fjern søgeboks
Frihed til forskellighed

Kreativitet, dannelse og bæredygtighed 2019 2.0

"Sandheden om, hvad vi er ved at gøre ved vores klode og klima, er så altomfattende og fortvivlende, at den kommer med en ganske særlig opgave til  journalistikken, der rækker længere end til at regere COP-møder og citere rapporter: 
Gå foran! Mobiliser!

Klimakrisen udfordrer hver eneste af os, men i bund og grund er det glæde og ikke fortvivlelse, der skal få os til at vende katastrofekursen".

Lea Korsgaard, Zetland



Konferencen KREATIVITET, DANNELSE OG BÆREDYGTIGHED 2019 2.0 den 26. september 2019

VERDENSMÅLENE SOM RAMME OM KREATIVITET, DANNELSE & BÆREDYGTIGHED

Skole- og dannelsesinstituitioner har altid haft afgørende roller i de store samfundsomvæltninger. Forskerne peger entydigt på, at klimakrisen kalder på akutte og radikale forandringer.

Jorden kalder på et paradigmeskifte, og det kalder på  mod, nytænkning, handlekraft og ikke mindst kreativitet fra os.


Årets tema er en opfølgning på sidste års konference på Kolding Designskole, hvor der var bred enighed om, at vi slet ikke var færdige med at blive klogere på, hvordan vi navigerer i bæredygtigheds-
udfordringerne i vores dannelsesprocesser. 

Nye deltagere kan stå på her!

Program

Tovholder på dagen er Lars Geer Hammershøj, ph.d. og lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet

9.00 Morgenbrød & ankomst

9.30 Velkomst 

9.40 Pitches 1-4:

  1. Ung klimaaktivist fra Den Grønne Studenterbevægelse
  2. "Vi har uanede muligheder - men det kræver knokkelarbejde"
    Familien fra Egebjerg Bakker: Mikkel og Frida og deres 5 børn, er kendt fra Søren Ryges 5 TV-udsendelser FAR, MOR OG BØRN.
  3. Bæredygtig dannelse med fokus på glæde, håb og handling - inspireret af Grundtvig og Kierkegaard
    Ingvar Haubjerg Nielsen, underviser i liniefaget Naturfag og fællesfaget Balancen på Den frie Lærerskole.
  4. FUND Friskole: Hvordan opbygger man en skole med verdensmålene som FUNDament?
    De 17 verdensmål fra ord til handling.

 

10.30 - 11.30  Hvad skal vi svare? Foredrag med Rasmus Willig
”I en nær fremtid vil vores og jeres børn spørge: Hvad har I gjort? Hvad vil I gøre? Og hvad synes I, vi skal gøre?
Her vil det ikke være nok at sige, at mor og far jo ikke kan gøre den store forskel. De vil nemlig bede os om at aflægge et særligt regnskab for vores handlinger og etiske overvejelser. Og det vil være uhyggeligt svært at svare, når vi lever falske liv, mens vores verden er på vej ud over kanten.”
Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet.

11.30 - 12.00 Pause & forfriskning


12.00 - 13.00 Runde 1 - Workshop 1-5: 
Workshop 1-5 gentages i runde 2. Ved tilmelding vælger du 2 workshops. 

  • Workshop 1: Grafisk workshop med genbrugsmaterialer

    ALL PEOPLE SHIT - Living in a dumpside

    GRAFIK WORKSHOP
    Ved hjælp af genbrugsmaterialer, som fx. mælkekartoner, laver vi højtryks grafik med udgangspunkt i filmen (4 min): Living in a dumpside.
    Workshoppen giver dig eksempler på, hvordan du kan arbejde tværfagligt med dansk - samfundsfag - billedkunst.
    For alle klassetrin.

    Underviser: Ann-Kerstina Nielsen driver sammen med billedkunstner Per Buk en kunstskole på lossepladsen JJS nær Manila, Filippinerne. Du kan læse og se mere om deres projekt på facebook: Kunst med børn i Verden www.allpeopleshit.com www.ann-kerstina.dk

    Medbring gerne cornflakspakker, mælke- og juice kartoner eller andet godt fra morgenbordet.

  • Workshop 2: Mikkel og Frida - Familien i Egebjerg Bakker

    Mikkel og Frida og deres 5 børn fra gården Stenbjerglykke i Egebjerg bakker er kendte fra Søren Ryges fem TV-udsendelser FAR, MOR OG BØRN.

    Med udgangspunkt i familiens radikale bud på et familieliv, hvor dannelse med bæredygtighed og bogstavelig jordforbindelse er omdrejningspunktet, drøftes bæredygtige handlemuligheder, udfordringer og dilemmaer i vores dannelsesprocesser - i familien såvel som i skolen.

    Workshopholdere: Mikkel m.fl. 

    www.stenbjerglykke.dk 
    Facebook

  • Workshop 4: Undervisning i bæredygtighed, dannelse og kreativitet i Den frie Lærerskoles skolehaver

    Kom med en tur i Den frie Lærerskoles skolehaver; de økologiske køkkenhaver, forsøgsmarkerne, blomsterhaven og naturpletterne, og se og hør konkrete eksempler på, hvordan vi i den daglige undervisning arbejder med bæredygtighed og dannelse. Hvordan vi får hænderne, sanserne og hele kroppen aktiveret i arbejdet med at frugtbargøre jorden, dyrke en mangfoldighed af afgrøder, og skabe smukke og varierede levevilkår for en så stor artsrigdom af vilde smådyr og planter som muligt.

    Vi lægger vægt på at arbejde med bæredygtighed på en konkret og handlingsorienteret måde, der giver anledning til glæde og håb, her og nu i det konkrete arbejde ude i haverne, og med henblik på fremtiden.

    Undervisere: Studerende fra Den Frie Lærerskole og Ingvar Haubjerg Nielsen, underviser i linjefaget Naturfag og fællesfaget Balancen.

  • Workshop 3: Bæredygtig kreativitet på Den Frie Lærerskole

    Underviserne fortæller om og viser eksempler på, hvordan de to linjefag Håndværk og Design og Billedkunst, arbejder med bæredygtighed i læreruddannelsen.

    Deltagerne bliver delt op i mindre grupper og får til opgave at arbejde med forskellige fokus-punkter, idet de med ord og forskellige materialer skal forsøge at frembringe gode ideer til, hvordan bæredygtighed og kreativitet kan følges ad i uddannelse og skole.

    Undervisere: Ulla Lindholm, underviser i Håndværk og Design, og Elin Østergaard, underviser i Billedkunst, begge Den frie Lærerskole.

  • Workshop 5: "Affald og fantasi” - cases og konkrete aktiviteter

    Tobias Lau vil med sine erfaringer i Beyond Coffee og Beyond Mushrooms fortælle om konkrete erfaringer for at forædle affald til nye produkter.

    Under workshoppen trækker Tobias Lau på cases fra hans bog 'Affald & fantasi' (Gyldendal 2019) og workshoppen slutter af med konkrete aktiviteter man kan udføre sammen med elever på friskoler, som kan åbne fantasien op og skabe en bro til en bæredygtig fremtid skabt af affaldet omkring hvert lokalsamfund.

13.00-14.00 Frokost - Den frie Lærerskoles køkkencrews bæredygtige bespisning

14.10-14.30 Pitches 5-7:
5. Maritime konstruktioner, bæredygtighed og arkitektur.

Kristian Hansen, arkitekt MAA og leder af "Center for maritim arkitektur" i Svendborg.
6. Bæredygtighed og fællesskaber! Mette Sanggaard Schultz, forstander, Musikefterskolen i Ollerup
7. Til kamp mod fremmedgjortheden overfor naturen. Simon Lægsgaard, forstander, Brandbjerg Højskole.

14.30-14.40 Kaffe & sødt

14.40 - 15.40 Runde 2 af Workshop 1-5
De fem workshops gentages. Du vælger i alt to workshops ved tilmelding.
Senest på dagen får du af vide, hvilken workshop, du deltager i hhv. formiddag/eftermiddag.

15.45 - 16.45 Fortællingens kraft i klimaforandringer. Foredrag med Lea Korsgaard
"Det er ikke viden, vi mangler. Rapport efter rapport har dokumenteret omfanget af klimaforandringerne i årevis og alligevel kan det være svært at forholde sig til som menneske. Det er her fortællingens kraft kan spille en afgørende rolle. Historierne om klimaforandringerne og ikke mindst historierne om, hvad vi kan gøre ved dem, må fortælles på ny og på anden vis. Fortællingens kraft har før medvirket til enorme kulturforandringer - det kan den gøre igen."

16.45 Opsamling ved Lars Geer Hammershøj

17.00 Tak for i år og på gensyn

Konferencen er for lærere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse i emnet.
Hent det fulde program herunder.

Få det trykte program på FRISKOLERNEs landsmøde den 4.-5. maj 2019.

Tilmelding via nedenstående link senest den 22. august 2019.


Den frie Lærerskole

En personlig sag, men ikke et privat projekt at blive lærer

Den frie Lærerskole blev oprettet i 1949, og uddanner lærere til de frie skoler - friskoler, efterskoler og højskoler.

Med afsæt i værdigrundlaget er "Læreruddannelsen på Den frie Lærerskole en højst personlig sag, men ikke et privat projekt. Den er noget, man kun kan gøre sammen med andre".

Både hverdag og studieliv på Den frie Lærerskole fokuserer på bæredygtighed, dannelse og kreativitet - bæredygtig dannelse med fokus på glæde, håb og handling - inspireret af Grundtvig og Kierkegaard.


DET KREATIVE SKOLENETVÆRK blev dannet i 2011 på initiativ fra Faaborgegnens Efterskole. Senere kom Vester Skerninge Friskole, Odense Fagskole (nu Odense Designakademi), Uhre Friskole og senest Osted Friskole og Fund Friskole med. Dengang talte vi om ”Aftryk - en anden vej” og  fornyelsens kunst.

Netværksdannelsen er åben og fri, og intentionen er at få alle typer af uddannelsesinstitutioner med; fra grundskoler til videregående uddannelser. 

Vær med i Det Kreative Skolenetværk på Facebook

KREATIVITET, DANNELSE & BÆREDYGTIGHED

26. september 2019 på Den frie Lærerskole
Pris: 850 kr. 


Konferencen 'Kreativitet, dannelse og bæredygtighed' er den 7. i rækken, arrangeret af DET KREATIVE SKOLENETVÆRK.

Følg Det Kreative Skolenetværk på Facebook.
info
Kontakt
Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
62613013
Mette Marie Møller
Skriv til mig
mette(at)friskolerne.dk

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12