fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Valgmateriale 2019

FRISKOLEFAKTA

Valget er på trapperne, og med stor sandsynlighed bliver grundskolen et varmt tema. Det gælder både folkeskoler, friskoler og private grundskoler. "Skolen" bliver kædet til landets fremtid og er blevet en værdipolitisk kampplads.

I Danmark har vi undervisningspligt og ikke skolepligt, og forældre kan derfor selv vælge, hvordan og hvor deres børn skal undervises. Børnene er forældrenes - ikke statens. Måske er det ét af de mest synlige beviser på, at det i Danmark er borgerne, der har magten - ikke staten.

valgmat_web7.png


Friskoler og private grundskoler dækker alt fra store og små friskoler og privatskoler i byerne og på landet til Lilleskoler, Freinet-skoler, Rudolf Steiner skoler, tyske mindretalsskoler, kristne skoler, katolske skoler, muslimske friskoler, grundtvig-koldske friskoler, pædagogisk eksperimenterende skoler og mange flere.

Det giver ikke mening at sætte folkeskoler op overfor friskoler og private grundskoler, som om de var hinandens modsætninger. Vi er hinandens forudsætninger, og vi er optaget af det samme: at hvert enkelt barn skal udfordres, støttes og have de bedste muligheder - uanset baggrund.

Nogle politiske partier har svært ved at anerkende mangfoldigheden i grundskolen og det frihedssyn, som det er udtryk for. Nogle mener endda, at folkeskolernes udfordringer kan forklares med friskolernes succes. Der er politiske partier, der mener, at friskoler og private grundskoler er forgyldte, og der bliver sået tvivl om, hvem der betaler gildet.

I FRISKOLERNE kæmper vi for, at både folkeskoler, friskoler og private grundskoler skal respekteres og styrkes. Vi udgør samfundets værdimæssige forpost. Vi er i samme båd. Det fyger med tal, logikker og beskyldninger. Lad os diskutere ud fra fakta, og lad os starte enkelt. 

Udgiften til en folkeskoleelev og en friskoleelev

Friskole_folkeskole.png


Kommunerne driver folkeskolerne og modtager via bloktilskuddet midler fra staten til at løse opgaven. Når en elev ikke går i folkeskolen, skal kommunen betale 38.672 kr. pr. elev årligt til staten.

Den gennemsnitlige kommunale udgift til en folkeskoleelev er 68.300 kr. pr. år. Kommunerne har altså en mindre udgift pr. elev, der går i friskole, svarende til 29.628 kr.

Det er staten, der finansierer friskoler og private grundskoler. I 2019 udløser en friskoleelev i gennemsnit 52.646 kr. årligt i statstilskud. Dertil kommer forældrebetaling.

Hvordan bliver friskolerne finansieret?

valgmat_web4.png
valgmat_web5.png

Valgmateriale til download

Her finder du FRISKOLERNEs samlede valgmateriale, som frit kan downloades i pdf-format:

FRISKOLERNEs valgmateriale pil

Du har også mulighed for at downloade valgmaterialets enkeltdele:

Friskolefakta pil Koblingsprocent pil Økonomi pil Social ansvarlighed pil Skolens rolle pil Elevandele pil Udgift til elever pil Finansiering pil

I Magasinet Friskolen nr. 13 er temaet:
"Folketingsvalg '19".

Her kan du bl.a. læse, hvad de politiske partier mener om de frie skoler.

info
Kontakt os
Ring til Friskolernes Hus
62613032
Maren Skotte, kommunikationschef
Skriv til mig
maren(at)friskoler.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12