fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

Fakta og myter om friskoler

Hvad er op og ned eller sandt og falsk i debatten om friskolerne?

Fakta om friskoler i Danmark

  • Hvad er en friskole?

    Undervisningspligt og ikke skolepligt

    Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

    Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne "skal stå mål med undervisningen i folkeskolen".

    Grundtvig og Kold som inspiratorer
    I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en rolle som inspiratorer.

    I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige religiøse, livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, flersprogede friskoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere.

    Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.

  • Friskolernes økonomi

    Friskolernes statstilskud svarer fra 2017 til 75 pct. af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev. Vi kalder det »koblingsprocenten«. Dette udregnes altid på baggrund af udgifterne i folkeskolen tre år tidligere (p/l-reguleret). Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud.

    Friskolerne finansierer selv specialundervisning og dansk som andetsprog indenfor denne tilskudsramme.
    Hent økonomioversigt over friskolernes økonomi (pdf).

    Kort om friskolernes økonomi:

    • I gennemsnit koster det i forælderbetaling cirka 13.800 kr. pr. år at have sit barn på en friskole (inkl. sfo-betaling).
    • Skolernes egendækning (skolepenge og "øvrige indtægter") udgør cirka en tredjedel af skolens samlede indtægter.
    • Der er i 2016 sat 28,2 mio. kroner af på finansloven til fripladstilskud i de frie grundskoler. Tilskuddet skal sikre, at forældre uanset indkomst kan gøre brug af det frie skolevalg. Beløbet dækker dog kun 30 pct. af det ansøgte beløb. 
    • Driftstilskuddet til en friskole varierer efter skolestørrelse, landsdel og antal elever over og under 13 år. 
    • På knap 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v. og på den måde sparer skolen nogle udgifter.

    Friskolernes tilskudssystem

    Oekonomi17.png
  • Udgifter til folkeskoler og friskoler

    Prisen for en folkeskolelev contra en friskoleelev

    • Udgiften pr elev i folkeskolen er i gennemsnit 69.000 (inklusive specialskoler) og ca. 65.000 kr. eksklusive specialskoler - se analyse fra KORA.
    • Statstilskuddet pr. elev i de frie grundskoler er i gennemsnit 46.274 kr. (2017). Hertil kommer forældrebetalingen (skolepenge og sfo). Det overordnede princip er, at staten yder tilskud svarende til 75% af udgifterne i folkeskolen.

     

    Frie grundskoler bedst til omkostningseffektivitet
    Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse, der konkluderer, at de frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolen, når det handler om at levere kvalitet i undervisningen og være omkostningseffektive.

    Se "Private skoler er både bedre og billigere end de offentlige"

  • Undervisningspligt, men ikke skolepligt

    Grundlovens §76 fastslår, at at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder, at forældre i Danmark er frie til at vælge et alternativ til folkeskolen. Som oftest opstår en friskole på baggrund af et forældreinitiativ.

    Friskolerne skal stå mål med undervisningen i folkeskolen og forberede eleverne til demokrati
    Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne "skal stå mål med, hvad der almindeligvis  kræves i folkeskolen". Skolerne skal desuden "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene"

    Mere end 150 år gammel friskoletradition
    I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer.

    I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige pædagogiske, religiøse, livs- og værdisyn: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, Freinetskoler, to- og flersprogede friskoler, skoler med frikirke baggrund, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere.

    Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.

  • Elever med anden etnisk herkomst end dansk

    Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er i folkeskolen og de frie grundskoler omtrent enslydende.

    Andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk:

    • 10,5 pct. i folkeskolerne 
    • 10,7 pct. i de frie grundskoler 


    Fordeling på skolerne
    For både folkeskoler og frie grundskoler gælder det, at langt den overvejende andel af skoler har mellem 0,1 og 9,9 pct. elever med anden etnisk herkomst end dansk (hhv. 67,3 pct. i folkeskolen og 66,0 pct. i de frie grundskoler).

    Andelen af frie grundskoler uden indvandrere og efterkommere er næsten dobbelt så stor som samme andel for folkeskolerne (15,9 pct. i de frie grundskoler mod 8,4 pct. i folkeskolerne). Det skyldes blandt andet, at mange friskoler har en geografisk placering, hvor der ganske enkelt ikke findes tosprogede familier.

    Hent UNI C´s publikation "Elevernes herkomst i grundskolen 2008/09" (pdf)

  • Nye friskoler efter lukkede folkeskoler

    Hvert år skal nye friskoleinitiativer anmeldes i Undervisningsministeriet inden den 15. august året før skolestart. Der skal samtidigt indbetales 20.000 kr. i depositum og yderligere 10.000 kr. i depositum pr. 1. februar året før skolestart. Hvis begge deposita er indbetalt, kan det genanvendes i op til 3 år.

    Antal skoleanmeldelser til Undervisningsministeriet 2007 - 2016:

    • 15. august 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer 
    • 15. august 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer
    • 15. august 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer 
    • 15. august 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer 
    • 15. august 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer
    • 15. august 2012 (til opstart 2013): 27 skoleinitiativer
    • 15. august 2013 (til opstart 2014): 29 skoleinitiativer
    • 15. august 2014 (til opstart 2015): 53 skoleinitiativer
    • 15. august 2015 (til opstart 2016): 45 skoleinitiativer

    Det er vel at mærke langt fra alle anmeldte skoleinitiativer, der bliver realiseret. Det skyldes blandt andet, at en række initiativgrupper alligevel ikke får brug for deres skoleinitiativ, eksempelvis fordi den lokale folkeskole ikke lukker.

    Hvert år opstår også et antal friskoler, som ikke udspringer af lukningstruede folkeskoler, men fordi en gruppe forældre ønsker at oprette en friskole, som tilbyder et værdigrundlag, pædagogik, ideologi eller livsanskuelse, som folkeskolen i området ikke tilbyder.

    Køb af skolebygninger afhænger af kommunen
    Det er helt op til den pågældende kommune, hvorvidt man ønsker at sælge de bygninger, hvor den tidligere folkeskole havde til huse til det nye friskoleinitiativ. Det er også op til kommunen at prissætte bygningerne.
    I mange tilfælde overtager den nye friskole dog de tidligere folkeskolebygninger.

    Tidsfrister for nye skoleinitiativer
    "Køreplan for nye friskoler" (pdf)

  • Tilsynet med friskolerne

    Tilsynet med en friskoles undervisning består af:

    • Forældrekredsens tilsyn: Det påhviler forældrene på en friskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen beslutter selv, hvordan tilsynet skal udøves.
    • Certificeret tilsynsførende eller selvevaluering: Forældrekreds og bestyrelse skal i fællesskab vælge mellem en eller flere certificerede, eksterne tilsynsførende eller selvevaluering. Langt hovedparten af de frie grundskoler vælger certificerede tilsynsførende. Disse er alle godkendt af Ministeriet for børn, Undervisning og Ligestilling. Se liste over certificerede tilsynsførende.
    • Statens tilsyn: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejder hvert år en tilsynsplan. Det statlige tilsyn består af 3 spor:
    • Risikobaseret tilsyn: Årlig screening af resultater ved afgangsprøverne samt overgang til ungdomsuddannelser m.v. Stikprøver - eksempelvis af hvorvidt skolens hjemmeside lever op til kravene.
    • Tematisk tilsyn: Tilsynsrunder med særligt fokus (skoler uden prøver, skoler med selvevaluering, tosprogede skoler etc.)
    • Enkeltsagstilsyn sker på baggrund af henvendelse fra forældre, lærere eller tilsynsførende eller på baggrund af risikobaseret tilsyn.
    • Skærpet tilsyn kan iværksættes, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at der er fare for, at en friskole/privat grundskole ikke efterlever kravene jf. loven. Skolen kan på baggrund af det skærpede tilsyn miste sit statstilskud og retten til at være en friskole/privat grundskoler.

  • Hvor mange børn går i friskole?

    17 pct. af de danske grundskoleelever går på de cirka 550 frie grundskoler, der findes i Danmark, svarende til 110.000 elever.

    Til sammenligning er der cirka 1.300 folkeskoler i Danmark med cirka 570.000 elever.

    Store folkeskoler og små friskoler
    Det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen er 428 elever med en gennemsnitlig klassekvotient 21,4 elever. I de frie grundskoler er det gennemsnitlige elevtal 198 med en klassekvotient 19,7 elever.

    For Dansk Friskoleforenings vedkommende er det gennemsnitlige elevtal pr. friskole 145 elever.

  • Hvem driver en friskole?

    Bestyrelsen er overordnet ledelse
    Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse. Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere.

    Forældrekreds og skolekreds
    For at oprette en friskole, skal der være en kreds af mennesker, der ønsker det. Bag de fleste friskoler er der derfor foruden en forældrekreds også en skolekreds, som består af et antal familier og enkeltpersoner, der sammen danner kreds om skolen. Til skolekredsen hører også ofte folk, der ikke længere har børn på skolen.

  • Hvad er forskellen på privat- og friskoler?

    Friskoler og privatskoler fungerer på samme vilkår og skal leve op til den samme lovgivning.

    De forskelle, der måtte være mellem friskoler og privatskoler, er historisk og kulturelt betingede og har intet med lovgivningen at gøre.

  • Prøve- og eksamensfri skoler

    De frie grundskoler har lovhjemmel til at være prøvefrie.

    I Dansk Friskoleforening har cirka 30 skoler valgt at være prøvefrie. Størsteparten er Rudolf Steiner Skoler. Desuden søger en række skoler årligt fritagelse for at aflægge afgangsprøver i kristendom og/eller historie på baggrund af skolens værdigrundlag.

    De prøvefrie skoler evaluerer eleverne på andre måder end med karakterer. 

Myter_er.png
Boern_ridder_paa_ryggen_C9H0535.jpg

De gængse myter om friskoler:

  • Myte 1: Antallet af friskoler eksploderer

    Andelen af elever i de frie grundskoler er steget støt over en længere periode.

    I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev det spået, at op mod 500 folkeskoler ville være lukningstruede og at en stor del af disse ville genopstå som friskoler. Cirka 300 folkeskoler er lukket siden kommunalreformen. En del af disse er genopstået som friskoler, men langt fra alle.

    Udviklingen de sidste 10 år har vist, at godt 1/3 af de lukkede folkeskoler har medført nye friskoleinitiativer. Hvis den tendens fortsætter, vil der de næste 10 år blive oprettet cirka 16 nye friskoler om året. Samtidig er der også årligt friskoler, der må lukke, og nettotilvæksten af friskoler kan således ikke siges at være eksplosiv.

    Antal grundskoler fordelt på institutionstype

  • Myte 2: Friskoler er for de rige og ressourcestærke

    Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund. Der kan i storbyområder være en tendens til, at de økonomisk stærkeste familier vælger folkeskolen fra. Det problem arbejder bl.a. forældreorganisationen Brug Folkeskolen for at ændre - og med en vis succes.

    Flere ligheder end forskelle mellem folkeskoler og friskoler
    Danmarks Statistik har for Dansk Friskoleforening udarbejdet datagrundlag, der giver et billede af de socioøkonomiske faktorer for eleverne i folkeskolen og de frie grundskoler. Analysen viser, at der generelt betragtet ikke er markante forskelle, og at man derfor ikke kan tale om, at de frie grundskoler "dræner" folkeskolen for de bedste, mest ressourcestærke elever. Analysen viser også, at de frie grundskoler ikke dækker over en homogen gruppe.
    Læs analysen om de socioøkonomiske faktorer i grundskolen 2009

    Stort behov for fripladser
    Der afsættes årligt på Finansloven en pulje på cirka 29 mio. kr. til såkaldte "fripladsordninger" på friskolerne. Ordningen medvirker til, at skolepengene for de mest økonomisk trængte familier nedsættes. Puljen dækker imidlertid kun cirka 30 pct. af behovet.

  • Myte 3: Friskoler tager ikke socialt ansvar

    Det sociale ansvar hæftes i dag ofte op på frekvensen af tosprogede elever på skolerne. Men det bør understreges, at det sociale ansvar ikke kun har med etnicitet at gøre. Rigtig mange børn med "særlige behov" finder vej til friskolerne, som typisk er små enheder og dermed ofte mere velegnede til børn med særlige behov end store offentlige skoler.

    Lige stor andel tosprogede i folkeskoler og frie grundskoler
    Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler er omtrent den samme, nemlig cirka 10 pct. Antallet af tosprogede elever i de frie grundskoler er de sidste 10 år steget med 44,8 pct. Det svarer til udviklingen i folkeskolen.

    Blandt Dansk Friskoleforenings 337 medlemsskoler har 26 skoler næsten 100 pct. tosprogede elever. Hovedparten af disse skoler har indvandrerbaggrund. Dertil kommer et mindre antal internationale skoler.

    Specialundervisning og inklusion

    Friskoler og private grundskoler har hidtil ikke haft lovhjemmel til at oprette specialklasser, men dette r ændret fra august 2016, idet friskoler og private grundskoler får mulighed for at oprette »profilskoler«. Hidtil har alle elever har skullet enkeltintegreres - uanset støttebehov.

    Som i folkeskolen, skelnes der også mellem inklusions- og specialundervisningselever i friskolerne. Inklusionselever defineres som elever med et støttebehov under 12 ugentlige lektioner. Specialundervisningselever har støttebehov over 12 ugentlige lektioner.

  • Myte 4: Muslimske friskoler laver parallelsamfund

    Når tosprogede familier vælger en fri- eller privatskole, benytter man sig af de samme rettigheder som alle andre forældre.

    Friskoler med indvandrerbaggrund har alle som formål at skabe en sikker base for elevernes integration i det danske samfund. Forældrenes forventninger til netop disse skoler er oftest meget høje, såvel fagligt som socialt.

    En del flersprogede danske friskoler placerer sig højt på de nationale ranglister og har succes med at sikre eleverne videre uddannelse efter endt grundskoleforløb. Hermed sikres det, at disse elever bliver en del af det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Se www.undervisningseffekt.dk 

    Krav om dansk sprog, frihed og folkestyre
    Der er krav til, at alle fri- og privatskoler skal undervise på dansk, og at såvel leder, lærere og bestyrelse behersker dansk i skrift og tale. Skolerne skal også "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene" (Friskoleloven §1).

    Flersprogede friskoler vælger oftest kommunalt tilsyn
    Tilsynet med især de flersprogede friskoler debatteres ofte i medier og blandt politikere. Størsteparten af disse skoler har dog valgt certificerede kommunale tilsynsførende. Siden 2000 har der været gennemført en række tilsynsrunder på de flersprogede danske friskoler. Dette har ført til enkelte skolelukninger, hvilket bekræfter, at tilsynet fungerer tilfredsstillende.

  • Myte 5: Friskoler er dyre for kommunerne

    Det påstås, at den kommunale økonomi ikke kan styres, når forældre tager initiativ til at oprette en friskole som alternativ til en lukket folkeskole. Påstanden savner helt og holdent dokumentation.

    Da udgiftsniveauet til de offentlige skoler varierer fra kommune til kommune, kan nogle kommuner opleve det som en besparelse, når der opstår friskoler, mens andre kommuner oplever det modsatte.

    Overordnet set modtager friskoler og private grundskoler statstilskud svarende til 73% af udgifterne til folkeskolen. Dermed er der tale om en besparelse på samfundsniveau.

    De overordnede principper i friskolernes tilskudssystem

Kontakt Friskolernes Hus
Kontakt os, når du vil vide noget om friskolerne i Danmark.
62613013
Maren Skotte
Skriv til mig
maren(at)friskoler.dk

Tilmeld Nyhedsbreve

Dansk Friskoleforening udgiver to faste nyhedsbreve, som udkommer med faste intervaller.

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter: