fjern søgeboks
Frihed til forskellighed

Fakta og myter om friskoler

Hvad er op og ned eller sandt og falsk i debatten om friskolerne?

Fakta om friskoler i Danmark

  • Hvad er en friskole?

    Undervisningspligt og ikke skolepligt

    Friskoler er grundskoler, der kan tilbyde undervisning for børn fra børnehaveklassen til 10. klasse. Som oftest er friskolerne opstået som et forældreinitiativ på baggrund af Grundlovens §76, der fastslår, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

    Friskolerne er dermed et alternativ til folkeskolen og fungerer under Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne "skal stå mål med undervisningen i folkeskolen".

    Grundtvig og Kold som inspiratorer
    I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spoillede store roller som inspiratorer.

    I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige livs- og værdigrundlag: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, flersprogede friskoler, adventist skoler, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere.

    Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage, fordi udgangspunktet er, at familie og skole skal samarbejde om opgaven. Det kræver, at der er overensstemmelse mellem familiens og skolens værdier.

  • Friskolernes økonomi

    Friskolernes statstilskud svarer fra 2018 til 76 pct. af den gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev (incl. 1% til sociale opgaver). Det kalder vi »koblingsprocenten«. Dette udregnes altid på baggrund af udgifterne i folkeskolen tre år tidligere (p/l-reguleret). Hertil kommer bygnings- og fripladstilskud. 

    Fra 1994 - 2010 lå friskolernes statstilskud stabilt på 75% af udgifterne i folkeskolerne. Fra 2010 - 2014 blev koblingsprocenten nedjusteret af S, R og SF-regeringen til 71%. V, L og K-regeringen opjusterede atter friskolernes statstilskud til først 73% (2016), 75% (2017) og 76% (2018). Den sidste koblingsprocent (fra 75 - 76%) er givet som et særligt socialt taxameter. Det handler om at gøre det frie skolevalg muligt for alle – også de familier der har børn med særlige vanskeligheder.

    Friskolerne finansierer selv specialundervisning og dansk som andetsprog indenfor denne tilskudsramme. 

    Kort om friskolernes økonomi:

    • Gennemsnitligt statsligt driftstilskud pr. årselev er 50.447 kr. (dog fradrages beløb til seks puljer samt tilskud til inklusion)
    • Driftstilskuddet til en friskole varierer efter skolestørrelse, landsdel og antal elever over og under 13 år. 
    • Gennemsnitlig forælderbetaling ca. 14.000 kr. pr. år (inkl. sfo-betaling).
    • Skolernes egendækning (skolepenge og "øvrige indtægter") udgør cirka en tredjedel af skolens samlede indtægter.
    • Der er i 2019 sat 251,2 mio. kr. af på finansloven til soecialundervisning og specialpædagogisk bistand. Tilskuddet dækker ikke friskolernes otale udgifter forbundet til elever med specialundervisningsbehov, hvorfor skolerne ofte også har en egenfinansiering af disse opgaver.
    • Der er i 2019 sat 27,8 mio. kroner af på finansloven til fripladstilskud i de frie grundskoler. Tilskuddet skal sikre, at forældre uanset indkomst kan gøre brug af det frie skolevalg. Beløbet dækker dog kun ca. 30 pct. af det ansøgte beløb.
    • På knapt 9 ud af 10 friskoler varetager forældrene skolens rengøring, skolens vedligeholdelse m.v. og på den måde sparer skolen nogle udgifter.

    Koblingsprocentens udvikling

    År 1995 - 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
    Koblingsprocent 75% 74% 73% 72% 71% 71% 73% 75% 76% 76%

    Hvor kommer pengene fra?

  • Udgifter til folkeskoler og friskoler

    Prisen for en folkeskolelev contra en friskoleelev

    Kommunerne driver folkeskolerne og modtager via bloktilskuddet midler fra staten til at løse opgaven. Når en eleve ikke går i folkeksolen, skal kommunen bitale 38.672 kr. pr. elev årligt til staten. Den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år. Kommunerne har altså en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til 29.628 kr.

    Det er staten, der finansierer friskoler og private grundskoler. I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud. Dertil kommer forældrebetaling. 

    Udgiften til en folkeskoleelev og en friskoleelev

    Frie grundskoler bedst til omkostningseffektivitet
    Tænketanken CEPOS har udarbejdet en analyse, der konkluderer, at de frie grundskoler klarer sig bedre end folkeskolen, når det handler om at levere kvalitet i undervisningen og være omkostningseffektive.
    Se "Private skoler er både bedre og billigere end de offentlige"

  • Undervisningspligt, men ikke skolepligt

    Grundlovens §76 fastslår, at at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt. Det betyder, at forældre i Danmark er frie til at vælge et alternativ til folkeskolen. Som oftest opstår en friskole på baggrund af et forældreinitiativ.

    Friskolerne skal stå mål med undervisningen i folkeskolen og forberede eleverne til demokrati
    Friskolerne skal leve op til bestemmelserne i Friskoleloven, der overordnet set bestemmer, at friskolerne "skal stå mål med, hvad der almindeligvis  kræves i folkeskolen". Skolerne skal desuden "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene"

    Mere end 160 år gammel friskoletradition
    I Danmark går friskoletraditionen tilbage til midten af 1800-tallet, hvor især Christen Kold og N.F.S. Grundtvig spiller en stor rolle som inspiratorer. Den første friskole blev etableret i Dalby på Fyn i 1852.

    I dag afspejler friskolerne en bred vifte af skoler grundlagt på forskellige pædagogiske, religiøse, livs- og værdisyn: grundtvig/koldske friskoler, Rudolf Steiner skoler, lilleskoler, Freinetskoler, to- og flersprogede friskoler, skoler med frikirke baggrund, skoler med særligt pædagogisk grundsyn og mange flere.

    Skolerne afgør frit, hvilke elever, de vil optage.

    Frihed til forskellighed

  • Elever med anden etnisk herkomst end dansk

    Andelen af elever med anden etnisk herkomst end dansk er i folkeskolen og de frie grundskoler omtrent enslydende. 

    Andel af elever med anden etnisk herkomst end dansk:

    • 11 pct. i folkeskolerne 
    • 10 pct. i de frie grundskoler 
       

    Fordeling på skolerne
    For både folkeskolerne og fri- og privatskolerne gælder det, at langt hovedparten af skolerne har en andel af elever med udenlandsk herkomst på mellem 0,01 og 4,9%

    8 procent af de frie grundskoler har en elevbestand, hvor mere end halvdelen af eleverne har udenlandsk herkomst – det gælder kun for 3 procent for folkeskolerne. Tilsvarende har 63 procent af de frie grundskoler en elevbestand, hvor under 5 procent af eleverne har udenlandsk herkomst. Dette tal ligger på 49 procent for folkeskolerne. Dermed er der en større andel af de frie grundskoler, der har en forholdsvis høj eller lav andel elever med udenlandsk herkomst ift. folkeskoler. 

    Læs »Elever i grundskolen 2015/16« udarbejdet af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

  • Nye friskoler efter lukkede folkeskoler

    Hvert år skal nye friskoleinitiativer anmeldes i Undervisningsministeriet inden den 15. august året før skolestart. Der skal samtidigt indbetales 20.000 kr. i depositum og yderligere 10.000 kr. i depositum pr. 1. februar året før skolestart. Hvis begge deposita er indbetalt, kan det genanvendes i op til 3 år.

    Antal skoleanmeldelser til Undervisningsministeriet 2007 - 2018:

    • 15. august 2007 (til opstart 2008): 28 skoleinitiativer 
    • 15. august 2008 (til opstart 2009): 15 skoleinitiativer
    • 15. august 2009 (til opstart 2010): 28 skoleinitiativer 
    • 15. august 2010 (til opstart 2011): 66 skoleinitiativer 
    • 15. august 2011 (til opstart 2012): 39 skoleinitiativer
    • 15. august 2012 (til opstart 2013): 27 skoleinitiativer
    • 15. august 2013 (til opstart 2014): 29 skoleinitiativer
    • 15. august 2014 (til opstart 2015): 53 skoleinitiativer
    • 15. august 2015 (til opstart 2016): 45 skoleinitiativer
    • 15. august 2016 (til opstart 2017): 26 skoleinitiativer
    • 15. august 2017 (til opstart 2018): 23 skoleinitiativer
    • 15. august 2018 (til opstart 2019): 24 skoleinitiativer

    Det er vel at mærke langt fra alle anmeldte skoleinitiativer, der bliver realiseret. Det skyldes blandt andet, at en række initiativgrupper alligevel ikke får brug for deres skoleinitiativ, eksempelvis fordi den lokale folkeskole ikke lukker.

    Hvert år opstår også et antal friskoler, som ikke udspringer af lukningstruede folkeskoler, men fordi en gruppe forældre ønsker at oprette en friskole, som tilbyder et værdigrundlag, pædagogik, ideologi eller livsanskuelse, som folkeskolen i området ikke tilbyder.

    Køb af skolebygninger afhænger af kommunen
    Det er helt op til den pågældende kommune, hvorvidt man ønsker at sælge de bygninger, hvor den tidligere folkeskole havde til huse til det nye friskoleinitiativ. Det er også op til kommunen at prissætte bygningerne.
    I mange tilfælde overtager den nye friskole dog de tidligere folkeskolebygninger.

    Tidsfrister for nye skoleinitiativer
    Praktiske information er om at etablere en friskole

  • Tilsynet med friskolerne

    Tilsynet med en friskoles undervisning består af:

    • Forældrekredsens tilsyn: Det påhviler forældrene på en friskole at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed. Forældrekredsen beslutter selv, hvordan tilsynet skal udøves.
    • Certificeret tilsynsførende eller selvevaluering: Forældrekreds og bestyrelse skal i fællesskab vælge mellem en eller flere certificerede, eksterne tilsynsførende eller selvevaluering. Langt hovedparten af de frie grundskoler vælger certificerede tilsynsførende. Disse er alle godkendt af Ministeriet for børn, Undervisning og Ligestilling. Se liste over certificerede tilsynsførende.
    • Statens tilsyn: Styrelsen for Undervisning og Kvalitet udarbejder hvert år en tilsynsplan. Det statlige tilsyn består af 3 spor:
    • Risikobaseret tilsyn: Årlig screening af resultater ved afgangsprøverne samt overgang til ungdomsuddannelser m.v. Stikprøver - eksempelvis af hvorvidt skolens hjemmeside lever op til kravene.
    • Tematisk tilsyn: Tilsynsrunder med særligt fokus (skoler uden prøver, skoler med selvevaluering, tosprogede skoler etc.)
    • Enkeltsagstilsyn sker på baggrund af henvendelse fra forældre, lærere eller tilsynsførende eller på baggrund af risikobaseret tilsyn
    • Skærpet tilsyn kan iværksættes, hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at der er fare for, at en friskole/privat grundskole ikke efterlever kravene jf. loven. Skolen kan på baggrund af det skærpede tilsyn miste sit statstilskud og retten til at være en friskole/privat grundskoler.

    Se Børne- og undervisningsministeriets tilsynsplan 2019​​​​​​​

  • Hvor mange børn går i friskole?

    18 pct. af de danske grundskoleelever går på de cirka 550 frie grundskoler, der findes i Danmark, svarende til cirka 121.000 elever.

    Til sammenligning er der knapt 1.100 folkeskoler i Danmark med cirka 534.000 elever.

    Store folkeskoler og små friskoler
    Det gennemsnitlige elevtal i folkeskolen er 500 elever.
    For FRISKOLERNEs vedkommende er det gennemsnitlige elevtal 145 elever pr. friskole.

  • Hvem driver en friskole?

    Bestyrelsen er overordnet ledelse
    Friskoler er selvejende institutioner, der drives af en forældrevalgt bestyrelse. Bestyrelsen er skolens højeste myndighed og har det overordnede ansvar for skolens drift. Bestyrelsen ansætter og afskediger såvel skoleleder som lærere.

    Forældrekreds og skolekreds
    For at oprette en friskole, skal der være en kreds af mennesker, der ønsker det. Bag de fleste friskoler er der derfor foruden en forældrekreds også en skolekreds, som består af et antal familier og enkeltpersoner, der sammen danner kreds om skolen. Til skolekredsen hører også ofte folk, der ikke længere har børn på skolen.

  • Hvad er forskellen på privat- og friskoler?

    Friskoler og private grundskoler fungerer på samme vilkår og skal leve op til den samme lovgivning.

    De forskelle, der måtte være mellem friskoler og privatskoler er historiske og kulturelt betingede og har intet med lovgivningen at gøre.

    Dog har Analyse og Tal offentliggjort en analyse om de socioøkonomiske forhold i grundskolen. Analysen viser, at elevsammensætningen på friskoler ikke adskiller sig væsentligt fra elevsammensætningen på folkeskoler ud fra de mest centrale socioøkonomiske og demografiske parametre. Analysen medtager ikke privatskoler i Danmark. 

  • Prøve- og eksamensfri skoler

    De frie grundskoler har lovhjemmel til at være prøvefrie.

    I FRISKOLERNE har 32 skoler valgt at være prøvefrie. Heraf er cirka halvdelen Rudolf Steiner skoler. Et stigende antal friskoler undersøger mulighederne for prøvefrihed på baggrund af, at ansatte og forældre ønsker at gå andre venje end de gængse i forhold til evalueringsmetoder for elevernes faglige og personlige udvikling.
    Desuden søger en række skoler årligt fritagelse for at aflægge afgangsprøver i kristendom og/eller historie på baggrund af skolens værdigrundlag.
     

De gængse myter om friskoler:

  • Myte 1: Antallet af friskoler eksploderer

    Andelen af elever i de frie grundskoler er steget støt over en længere periode.

    Siden kommunalreformen i 2007 er cirka 300 folkeskoler enten blevet lukket eller sammenlagt. I samme periode er netto-tilvæksten af friskoler og private grundskoler steget med cirka 50 skoler.
    Mange af de nye friskoler har erstattet nedlagte folkeskoler og er placeret i yderområder, hvor skolen ofte har karakter af at være lokalsamfundets samlingssted.

    Der er samtidigt en stigende tendens til, at forældre opretter friskoler på baggrund af en særlig idé eller et særligt liv- og værdisyn. 

    Uanset hvilken baggrund en friskole oprettes, er der ofte tale om et stort forberedende arbejde, der går mindst et år forud for skolestart og kræver stort engagement og arbejdssomhed i forældre- og initiativgruppen. 

    Antal grundskoler fordelt på institutionstype

  • Myte 2: Friskoler er for de rige og ressourcestærke
    • Forældresammensætningen på friskolerne afspejler det omgivende samfund. Analyse og Tal har lavet en undersøgelse, der giver et billede af de socioøkonomiske faktorer for eleverne i folkeskolen og friskolerne (private grundskoler er ikke en del af analysen). Undersøgelsen viser, at der generelt betragtet ikke er markante forskelle på de socioøkonomiske parametre blandt folkeskole- og friskolelever. 
    • Andelen af specialundervisningselever i friskoler og private grundskoler er stigende. Fra 2015 til 2017 steg antallet af specialundervisningskrævende elever med 37%. 
    • Der afsættes årligt på finansloven en pulje til såkaldte "fripladsordninger" på friskolerne. Ordningen medvirker til, at skolepengene for de mest økonomisk trængte familier nedsættes. Puljen dækker imidlertid kun cirka 30 pct. af behovet. 80% af friskolerne yder derudover af egne midler økonomisk støtte i form af nedsættelse af skolepenge eller søskendemoderation. 
  • Myte 3: Friskoler tager ikke socialt ansvar

    Det sociale ansvar hæftes i dag ofte op på frekvensen af tosprogede elever på skolerne. Men det bør understreges, at det sociale ansvar ikke kun har med etnicitet at gøre. Rigtig mange børn med "særlige behov" finder vej til friskolerne, som typisk er små enheder (gennemsnitlig skolestørrelse på 140 elever) og dermed ofte velegnede til børn med særlige behov.Lige stor andel tosprogede i folkeskoler og frie grundskoler
    Andelen af tosprogede elever i folkeskolen og de frie grundskoler er omtrent den samme, nemlig cirka 10 pct. Antallet af tosprogede elever i friskoler og private grundskoler er de sidste 10 år steget med 44,8 pct. Det svarer til udviklingen i folkeskolen.

    Blandt FRISKOLERNES 338 medlemsskoler har 25 skoler næsten 100 pct. tosprogede elever. Hovedparten af disse skoler har indvandrerbaggrund. Dertil kommer et mindre antal internationale skoler.

    Specialundervisning og inklusion
    Som i folkeskolen, skelnes der også mellem inklusions- og specialundervisningselever i friskolerne. Inklusionselever defineres som elever med et støttebehov under 12 ugentlige lektioner. Specialundervisningselever har støttebehov over 12 ugentlige lektioner. Andelen af specialundervisningskrævende elever i friskoler og private grundskoler har været støt stigendde. Fra 2015 til 2017 steg antallet af specialundervisningskrævende elever med 37% i friskoler og private grundskoler. 

    Friskoler og private grundskoler har hidtil ikke haft lovhjemmel til at oprette specialklasser, men dette er ændret fra august 2016, idet friskoler og private grundskoler nu har mulighed for at oprette »profilskoler«. 

  • Myte 4: »Muslimske friskoler« udgør et parallelsamfund

    Når flersprogede familier vælger en fri- eller privatskole, benytter man sig af de samme rettigheder som alle andre forældre.

    Friskoler med indvandrerbaggrund har alle som formål at skabe en sikker base for elevernes integration og udvikling i det danske samfund. Forældrenes forventninger til netop disse skoler er oftest meget høje, såvel fagligt som socialt.

    En del flersprogede danske friskoler placerer sig højt på de nationale ranglister og har succes med at sikre eleverne videre uddannelse efter endt grundskoleforløb. Hermed sikres det, at disse elever bliver en del af det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Se www.undervisningseffekt.dk samt Tænketanken Kraka´s analyse af, hvordan elever fra »muslimske friskoler« klarer sig.

    Krav om dansk sprog, frihed og folkestyre
    Der er krav til, at alle fri- og privatskoler skal undervise på dansk, og at såvel leder, lærere og bestyrelse behersker dansk i skrift og tale. Skolerne skal også "forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene" (Friskoleloven §1).

    Flersprogede friskoler vælger oftest kommunalt tilsyn
    Tilsynet med især de flersprogede friskoler debatteres ofte i medier og blandt politikere. Størsteparten af disse skoler har dog valgt certificerede kommunale tilsynsførende. Siden 2000 har der været gennemført en række tilsynsrunder på de flersprogede danske friskoler. Dette har ført til enkelte skolelukninger. 

  • Myte 5: Friskoler er dyre for kommunerne

    Da udgiftsniveauet til de offentlige skoler varierer fra kommune til kommune, kan nogle kommuner opleve det som en besparelse, når der opstår friskoler, mens andre kommuner oplever det modsatte. Det er dog meget få kommuner, der vil have så lave udgifter til det kommunale skolevæsen, at dette er lavere end det tilbagesvar, som kommunen skal betale til staten.

    Overordnet set modtager friskoler og private grundskoler statstilskud svarende til 76% af udgifterne til folkeskolen. Dermed er der tale om en besparelse på samfundsniveau.

    Prisen for en folkeskolelev contra en friskoleelev
    Kommunerne driver folkeskolerne og modtager via bloktilskuddet midler fra staten til at løse opgaven. Når en eleve ikke går i folkeksolen, skal kommunen bitale 38.672 kr. pr. elev årligt til staten. Den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år. Kommunerne har altså en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til 29.628 kr.

    Det er staten, der finansierer friskoler og private grundskoler. I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud. Dertil kommer forældrebetaling. 

    Hvor kommer pengene fra?

    Udgiften til en folkeskoleelev og en friskoleelev

Kontakt Friskolernes Hus
Kontakt os, når du vil vide noget om friskolerne i Danmark.
62613013
Maren Skotte
Skriv til mig
maren(at)friskoler.dk

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12