fjern søgeboks
Frihed til forskellighed

Du er borger i verden – og Varde


FORÆLDRE OG LÆRERE SKAL VÆRE ROLLEMODELLER PÅ VEJEN MOD EN BEDRE PLANET. DE VIGTIGSTE TRIN PÅ VEJEN SKAL GÅ VIA FN'S 17 VERDENSMÅL, SIGER PROFESSOR EMERITUS STEEN HILDEBRANDT I DENNE SAMTALE MED REDAKTØR PER ØLHOLM.

Af journalist Per Ølholm

Artiklen blev bragt i Friskolen nr. 4 som udkom december 2017.

Illustration Mads Berg



Hvordan ser du på verdens udvikling gennem de seneste 50 år?

Der er både positive og negative ting. Positivt kan vi sige, at der er mere viden. Vi ved meget mere om sundhed, læring, demokrati, ledelse, biologi og kloden som hele. Og der er flere demokratier. På den negative side er vi blevet mange flere mennesker. Siden 1965 er jordens befolkning steget med godt 4 mia. mennesker. Men det vigtigste, der er sket, er det, som vi kalder den store acceleration. Fra sidste halvdel af 1900-tallet har vi påvirket kloden så voldsomt, at geologer taler om en helt ny navngivning: Den antropocene periode. Altså menneskets periode. Kloden kan ikke længere selv – den er slået ud af kurs af menneskene. Mennesket skal lede kloden på en anden måde, og derfor er FN’s verdensmål interessante.

Er der mål, som er vigtigere end andre?

De er alle vævet ind i hinanden, og det er en abstraktion, hvis du piller ét ud. Men kloge mennesker siger, at klimaet står allerførst for. Og så stiger befolkningstallet med yderligere to mia. de næste 25 år. Det kræver meget mad. Men befolkningstallet er ikke med i verdensmålene. Det kunne man ikke enes om. Til gengæld ved vi, at indsatsen med at uddanne flere unge kvinder i Afrika kommer til at gøre en forskel på de tal. De kommer til at føde færre børn.

Vi har lige haft et kommunalvalg. Hvad betyder verdensmålene på lokalt niveau?

FN træffer ingen beslutninger, de sætter kun retning. Så jo tættere du kommer på lokalt niveau, jo vigtigere bliver de. Og her spiller kommunerne en afgørende rolle. Der træffes milliarder af beslutninger og disponeres over store midler. Kommunerne kan gøre en forskel i deres måde at købe ind til skoler og daginstitutioner på. Parlamenternes adfærd er meget mærkelig for at sige det mildt. Hvis vi kun skulle bero på deres handlinger, så ville det se sort ud. Demokratiets styrke er også dets svaghed. Korte valgperioder og skjulte politiske agendaer. Borgerne og kommunerne er meget tættere på. Det er også vigtigt at bemærke, at forarbejdet til disse mål har været videre omkring end normalt i FN-sammenhæng. Det er et samarbejde mellem stater, private virksomheder og civile organisationer. Så selve processen har en kolossal værdi i sig selv.

Hvordan mener du, den danske regering har taget målene til sig?

Jeg forstår dybest set ikke, hvorfor den danske regering ikke ser målene som en kæmpe chance. Vi har taget for os af ressourcerne og har forurenet rigtig meget. Og ja, vi er langt fremme med grøn teknologi – men er ikke i front længere. Danmark har en enestående mulighed for at gøre målene til vores levebrød. Vi har produkter, viden og demokratisk erfaring. Det er mig en gåde, hvorfor regeringen ikke har taget målene mere til sig. Det skal siges, at de fremlagde en plan i foråret. Men sammenligner du den med eksempelvis den svenske, så er den virkelig fattig. Svenskerne er ærlige og ambitiøse. Tør udstille de områder, hvor de er svage og sætter mål for fremtiden. Den danske regering lusker rundt og lover intet. Det er en billig omgang.

Hvordan får vi gjort målene folkelige – og måske helt ned i børnehøjde?

Alt handler om rollemodeller. Jeg er med på, at det kan være svært, når man hører om folk, der svindler og bedrager, sviner naturen til og snyder i skat. Det er let at føle sig fortabt og miste troen. Men omvendt er det én af de hårde realiteter, at det giver en effekt, hvis vi hver især gør noget lokalt. Én bliver til hundrede, bliver til millioner. Og så virker det. Så må de andre kommer efter, få dårlig samvittighed og følge trop, når de bliver klogere. Det må ikke stoppe de gode kræfter. Når jeg holder foredrag, bruger jeg katastrofe-eksempler for at vække folk. Det tror jeg ikke på, duer over for børn. De skal derimod lære, at de er en del af noget større. De bor måske i Varde, men er først og fremmest borgere i verden. En verdensborger. Jeg hørte en politiker sige, “luk grænserne, så har vi vores på det tørre.” Det kan jo ikke være mere forkert. I dag kan ingen tillade sig at sige sådan. Vi er i det sammen – på tværs af grænser. Kan vi lære noget af historien?

Vi kan lære noget af perioder, hvor man har ændret folks holdninger globalt. Her bruger jeg rygning som eksempel.

Da jeg var ung lærer, røg vi, mens vi underviste. Og eleverne pulsede også løs. Flere kan nok også huske ture på bagsædet med mor og far i røg og damp. Det har ændret sig markant på blot 20 år. Derfor tror jeg også på, at vi kan ændre holdningen til fødevarer og transport. Men det kræver, at vi bliver opmærksomme på, at vi er hundrede procent afhængige af klodens naturlige råstoffer – vand, luft, planter, æstetik – vi kan ikke leve uden. Er vi ude i skræmmebilleder på oksekødspakken i Netto?

Det er her parlamentet skal træde i karakter. De kan skrue på knapperne og gøre det nemmere for bæredygtige producenter at komme ind på markedet. I stedet taler de om topskattelettelser – det viser jo, hvor de er.

Men det skal nok komme. Vi skal bare have et par store katastrofer. Og det kommer! Jeg støtter mig meget til forskerne hos Stockholm Resilience Center, som melder, at vi allerede er over grænsen. Vi kan ikke længere rette op på klimaet. Vi er nødt til i stedet at tage forholdsregler for de vejrforhold, vi kommer til at opleve lige om lidt. Se, hvad 200 flygtninge på landevejene kunne sætte skub i. Vent til superorkanen har været forbi... Hvordan ser verden ud om 50 år?

Vi vil fortsat være rigtig mange mennesker på kloden. Men tilvæksten vil stagnere.

Til den tid vil vi være meget anderledes fordelt på kloden, fordi der er områder, man ikke længere kan bo i. Det betyder kæmpestore folkevandringer og flygtningeudfordringer. Til gengæld tror jeg, at vi vil være væsentlig bedre til at håndtere det. Verdens ressourcer vil også være langt bedre fordelt. Der vil være mindre global fattigdom og større lighed mellem øst og vest, syd og nord. Til den udvikling kommer Kina til at spille en kæmpe rolle. De har løftet deres befolkning op af fattigdom, men har ødelagt deres miljø. De er allerede i gang med en kæmpe grøn omstilling. Fordi de ikke kan overleve anderledes. Og med Kinas indflydelse i Afrika vil de trække kontinentet med i denne udvikling. Det bliver en gigantindustri at redde klodens ressourcer. Vil vi kigge tilbage på dette årti og sige “her vendte udviklingen sig mod mindre materialisme”?

Ja, det tror jeg. Tider er moden. Teknologien vil betyde, at vi kan fastholde og øge vores velstand i en periode. Men det er ikke muligt at brødføde så mange flere mennesker i verden, hvis ikke vi skruer ned – og de fattigste får lov til at skrue op.

Der er ingen vej uden om. Jeg er ikke dommedagsprofet og prøver egentlig at se muligheder. Men da jeg tog hjem fra et besøg hos Stockholm Resilience Center, var jeg rystet. Lederen Johan Rockström bruger ordet “menneskelig udslettelse”. De seneste 542 millioner år har jorden set fem masseudslettelser af planter og dyr. Rockström advarer om, at vi selvforskyldt er på vej mod den sjette.

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nummer 4, der udkom i december 2017.
Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Friskolen nr. 4 fra december 2017:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes på AppStore og Google Play. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!




Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12