fjern søgeboks

Skolebytte og lejrskole

Bytte, bytte, skole

Har man én gang prøvet at bytte skole med en anden, så kribler det i både elever og lærere for at gøre det igen.

Skolebytte er en alternativ måde at tage på lejrskole på, der skaber nye oplevelser for både elever og ansatte. 

Her kan du finde opslag fra skoler, der enten ønsker at bytte skole med en anden skole, eller skoler, der søger venskabsklasser andre steder i landet.

Venskabsklasser på tværs af geografi er første skridt mod et reelt 'skolebytte', og det holder blandt andet udgifterne nede, hvis en byskole kan låne en skole på landet nogle dage og vice versa.

Friskolen i Hinnerup søger skolebytte for ca. 50 elever omkring Odense

Vi søger skolebytte for ca. 50 elever på mellemtrinnet i uge 36 fra d. 3. - 5. september 2024 (2 evt. 3 overnatninger). Vi søger en skole omkring Odense, hvor offentlig transport er en mulighed.

Vi er en friskole, der ligger ved Hinnerup, 18-20 km. fra Århus.
Der er offentlig transport lige udenfor skolen - med buslinjer direkte til Århus.

Vi kan ikke tilbyde en hel tom skole, da vores udskoling vil være på skolen.

Men vi kan tilbyde overnatning i en del klasselokaler - en god sal og hal til bevægelse - samt gode baderum. Derudover har vi et godt stort køkken - et hyggeligt mødested - legeplads og hyggelig have til leg.

Kontakt: Anne Birgitte Haahr
Mobil: 23929780
Mail: ab(at)friskolen-hinnerup.dk 

Vindblæs Friskole søger skolebytte..

Vanen tro tager vi skolens yngste elever fra 0. til 5. klasse på lejrskole i uge 25 2024. Derfor søger vi skolebytte med en skole der kan rumme ca. 80 elever til to overnatninger.

Vi kan selv tilbyde en hyggelig friskole i en mindre landsby ca. 5 km. fra Mariagerfjord/Hadsund. Her er ti klasselokaler, hvor I kan overnatte, samt skolekøkken og en større fællessal. Vi har gode udeområder og bor nær populære udflugtsmål, f.eks. Randers Regnskov, Mariager, Kongehøjen, stranden ved Øster Hurup, kabelfærge og strand ved Udbyhøj/Mellerup, Lille Blåkilde og Rebild Bakker.

Vi er også interesserede i at lave aftaler for foråret 2025.

Kontakt: Heidi Hedegaard
Tlf.: 60660806

Stepping Friskole søger skolebytte i 2024 og 2025


Stepping Friskole søger en skole, som vil lave skolebytte med os tre overnatninger - gerne i uge 22 2024 - men vi kan være fleksible. Vi kan evt. vente med at ankomme til sidst på dagen, hvis I plejer at være på lejr i to overnatninger.

Det er 88 elever fra 0.-6. der skal på lejr. Vores overbygningselever er på udlandstur.

Vi er også interesserede i at lave aftaler for foråret 2025

Vi hører til i en lille landsby midt mellem Kolding/Haderslev og tæt på Christiansfeld. Her er skove og søer tæt på og vi har hal, multibane og en hyggelig legeplads og sportsplads, som I kan benytte. Skolen ligger 200 m. syd for Kongeåen lige ved den gamle grænse mellem Danmark og Tyskland, så vi er sønderjyder. Skolen har ti store klasselokaler man kan overnatte i samt skolekøkken og en stor samlingssal, som I evt. kan spise i. 

Kontakt: Skoleleder Lise Klausen
Tlf.: 61687180 

Svenstrup Friskole søger skolebytte

Vi er ca 50 elever samt 10 voksne, men vi har masser af plads både ude og inde. Vi har 9 klasselokaler, et sciencelokale, en SFO, et klublokale, et stort morgensamlingslokale, gymnastiksal med tilhørende omklædning og bad, skolekøkken, lærerværelse med et lille køkken, en lille biograf samt diverse gruppe- og mødelokaler. Udenfor har vi desuden en stor bålhytte med shelter til overnatning samt to store fodboldbaner og legeplads.

Vi ligger i gåafstand (15 min) til oplevelsesparken Universe samt skov og strand. Der er gode busforbindelser til Sønderborg, hvor man blandt andet kan opleve Sønderborg Slot og Historiecenter Dybbøl Banke.

Vi glæder os til at høre fra nogen af jer.

Kontakt: Rikke Wejlgaard Hansen
Mail: rwh(at)svenstrupfriskole.dk
Tlf: 25393181

http://svenstrupfriskole.dk
https://www.facebook.com/SvenstrupFriskole

RINGE FRISKOLE SØGER SKOLEBYT I UGE 36, 37 ELLER 38 2024


Vi søger skolebytte i en af de pågældende uger og gerne med en skole, som har samme størrelse som os. Vi er en skole med 200 elever og 17-25 voksne. Vi ønsker at bytte skole tirsdag til fredag, altså 3 overnatninger.

Vi er en kombineret skole som ligger i byen Ringe på Midtfyn. Her er der god offentlig trafik til Odense, Svendborg og kystbyerne.

Vi har 10 klasselokaler samt 3 forberedelseslokaler, en stor fritidsordning med køkkenfaciliteter, et stort madlavningslokale og en stor hal med mulighed for lån af springcenter. Vi har også grønne områder hvor man kan opstille telt eller lign.

Kontakt: Skoleleder Anne Helstrup
Mail: Ah(at)rfe.dk
Tlf.: 22280230

 

SAMSØ FRIE SKOLE SØGER SKOLEBYTTE I UGE 20 2024


Vi søger skolebytte med en skole, der kan rumme ca. 65 børn og 15-20 voksne i fire dage (tirsdag til fredag, tre overnatninger) i uge 20. 

Samsø Frie Skole ligger i den lille by Onsbjerg næsten midt på Samsø. Skolen er et tidligere hotel og har et veludstyret køkken, en større sal og 8 lokaler af forskellig størrelse, der kan indrettes til at sove i. Derudover har vi i 1,5 kilometers afstand fra skolen et mindre skovområde med toiletvogn, stort skur og bålplads. Her er der rigeligt plads til, at mange kan sove i telt, og der er mulighed for mange aktiviteter.

Kontakt: Anna Mattsson 
Mail: skoleleder(at)samsoefrieskole.dk
 

BILLUM FRISKOLE søger skolebytte i 2024 og 2025


Vi tager hvert forår (april/maj) på lejrtur med alle vores elever.
Vi har allerede en aftale i foråret 2023, men er nu på udkig efter fremtidige aftaler.

Vi er en skole med ca. 85 elever med god plads inde som ude.
Vi ligger i det vestjyske mellem Varde og Blåvand. Fiskeri- og søfartsmuseet i Esbjerg,Tirpitz i Blåvand, Flugt i Oksbøl samt Panser- og artellerimuseet i Varde ligger ligesom vadehav, strand og skov ikke langt væk.

Kontakt: Lotte Karlsen
Mail: loka(at)billumfriskole.dk

 

 

Skal jeres opslag med her?

Skriv en kort tekst til birgitte@friskoler.dk
62 61 30 13
Birgitte Bahlke Gram
Skriv til mig
birgitte(at)friskoler.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12