Jeg ville ønske, at jeg kunne tjene penge på…

    Min største drøm i livet er…

    Jeg oplever at være den bedste udgave af mig selv når…

    Variation: Du kan også bede eleverne give 3 svar på nedenstående tekster: 

    3 ting om din identitet:

    3 ting som har gjort mig til det menneske jeg er i dag

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting i livet, hvor jeg gerne vil ligne mine forældre

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting i livet hvor jeg vil være anderledes end mine forældre

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting som jeg har brug for i mit liv

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 gode råd jeg har fået, som har haft betydning for den, jeg er

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting jeg skal holde fast i for at kunne være mig selv

    ·  …

    ·  …

    ·  …

     

    3 vigtige ting som ingen på efterskolen ved om mig

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting der gør mig sårbar

    ·  …

    ·  …

    ·  …

    3 ting der gør mig stærk

    ·  …

    ·  …

    ·  …

     

    IDÉ #3

    Spørgsmål og svar

    Gruppestørrelse 3-6   - Varighed 45 minutter 

    Virtuel afvikling i Discord. Opgaven introduceres i samlingsrummet (talekanal) og herefter går eleverne i grupperum (talekanal). De bruger den fælles opslagstavle (tekstkanal) til at formidle resultatet af drøftelserne. Der samles til sidst op i samlingsrummet (talekanal) - man kan organisere det, så man beder om ordet ved at skrive på opslagstavlen (tekstkanal) - så kan læreren være ordstyrer i samlingsrummet. 

    Et filosofisk spørgsmål sættes til behandling på følgende måde: 

    Gruppearbejde 1 - 15 minutter

    I grupper finder eleverne nu på flest mulige spørgsmål, som relaterer sig til hovedspørgsmålet - altså hvilke spørgsmål kan man stille for at blive klogere på hovedspørgsmålet. 

    Fx kan spørgsmålet Hvad er et godt fællesskab? generere følgende underspørgsmål:

    ·  Hvordan kan vi vide, at noget er et fællesskab?

    ·  Hvor mange forskellige slags fællesskaber findes der?

    ·  Hvornår har du sidst oplevet fællesskab?

    ·  Hvad er det modsatte af fællesskab?

    ·  Hvad skal der som minimum til, for at vi kan kalde noget for fællesskab?

    ·  Hvor kort eller hvor lang tid kan fællesskab vare?

    ·  Hvad har et menneske indflydelse på, når det gælder fællesskab?

    ··  Hvad er helt sikkert ikke fællesskab?

    ·  Hvordan finder vi den rette balance mellem for lidt og for meget fællesskab?

    ·  Hvordan kan vi blive klogere på fællesskab?

    ·  Hvor vigtigt er fællesskab i et menneskeliv?

    Man kan eventuelt have særligt fokus på de aspekter, erfaringerne med corona-isolationen gør os særligt opmærksom på. 

    Til slut finder gruppen frem til det spørgsmål, de synes er det væsentligste at interessere sig for, når man skal belyse hovedspørgsmålet. Dette skrives på den fælles opslagstavle. (Hvis man kun har en eller to grupper kan hvert medlem bidrage med et spørgsmål).
     

    Gruppearbejde 2 - 20 minutter
    Nu går eleverne tilbage i deres grupper og drøfter mulige besvarelser af de spørgsmål, der er stillet på den fælles opslagstavle. 

    Fælles opsamling - 10 minutter
    Elever og lærer samles i det fælles samlingsrum og drøfter, hvilke tanker der nu er opstået i forhold til besvarelsen af hovedspørgsmålet? På hvilken måde er vi blevet klogere? Hvad er vi blevet opmærksomme på m.m. For at ikke alle snakker i munden på hinanden kan læreren bede eleverne skrive på opslagstavlen (tekstkanal) hvis de ønsker ordet - og læreren kan så være ordstyrer. 

    Forslag til temaer: Hvad er frihed? Hvad er et godt fællesskab? Hvad er forholdet mellem frihed og fællesskab? I kan også lade eleverne foreslå filosofiske temaer for jeres fælles undersøgelse.

     

    IDÉ #4

    Hvad er samfundssind? - Fælles undersøgelse i grupper
    Samfundssind er et begreb og fænomen, der er blevet aktuelt i forbindelse med Corona-krisen. Men hvad betyder samfundssind? Hvordan ser det ud i praksis, når vi udviser samfundssind? Hvad kan vi lære om fællesskaber ved at undersøge samfundssind? Det er bare nogle af de spørgsmål, vi kan blive klogere på lige nu. 

    Sokratisk dialoggruppe (mini) – en undersøgelse af egne erfaringer

    Anbefalet antal pr. gruppe: 3-6 - Anbefalet tid: 30-90 minutter 

    Den Sokratiske dialoggruppe er oprindeligt udviklet af tyskeren Leonard Nelson. Han underviste i begyndelsen af 1900-tallet på universitetet i Göttingen, men var utilfreds med kun at holde forelæsninger om filosofi. Han ønskede, at de studerende skulle lære selv at filosofere, og til dette formål udviklede kan Sokratisk Dialoggruppe, hvor deltagerne filosoferer ud fra deres egne konkrete livserfaringer med det filosofiske tema, der er genstand for dialogen. Herunder er Sokratisk Dialoggruppe gengivet i en lettere justeret og mere enkel form end den oprindelige. Den Sokratiske Dialoggruppe egner sig til at undersøge mange forskellige filosofiske temaer.

    Vi har lavet en særlig corona-variant af dialoggruppen, som kan fungere virtuelt. Det filosofiske tema for dialoggruppen er samfundssind (men man kan naturligvis også tage andre temaer)

    Virtuel afvikling I Discord. Her præsenteres opgaven i samlingssalen (talekanal) og den noteres også på opslagstavlen, så eleverne nemt kan genfinde den. Eleverne går nu i grupper i grupperum - de går både ind et talegrupperum og det tilsvarende tekstrum - så de kan tale sammen og skrive sammen i gruppen. 

    Eleverne i gruppen skal nu:

    1. Gå hver især på nettet og find en nyhed om noget, I synes repræsenterer samfundssind. (Der er masser af eksempler fra coronadækningen, men man kan også finde andre eksempler). (15 minutter).
    2. Fremlæg efter tur jeres fund for de andre i gruppen (de kan eventuelt linke i tekstkanalen). Der fokuseres på, hvad handlingsforløbet i historien er - altså hvad, der skete. 
    3. Vælg sammen det eksempel, I har mest lyst til at undersøge med henblik på at blive klogere på begrebet samfundssind. 
    4. I tekstchatten noterer eksemplets ejermand hændelsesforløbet så detaljeret som muligt (og alle kan se nyheden via link og hjælpe til med at få hændelsesforløbet skrevet ned).  
    5. Vær sammen nysgerrige på, hvor og hvordan det filosofiske tema (samfundssind) viser sig i eksemplet. Find konkrete tegn på samfundssind, fx noget nogen i eksemplet har sagt eller gjort m.v.
    6. Find en foreløbig definition på samfundssind i det eksempel I har undersøgt. - skriv den ned i chatten. En definition starter med: Samfundssind er….
    7. Inddrag nu alle deltagernes eksempler og udvid definitionen til at kunne omfatte alle eksempler. Skriv til slut definitionen ind på opslagstavlen (tekstkanalen for alle). 

    Herefter samles alle i samlingssalen, hvor definitionerne gennemgås og sammenlignes. Det drøftes hvad en generel definition på samfundssind kunne være - læreren kan være ordstyrer ved, at alle elevernes mikrofoner slukkes og eleverne skriver i chatten, hvis de vil have ordet. 

    Øvelsen afsluttes med, at hver enkelt formulerer, hvad han/hun er blevet klogere på - også ift. at være en del af et fællesskab, at tage ansvar, retfærdighed m.v. Svaret skrives på opslagstavlen, så alle kan læse med i hinandens refleksioner. 

     

    IDÉ #5

    Meningen med livet  - midt i en coronatid
    Gruppe: 2 personer + selvstændig opgave      Varighed: 30 minutter + tid til individuel opgave

    Virtuel afvikling: telefon og egen computer. Selve opgaven stilles og forklares eventuelt i Discords samlingsrum eller skrives på opslagstavlen. 

    Eleverne arbejder sammen to og to. De sendes på telefonisk walk-and-talk i naturen, imens de drøfter spørgsmålene.  Derefter skriver eleverne et personligt essay om, hvad coronakrisen har lært ham/hende om meningen med livet - eller eleverne optager det som en video.
    Send besvarelserne til michael@hojlundlarsen.dk - så vil vi arbejde på at udgive de unges bud på “Meningen med livet - midt i en coronatid” i en bearbejdet form via sociale medier eller andet. Husk at bede eleverne skrive, om de vil være anonyme, eller om vi godt må offentliggøre navnene også. 

    Spørgsmålene: 
    Herunder er en liste med spørgsmål, der kan hjælpe eleverne til at udforske meningen med livet ud fra en række forskellige perspektiver. Det kan være en god idé at udvælge et begrænset antal spørgsmål og lave øvelsen flere gange med forskellige perspektiver på spørgsmålet om meningen med livet og med en ny “gå-makker”. Du kan også lade eleverne selv vælge, hvilke spørgsmål fra listen, de ønsker at arbejde med.

    ·  Hvilke af de fysiske ting, du har, giver mening i dit liv?

    ·  På hvilke måder kan fysiske ting bidrage til at skabe mening i dit liv?

    ·  Hvilke aktiviteter giver dig mest mening?

    ·  Hvilke oplevelser med andre mennesker giver dig mening i livet?

    ·  Sammen med hvilke mennesker oplever du mest mening?

    ·  Hvilken betydning har andre mennesker for meningen i dit liv?

    ·  I hvilket omfang kan du selv skabe mening i dit liv?

    ·  I hvilket omfang er mening noget, der allerede findes, og som vi skal opdage?

    ·  Hvor meget mening kan der være i et menneskes liv?

    ·  Hvor lidt mening kan der være i et menneskes liv?

    ·  Hvor meget betyder religion, tro og viden for meningen i dit liv?

    ·  Findes der en overordnet mening med livet for os alle sammen?

    ·  Hvilke forskelle er der på den mening, vi kan opleve i forskellige situationer?

    ·  Hvordan kan vi vide, at vi oplever mening i vores liv?

    ·  Hvad består mening af?

    ·  Hvilke andre forhold i livet hænger sammen med mening, fx kærlighed, lykke osv.?

    ·  Hvor mange forskellige slags mening findes der?

     

    TEKNIKKEN
    Brug Discord til de filosofiske samtaler. Det er egentlig en gamer-opfindelse - men virker fint til undervisning også. Det er let at lave både bruger og servere. Discord er baseret på lyd og tekstchat - og ikke videochat. Til filosofi er det nærmest en foræring, fordi man kan koncentrere sig om det sagte (og det skrevne) - og ikke om ansigtsudtryk m.m. 

    Men du kan naturligvis også bruge de platforme, du allerede er vant til. 

    Andre har lavet udmærkede instruktioner til, hvordan man sætter en Discord-server op. Se fx her: https://www.youtube.com/watch?v=BnNk1q3xdO4

    I Discordserveren, kan man lave både tekstkanaler (#) og talekanaler.

    Vi foreslår, at du opretter en opslagstavle (tekstkanal) og en samlingssal (talekanal) som serverens to hovedrum, hvor alle kan mødes. 

    Du kan så oprette et antal grupperum som enten tekstkanaler eller talekanaler. I tekstkanalerne kan eleverne skrive sammen - det kan være velegnet til nogle øvelser. I talekanalerne kan de snakke sammen - det er velegnet til andre øvelser. Man kan sætte begrænsning på antallet af deltagere i talekanalerne - hvilket er praktisk at gøre i forhold til grupperum. 

    Når grupperne kører, kan du se, hvor mange og hvilke deltagere, der er i de enkelte grupper. Du kan også selv gå på besøg i grupperne. 

    Man kan som bruger være i en talekanal og en tekstkanal samtidig - og dette kan bruges i undervisningen, hvor man kan fx kan være på opslagstavlen med alle de andre, samtidig med at man lydmæssigt er i et grupperum med færre. 

     

    Dette materiale er lavet af Mette Sanggaard Schultz og Michael Højlund Larsen
    Mette Sanggaard Schultz er cand.mag i filosofi & Æstetik og Kultur og forstander på Ollerup Efterskole - Sang og musik. Hun har arbejdet som lærer og leder i efterskoleverden siden 2004 og har eksperimenteret med praktisk filosofi med forskellige elevgrupper i mangfoldige efterskolesammenhænge. 

    Michael Højlund Larsen er civilingeniør og master i vejledning med speciale i filosofi og ledelse. Michael er kendt for at gøre filosofien anvendelig og tilgængelig i hverdagen, og han er bl.a. forfatter til bøgerne ”Mine efterskoletanker – en bog om mig og livet”, ”Når de voksne er nysgerrige – en guide til filosofiske samtaler i børnehøjde”, "Praktisk filosofi og ledelse” samt "Dialog - en enkel vej til et godt samarbejde" - der er endvidere en filosofisk funderet højskoledagbog på vej. Læs mere på www.hojlundlarsen.dk og www.forlagethojlund.dk 


     


Del DIT bidrag til den pædagogiske samtale!

Har du et bidrag til et oplæg til den pædagogiske samtale, som I har brugt på din skole, er du meget velkommen til at dele det med os her.

Det kan være alt fra en artikel, nogle udsagn, en podcast eller et videointerview. 

Hold det kort, og stil gerne åbne spørgsmål, som andre lade sig inspirere af. 


Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12