fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

SKOLELEDER TIL GREJS FRISKOLE

Grejs Friskole er en friskole inspireret af Grundtvigs og Kolds tanker om skole, menneskeliv og dannelse. Vi er en åben og levende skole, hvor børn, forældre og skolens ansatte samles i et gensidigt forpligtende fællesskab til varetagelse af børnenes undervisning og dannelse.

Vi har til huse i nye, lyse og åbne lokaler beliggende i det naturskønne område på kanten af Grejsdalen ved Vejle – nabo til Grejs nye kulturcenter, som vi har et tæt samarbejde med.

Vi har 190 elever fra 0. til 9. kl. og 70 børn i SFO’en. Vi er en stabil, loyal medarbejderflok, der har et tæt og engageret samarbejde i hverdagen. Vi har glade og forventningsfulde børn og en positiv involveret forældregruppe. Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem ledelse, bestyrelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og skolens øvrige interessenter. Skolen har en sund og fremtidssikret økonomi.

I 2019 har vi afsluttet et fælles kompetenceløft i form af et udeskole-projektforløb med DGI. Vi ønsker at styrke koblingen mellem teori og praksis, bl.a. ved øget inddragelse af naturen og kulturen omkring skolen, men også i bredere forstand som f.eks. erhvervslivet og kulturelle institutioner. Skolens SFO er også inddraget i uddannelsesforløbets projekter. I 2020 og fremadrettet forventer vi, at arbejde med skolens strategiske udvikling, herunder evt. en udvidelse af bygningerne.

Vi søger pr 1. januar eller snarest derefter en skoleleder, der kan sikre gode rammer for trivsel og fællesskab for elever, ansatte og forældrekredsen, samt kan stå i spidsen for skolens fortsatte udvikling. Skolens ledelse består ud over skolelederen af viceleder og leder af SFO. Der er et tæt samarbejde mellem ledelse og bestyrelse.

Hvis du finder ovenstående beskrivelse af skolen interessant og kan se dig som lederen, der kan sikre en fortsat høj kvalitet af pædagogik og undervisning og samtidig stå i spidsen for skolens administration, opfordrer vi dig til at søge stillingen.

Vi lægger vægt på, at du kan sikre rammer og strukturer, som bevarer Grejs Friskole som en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, gode kollegiale relationer og udviklingsmuligheder.

Det er vigtigt for os, at du med din ledelse understøtter værdien af et stærkt fællesskab blandt personale, elever og forældre. Desuden er det vigtigt, at du kan medvirke til at udvikle skolens stærke relationer til lokalsamfundet, relevante foreninger, interessefællesskaber og offentlige instanser.

Vi forventer, du fører en åben og tillidsbaseret dialog og at du som vores leder er god til at indgå i relationer med mange forskelligartede interessenter.

Hvornår:
Skriftlig ansøgning med relevante udtalelser, CV og referencer senest 11. november på mail til mogens(at)bregendahl.dk

Alle ansøgninger behandles naturligvis med diskretion.

Første samtale 18. november. Anden samtale 25. november.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem LC og Finansministeriet og løn forhandles i intervallet 444.341 kr. til 532.248 kr.
– herudover kan der forhandles om tillæg.

Du er velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Niclas Scott Bentsen på tlf. 20 20 63 18 – eller vores tilknyttede konsulent, Mogens Bregendahl, på 24 87 19 05.

Vores hjemmeside er under ombygning, men gå alligevel ind og læs mere om os på: www.grejsfriskole.dk

Kontaktinformation:

Grejs Friskole
Vestermarksvej 13B, Grejs
7100 Vejle


Tilføjet:

3. oktober 2019


Ansøgningsfrist:

11. november 2019
 

info

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12