fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

Kreativitet og dannelse 2017

Inspiration, fornyelse, netværk

Med 3 pitches, 7 workshops, dialog og foredrag er årets udgave af konferencen 'Kreativitet og dannelse' en fantastisk mulighed for inspiration, input og dialog for dig, der brænder for kreative processer, faglighed og (ud-)dannelse.

Gennemgående figur er Lene Tanggard, professor i pædagogisk psykologi, Institut for kommunikation, Aalborg Universitet, som med hendes tanker om kreativitetens vilkår kitter dagen sammen.

Program

09.30 Ankomst og kaffe

10.00 Velkomst

Pitching af egen passion:

  1. Livet i den globale skraldespand ved Karsten Juncher
  2. Frygten for fejlen ved Christian Frederiksen
  3. Læring for en bæredygtig generation ved Nadia Raphael Rathje & Phie Ambo

10.45 Aktuelt foredrag om KREATIVITET OG DANNELSE ved Lene Tanggaard

11.30 Pause til samtale

12.00 Frokost

13.00 Workshops 1-10: (ved tilmelding vælger du én af de 7 workshops)

  • 1: Filosofisk samtale i klasserummet
    Filosofipatruljen.jpg

    Få værktøjer og inspiration til at filosofere med dine elever.

    Når eleverne lærer at stille gode filosofiske spørgsmål, træner du deres kreative muskel og styrker deres almene dannelse.

    Søger man efter svar på alment gyldige spørgsmål, kommer man til at tænke kreativt og åbent, og samtidig lærer man at lytte og argumentere for sin holdning. Respekten og tolerancen over for andre styrkes, og selvtilliden vokser i det trygge filosofiske rum, hvor der er højt til loftet.

    Dette er god demokratisk dannelse - og udvikler såvel elevernes faglighed som selvstændighed.

    I workshoppen får deltagerne at mærke på egen krop, hvordan man som underviser kan gøre tænkning fysisk for sine elever og studerende gennem filosofiske, legende aktiviteter efter inspiration fra P4C (Philosophy for Children). Disse vil kunne tages direkte med hjem i din praksis.

    Workshopledere: Lærke Groth og Dorete Kallesøe
    Hhv. adjunkt og lektor læreruddannelsen VIA University College

    Se mere på www.filosofipatruljen.dk

  • 4: Fra tegning til idéudvikling
    Fra_tegning_til_.png

    Introduktion til at undersøge ”stregens” udtryk i forbindelse med forskellige tegneredskaber og musik. En metode til at generere ideer til ornamenter og mønstre.

    Inspiration til ornamenter, mønstre og små kompositioner kan findes overalt. I denne workshop er der fokus på det uforudsigelige og undersøgende. Der arbejdes med fælles tegneøvelse, hvor alle bidrager til inspirationen og efterfølgende arbejder med individuel ideudvikling. Det er kroppen, tegneredskaberne og musikken der bestemmer, de udtryk, der opstår.

    Formålet er at opleve, at selv den mest ubetydelige streg kan vise sig at være inspiration til og starten på en kreativ proces, der fører til en designproces, med ideudvikling af ornamenter, mønstre og små kompositioner.

    Medbring: Gummihandsker, limstift, saks og nogle sorte tuschpenne (gerne 2 og 5 mm).
    Workshopledere: Nina Fejerskov & Anne Karin Duus.

  • 5: Kreativitet, angst og opsætsighed
    Jacob_oersted.jpg

    Den aktuelle begejstring for kreativitet synes i høj grad at omhandle den kreativitet, som kan kobles sammen med innovation og dermed skabe værdi for konkurrencestaten.

    I workshoppen fokuserer vi på kreativitet som menneskets frirum til at udtrykke sig - også om "negative" oplevelser som angst, tristhed, utilfredshed, opsætsighed og lignende.

    For tiden er det Hollywood og andre kulturproducenter, der udtrykker sig negativt og dystopisk. Gennem zombier, mordere, katastrofefilm m.m. udtrykkes oplevelser af angst og bekymring for samfundets udvikling. Bekymringer som mange sikkert deler, men sjældent udtrykker kreativt.

    Vi diskuterer det modsætningsfyldte i, at vi fascineres af disse udtryk, mens vi i det pædagogiske arbejde sjældent giver eleverne et kreativt frirum, hvori de får mulighed for at forholde sig til "negative" tanker som eksempelvis angst og opsætsighed.

    Workshopleder: Jakob Ørsted. Lektor ved pædagoguddannelsen UCC.

  • 6: Upfind:På knivsæggen mellem kaos og orden
    Upfind.jpg

    Mennesker er skabt til at få ideer og bygge dem. 

    Upfind laver globalt affald om til kreativ byggesystemer, der animerer til at tænke stort og smart og gå på opdagelse sammen. 

    Uanset om det er low-tech engineering eller fantasifulde fortællinger, der er på spil, er drivkraften at lære af hinandens fejl.

    Prøv den intuitive brugerflade af affald. Tilmeld jer upfind´s workshop og få nye ideer mellem hænderne.
    No time to waste!

    Workshopleder: Karsten Juncher, Iværksætter.

  • 8: Den Grønne Friskole – bæredygtig læring i praksis
    groenne_friskole.jpeg

    Hvad er forholdet mellem indhold og form, når vi tænker bæredygtig praksis og grøn omstilling i uddannelse af børn?

    Og hvordan hænger viden, kreativitet og bæredygtighed sammen?

    Vi viser nogle af vores konkrete arbejdsmetoder og tanker, og I arbejder med at tænke det ind i jeres virkelighed.

    Workshopledere: Nadia Raphael Rathje og Phie Ambo

  • 9: Prototyping og design med 3D print
    Vidvinkel_03.jpeg
    Vidvinkle_01.png

    Fordelen ved at arbejde med 3D print er, at man kan få øjeblikkelig feedback på brugbarheden ogholdbarheden ved sit design.

    Vi bruger Rapid Prototyping til at lave en række lynhurtigebetaversioner af et produkt, som giver et godt udgangspunkt for 3D modellering. Derefter får kursisterne en hurtig introduktion til Tinkercad og 3D print. Kursisterne skal designe kroge der kan holde til størst muligt træk.

    Workshoppen ender med at de færdigprintede modeller testes med newtonmeter, for at se hvilken krog der er stærkest.

    Efter endt workshop vil kursister have en grundforståelse for følgende:
    ● Rapid Prototyping
    ● 3D modellering i TinkerCad
    ● Processen fra idé til færdigt 3D print
    ● Mulige implementeringer af 3D print i undervisningen på grundskoleniveau og videregående uddannelser.

    Vi medbringer 3D printere og kursisterne får mulighed for selv at printe deres design.

    Medbring: Pc eller mac til workshoppen. Vi laver åbent værksted i pauserne, hvor interesserede kan kigge forbi og spørge indtil teknologien og dens muligheder.
    Workshopsledere: Kjartan og Bjarke Annesen, Vidvinkel.

  • 10: Rundvisning på Carlsberg – en ny bydel i København og intro til Podwalk
    Carlsberg_Byen.png

    Området er opkaldt efter Carlsbergs øl, som blev brygget på området fra 1847-2008, hvor produktionen blev flyttet til Jylland. Besøgscenter Visit Carlsberg og Husbryggeriet Jacobsen, der producerer specialøl, er dog stadig placeret her.

    Carlsberg-grunden vil i løbet af de næste 15-20 år blive omdannet til et nyt, men historisk, kvarter kaldet Carlsberg Byen med eget postnummer: 1799 København V.

    I mellemtiden er mange kulturelle institutioner, som danseteatre, koncertsted og kunstgallerier, flyttet midlertidigt ind, og det offentlige rum, som også omfatter romantiske haver, danner ofte rammen om kulturelle arrangementer og gadefester.
    Ved afslutningen af rundvisningen vil Podwalk blive introduceret.

    Rundvisere fra UCC, Campus Carlsberg.

14.45 Kaffepause

15.15 Dialogmøde om digital dannelse - hvad ruster børn og unge til en tid, hvor omfanget
         af ny teknologi accelererer? Med Camilla Mehlsen og Lene Tanggard

15.45 Opsamling og afrunding ved Lene Tanggard

16.00 Tak og på gensyn i 2018

Kreativitet_og_dannelse_streg.png

Konferencen er for lærere, ledere, pædagoger, bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse i emnet.
Hent det fulde program herunder.
Tilmelding via nedenstående link senest den 28. august 2017.

UCC.png

I år holdes konferencen på et helt nyt uddannelsessted, Campus Carlsberg, som er en del af UCC – University College Capital – hvor der er tænkt sammenhænge mellem rammer og indhold. Se film om Campus Carlsberg.

Tilmelding til Kreativitet og dannelse 2017 pil

Konferencen 'Kreativitet og dannelse' er den 5. i rækken, arrangeret af DET KREATIVE SKOLENETVÆRK.

Læs Det Kreative Skolenetværks manifest på Facebook.

Hent Program
Tilmelding

info
Kontakt
Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
62613013
Mette Marie Møller
Skriv til mig
mette(at)friskoler.dk

Tilmeld Nyhedsbreve

Dansk Friskoleforening udgiver tre faste nyhedsbreve, som udkommer med faste intervaller.

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12