fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

Netværksdag om prøvefrihed og evaluering 2018

Bliv skarpere på hvordan - og hvorfor, I laver prøvefri skole hos jer!

Kom til netværksdag mandag den 19. november 2018, når der for anden gang i år afholdes Netværksdag om prøvefrihed og evaluering.

Dagen er for dig, der enten arbejder på en karakterfri- og/eller prøvefri skole, eller som er interesseret i prøvefrihed og evaluering; både lærere, skoleledere, bestyrelsesmedlemmer og forældre.

  • overvejer din skole at indføre mere evaluering, eller at blive karakter- eller prøvefri?
  • er din skole karakter- eller prøvefri, men du søger mere viden om evalueringspraksisser med børn?
  • er din skole karakter- eller prøvefri - og har måske været det i årtier - men du søger nye redskaber til at kommunikere med bestyrelse, lærerteam, forældre og børn?

Så inviterer vi dig til at trække i arbejdstøjet for, sammen med de øvrige deltagere at arbejde med hvorfor og hvordan I laver prøvefri skole, og hvordan I kommunikerer jeres budskab til både børn, forældre og fx. ungdomsuddannelser. 

Med fælles oplæg og emne-baserede workshops er målet, at du går hjem med noget konkret, du kan bruge på din skole. 
Fx kan du vælge med at arbejde med:

  • evalueringskultur
  • læringssyn
  • kommunikation og formidling

Se mere i programmet her nedenfor.

Dagen er målrettet både lærere, ledere og bestyrelsesmedlemmer, og sat sammen af Ressourcenetværk for prøvefrihed og evaluering.

Tilmeld dig her pil

 

9.30-10.00

Intro og velkomst
ved Ressourcenetværk for prøvefrihed og evaluering

10.00-11.30

Samtalesaloner:  (vælges ved tilmelding)

          A.Hvorfor laver vi prøvefri skole?
Vi deler vores bevæggrunde, erfaringer, successer og udfordringer.
Tovholder er Nina Stilling, skoleleder, Holstebro Friskole.

B.    
Hvordan laver vi prøvefri skole
Vi deler praktiske, didaktiske, pædagogiske initiativer; hvordan laver vi evaluering, afslutning, osv.? 
Tovholder er Nadia Raphael Rathje, faglige- pædagogisk leder, den Grønne Friskole

C.    
Hvordan taler vi om at være prøvefri skole? 
Til forældre, børn, omverden, aftagerinstitutioner, UU, førskolebørnene og deres forældre? Vi deler vores konkrete erfaringer om udfordringer og om det der lykkes. 
Tovholder er Calle Nørvig, skoleleder, Holbæk Lilleskole

11.30-12.30

Frokost

12.30-13.15

Hvordan skaber vi en fælles historie og konkrete indsatser? 
ved Kim Gørlitz, adm. direktør, medejer, Red Ink

Kim er ”uddannet som kriger, slagter og djævleuddriver. Det er den lige vej til en spændende karriere i kommunikationsbranchen.

Hjerteblodet slår for involverende tekst, værdibaseret ledelse og korte veje fra strategi til handling. Er helt enig med udsagnet: we have a strategic plan. it’s called doing things.

13.15-13.30

Kaffepause

13.30-15.30

Skriveworkshops: (vælges på dagen, inden kaffepausen)

I eftermiddagens skrive-workshops skal deltagerne udarbejde skabeloner, eller næsten færdige ’skeletter’ til de forskellige indsatser, planer eller ’strategier’, som der skal arbejdes videre med, og senere implementeres hjemme på skolerne.

Det kan fx være et skriv til skolens hjemmeside om skolens evalueringskultur, læringssyn eller en plan for fx kommunikationen til potentielle forældre om hvordan I laver prøve- eller karakterfri skole.

Emnerne er ikke defineret på forhånd, men afspejler de interesser og behov, deltagerne kommer med.

Til inspiration kan det være:

·       evalueringskultur
·       læringssyn
·       kommunikation og formidling

 

Tovholdere på de enkelte workshops er Nadia Raphael Rathje, Calle Nørvig og Nina Stilling. 
Kommunikationschef i Dansk Friskoleforening, Maren Skotte, vil også være til stede under skriveworkshops.

15.30-16.00

Opsamling, evaluering og afslutning

Ved Sune Jon Hansen, konsulent i Dansk Friskoleforening,
og Peter Bendix Pedersen, formand, Dansk Friskoleforening.

16.00

Farvel og på gensyn

NV_proevefri_extra_smal.png

PRØVEFRIE SKOLER TIL FORETRÆDE PÅ CHRISTIANSBORG

 

Den 23. oktober 2018 drog repræsentanter fra prøvefrie friskoler til foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg.

De havde to vigtige budskaber: Giv elever fra prøvefrie friskoler samme ret til optag på ungdomsuddannelser, som alle andre. Og anerkend de udtalelser, som de prøvefrie skoler laver om elevernes sociale, personlige og faglige formåen.

Det var en glad lille delegation, der kom ud fra foretrædet. “Det var en mega god oplevelse. Politikerne var meget lydhøre og interesserede, og det blev endda nævnt, at den måde vi gør det på måske kan inspirere folkeskolerne”, sagde en glad skoleleder fra Middelfart Friskole - Helle Joergensen.

Øvrige deltagere var Kirsten Thomsen
fra Gjerndrup Friskole samt Nina Stilling og Lars G. Hadsten fra Holstebro Friskole.

 

Mere om prøvefrie skoler


Netværksdagen er arrangeret af Ressourcenetværk for prøvefrihed og evaluering.

Dagen afholdes den 19. november 2018 på Severin Kursuscenter i Middelfart.
Pris: 750 kr. 

Læs mere om prøvefrie skoler her. 

info
Kontakt
Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
62613013
Mette Marie Møller
Skriv til mig
mette(at)friskoler.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12