fjern søgeboks

Rent vand sikrer skolegang

Friskolernes indsamling til brønde i Østafrika giver børnene et bedre liv.

Tamala skal nu ikke længere gå ti kilometer med en tung spand på hovedet. I stedet kan hun koncentrere sig om sin skole.

 

I januar blev snoren klippet på den første ”friskole-brønd”, som giver rent vand til en hel landsby i Malawi. Og pengene kom fra danske friskolebørn, som havde lavet kreative indsamlinger!

Pigen Tamala er blevet et billede på den forskel, som selv helt små donationer kan gøre. Det rene vand slukker ikke blot tørsten nu og her, men sparer specielt pigerne for timevis på støvede grusveje i stedet for skolebænken. Det betyder også, at familierne bliver selvforsynende med mad og afværger sygdomsepidemier, som ofte smitter via beskidt vand.

 

I morgen d. 22. marts er det FN´s international Vand-dag. Siden 1993 har denne dag været dedikeret kampen for at skaffe rent vand til de 1,8 mia. mennesker, som hver dag drikker vand, som potentielt kan smitte dem med kolera, tyfus og polio.

I 2015 blev rent vand en del af ”verdensmålene”. Et mål om at sikre adgang til rent drikkevand for alle verdens indbyggere inden 2030.

 

I friskolerne bakker vi op om projektet. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp bygger vi brønde i Malawi og andre lande med ekstrem vandmangel i Østafrika.

Projektet ”Friskolebørn hjælper børn i Malawi” er vores måde at lære børn om nødvendigheden af nødhjælp – og at det gør en forskel for rigtig mange børn i udviklingslandene.

 

Involvér de ældste elever og lav et sponsorløb, en fest eller måske et genbrugsmarked. Erfaringerne fra andre skoler viser, at børnene går op i det med stor entusiasme – og samtidig lærer en masse om globale forhold.

 

Tilmeld jer og find gratis materiale med Sigurd Barrett og Topper fra TV her: www.friskoler.link/afrika

 

Kontakt: Per Ølholm, Friskolernes Hus

per@friskoler.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12