fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Kommunikationsmedarbejder i FRISKOLERNE

Kommunikationsmedarbejder i FRISKOLERNE

FRISKOLERNEs skolepolitiske sekretariat Friskolernes Hus søger en medarbejder, der skal indgå i sekretariatets kommunikationsteam, som i dag består af tre medarbejdere.

Vi søger en medarbejder, der motiveres af konkrete ”rugbrødsopgaver”, som kræver sproglig flair, evnen at kommunikere historier på forskellige platforme og sans for grafisk opsætning. Du bliver en del af et attraktivt hus, hvor der både konkret og i overført forstand er højt til loftet, og hvor det godt må være både sjovt og inspirerende at gå på arbejde.

Dine arbejdsopgaver vil være -

  • Web-redigering
  • Opsætning/udsendelse af nyhedsbreve
  • Korrekturlæsning
  • Mindre markedsføringsopgaver
  • Forefaldende kontorarbejde - herunder telefonbetjening

Vi søger en kollega, der har -

  • Flair for IT og webredigering
  • Flair for sprog og kommunikation
  • Blik for grafisk opsætning

Som menneske er du -

  • Engageret, lyttende, tillidsvækkende og nysgerrig
  • Struktureret og ansvarsbevidst
  • God til at prioritere opgaver og holde flere bolde i luften
  • Tilpas med udadvendt telefonbetjening
  • Med på at ”dø af grin” mindst én gang om dagen

Friskolernes Hus – en attraktiv arbejdsplads i hjertet af Danmark

I Friskolernes Hus får du 14 engagerede kollegaer, der hver dag servicerer friskolerne med rådgivning og vejledning, kurser og politisk interessevaretagelse. Vi er en arbejdsplads med en uformel tone og god faglig sparring. Hovedkontoret er placeret i Asperup på Fyn, hvor du får din base, mens to medarbejdere er tilknyttet vores kontor på Nytorv i København.

Du vil indtræde i et velfungerende og ambitiøst medarbejderteam præget af et nært samarbejde og et fast blik på medlemmernes interessevaretagelse.

Mere om os -

Der er i alt ca. 540 frie grundskoler på landsplan. Af disse er 334 skoler medlem af Dansk Friskoleforening – også kaldet FRISKOLERNE. Vores medlemsskoler repræsenterer en bred vifte af pædagogiske, ideologiske og værdimæssige livsanskuelser. Foreningen er ledet af en politisk valgt styrelse.

Friskolernes Hus er kendetegnet ved nyistandsatte, atmosfærefyldte lokaler, som foruden sekretariatet også rummer diverse møde- og kursusaktiviteter.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger kan indhentes hos sekretariatsleder Søren Stein Brinck på telefon 21276080.

Arbejdsstedet er Friskolernes Hus, Middelfartvej 77, 5466 Asperup. Stillingen aflønnes efter nærmere aftale og har tilknyttet pensionsordning. Mødevirksomhed uden for arbejdsstedet samt aften- og weekendarbejde vil forekomme.

Stillingen er en deltidsstilling, vi forestiller os mellem 20-30 timer pr. uge, og arbejdet tilrettelægges således, at ferier og fridage primært placeres i skolernes ferieperioder.

Samtaler finder sted i uge 51, og stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning med relevante bilag og referencer sendes på mail til ssb(at)friskolerne.dk.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. december 2019 kl. 12.00.

 

Kontaktinformation:

Friskolernes Hus
Middelfartvej 77, Båring
5466 Asperup


Tilføjet:

28. november 2019


Ansøgningsfrist:

15. december 2019 kl. 12.00
 

info

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12