fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Valgmateriale 2019

Nedenstående er bragt som annonce i Politiken den 30. april 2019.

Friskoler er alternativer til folkeskoler - udført for færre penge!

 

Valget er på trapperne, og grundskolen er et varmt tema. Folkeskoler, friskoler og private grundskoler bliver kædet til landets fremtid, og "skolen" er blevet en værdipolitisk kampplads.

I Danmark har vi undervisningspligt og ikke skolepligt, og forældre kan derfor selv vælge, hvordan og hvor deres børn skal undervises. Børnene er forældrenes - ikke statens. Måske er det ét af de mest synlige beviser på, at det i Danmark er borgerne, der har magten og ikke staten.

Paletten af friskoler og private grundskoler er bred, og skolerne er spredt ud over hele Danmark. Der er Lilleskoler, Freinet-skoler, Rudolf Steiner skoler, tyske mindretalsskoler, kristne friskoler, katolske skoler, muslimske friskoler, grundtvig-koldske friskoler, realskoler, pædagogisk eksperimenterende skoler og mange flere.

Men, der er politiske partier, som har svært ved at anerkende mangfoldigheden i grundskolen og det frihedssyn, som det vidner om.

 

Nogle gange diskuteres folkeskoler og friskoler, som om de var hinandens modsætninger. Men, vi er hinandens forudsætninger, og vi er optaget af det samme: At hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have de bedste muligheder - uanset baggrund.

Der er endda politikere, som lige nu forklarer folkeskolernes udfordringer med friskolernes succes. De mener, at friskoler og private grundskoler er forgyldte, og sår tvivl om, hvem der betaler gildet.

I FRISKOLERNE kæmper vi for, at både folkeskoler, friskoler og private grundskoler skal respekteres og styrkes. Tilsammen udgør vi samfundets værdimæssige forpost.

Det fyger med tal, logikker og beskyldninger. Lad os diskutere ud fra fakta, og lad os starte enkelt.

Udgiften til en folkeskoleelev og en friskoleelev


Hvordan bliver friskolerne finansieret?


Kommunerne driver folkeskolerne og modtager via bloktilskuddet midler fra staten til at løse opgaven. Når en elev ikke går i folkeskolen, skal kommunen betale 38.672 kr. pr. elev årligt til staten.

Den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år. Kommunerne har altså en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til 29.628 kr.

Det er staten, der finansierer friskoler og private grundskoler. I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud. Dertil kommer forældrebetaling.


Valgmateriale til download

Her finder du FRISKOLERNEs samlede valgmateriale, som frit kan downloades i pdf-format:

FRISKOLERNEs valgmateriale pil

Du har også mulighed for at downloade valgmaterialets enkeltdele:

Friskolefakta pil Koblingsprocent pil Økonomi pil Social ansvarlighed pil Skolens rolle pil Elevandele pil Udgift til elever pil Finansiering pil

I Magasinet Friskolen nr. 13 er temaet:
"Folketingsvalg '19".

Her kan du bl.a. læse, hvad de politiske partier mener om de frie skoler.

Hent FRISKOLERNEs valgmateriale

info
Kontakt os
Ring til Friskolernes Hus
20498503
Maren Skotte, kommunikationschef
Skriv til mig
maren(at)friskoler.dk

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12