fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Ny skoleleder til Øster Jølby Friskole…. Er det dig?

Øster Jølby Friskole søger skoleleder med tiltrædelse 1. maj 2019 eller snarest derefter.
Vil du være vores kaptajn og være med til at sætte retningen for Jyllands ældste friskole, som bygger på Grundtvig og Kresten Kolds skoletanker?
Vil du være dirigent, pædagogisk leder og medspiller for 150 dejlige børn og deres dygtige og engagerede lærere i skolen?
Vil du være øverste leder af Fribørnehuset, Øster Jølby med 15 vuggestuebørn og 40 børnehavnebørn?
Vil du være forældrenes samarbejdspartner i arbejdet med at skabe "verdens" bedste skole?
Vil du være leder af det administrative team bestående af sekretær, afdelingsleder af fribørnehuset, SFO-leder og skolens souschef ?

Vil du sammen med det tekniske personale sørge for, at de fysiske rammer danner basis for det indholdsmæssige?

Om skolen

Som de første friskoler i Danmark er Øster Jølby og Skallerup Friskoler fusioneret til en enhed i august 2014. Sammenlagt har vi drevet friskole ud fra en Grundtvig-Koldsk værdigrundlag i over 300 år, eftersom vi har eksisteret siden henholdsvis 1861 og 1868.

Vi bygger derfor på stolte friskoletraditioner med fælles morgensang, fortælling, kreativitet og masser af musik. Samtidigt vægtes sprog- og naturfagene højt og vi ønsker at give eleverne det bedste faglige fundament i alle fagene. Vigtigst af alt er, at børnene trives i skolen og oplever engagerede lærere, der ønsker at give deres elever de bedste forudsætninger for at klare sig i livet. Vi er pt 149 elever fra bh.kl. til og med 9. klassetrin, hvor eleverne tilbydes afgangsprøver.

I vores Fribørnehus tilbydes pasning af børn i alderen 0-6 år. Her lægger vi særlig vægt på at lære børnene gode kostvaner, motorisk træning med uddannet motorikvejleder, kreativitet, musik og udeliv.

Der er tilknyttet SFO, hvor der foregår masser af spændende aktiviteter for børnene - boldspil, husflid, hulebyggeri, sløjd, spillehjørne og masser af udeliv.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Er du optaget af at lave god skole og gode dage for børn og voksne, så kontakt os for at høre mere om stillingen.

Aftal et besøg på skolen og en rundvisning med konst. skoleleder Jørgen Madsen, 20148626 eller formand for bestyrelsen Tanja Gudiksen 60898874.

Ansøgning sendes til skolen jm(at)ojf.dk, senest d. 20 februar 2019.

Kontaktinformation:

Øster Jølby Friskole
Søndervej 43, Øster Jølby
7950 Erslev
info

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12