fjern søgeboks

Alkohol: En kedelig disciplin at vinde europamasterskab i

“32% af danske unge drikker sig fulde mindst én gang om måneden. Det er super-usundt og får alle eksperter til at råbe stop. Men hvad stiller vi op, når børnene vokser op i en kultur, hvor den mindste fejring råber på øl og usikker gang hjem fra boldbanerne?” 

Tekst af: Morten Reil

Illustration: Nis Nielsen



Vi er nødt til at sætte hårdere ind for at ændre de unges drukkultur. Det mener Vidensråd For Forebyggelse, som efterlyser handling fra politikere, uddannelsesinstitutioner og forældre. Vi skal lægge en dæmper på forbruget og skabe en mere rimelig og rummelig alkoholkultur.

Lad os starte med det positive. I løbet af de sidste 20 år er de helt unges alkoholforbrug faldet, så eleverne i grundskolen i dag drikker mindre og starter senere. Det skyldes blandt andet en omfattende indsats fra SSP (skole/sociale myndigheder/politi). Det er godt. Men det er langt fra godt nok. Det mener en række eksperter, som peger på, at danske unge stadigvæk er europamestre i druk. En af dem er Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

“Faldet er selvfølgelig positivt, men det er et meget lille fald, og det går alt, alt for langsomt. Vi ligger stadig ekstremt højt,” siger Andreas Rudkjøbing.

Tallene taler deres eget sprog. De danske unge ligger langt over alle andre lande i Europa målt på såkaldt ’binge-drinking’, hvor man drikker 5 genstande eller mere ved samme lejlighed. I gennemsnit har 13 procent af de 15-årige europæiske unge været fulde inden for den seneste måned, mens den tilsvarende andel i Danmark er 32 procent. Østrig ligger på en andenplads med 21 procent. (ESPAD 2015).

“Det handler både om ’binge-drinking’, hvor du får en meget hård påvirkning af hjernen og nogle gange bliver så bevidstløs, at du bliver ude af stand til at tage vare på dig selv. Og så den samlede mængde over tid. Begge dele er skadeligt, og vi har den særlige problemstilling i Danmark, at vores unge både ’binges-drinker’, og at den samlede mængde er høj,” siger Andreas Rudkjøbing.

Det giver problemer. Både nu og på sigt. Danskernes høje alkoholforbrug er en af årsagerne til vores relativt lave middellevealder, og alkoholmisbrug har store negative konsekvenser for blandt andet sundhed, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2014 vurderede Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at vores alkoholforbrug hvert år koster samfundet 13 milliarder kroner.

“Som læger oplever vi utrolig mange kontakter på grund af alkohol. Det er både kroniske sygdomme, ulykker og folk, der har drukket for meget. Der er lige rygning, som er en større belastning af folkesundheden og sundhedsvæsenet, men alkohol kommer ind på en ’stærk’ 2. plads. Det er et kæmpe, kæmpe stort sundhedsmæssigt problem,” siger Andreas Rudkjøbing og fortsætter.

“Vi ved, det er i de unge år, man etablerer sine alkoholvaner. Derfor er det helt afgørende at få skabt en sund alkoholkultur blandt unge, så vi ikke ender med at få alle de helbredsmæssige og sociale problemer, der er knyttet til alkoholmisbrug. Derudover er alkohol særligt skadeligt for en ung hjerne i udvikling,” siger formanden for Lægeforeningen.

Aldersgrænser har en effekt…
Samme melding kommer fra Vidensråd For Forebyggelse, som i juni udsendte en rapport med titlen “Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten”. Her slår eksperterne til lyd for, at vi udarbejder en national alkoholpolitik. Sådan en har vi nemlig ikke, i modsætning til vores nordiske naboer. Et af målene skal være at skabe en sundere alkoholkultur, hvor de unge “tillærer sig et let til moderat alkoholforbrug fokuseret på nydelse snarere end beruselse”. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan man definerer det. Hvornår er vi ’sunde nok’? Det forklarer formand for arbejdsgruppen bag rapporten, læge, ph.d. og professor, Janne Tolstrup, fra Statens Institut for Folkesundhed.

“Det er ikke et spørgsmål om at være ’sunde nok’. Og det handler ikke om at leve perfekt. Det, vi rigtig gerne vil, er at tage toppen af det meget høje forbrug og i stedet have en alkoholkultur, som ikke drejer sig om at komme helt ud til kanten hver gang,” siger Janne Tolstrup.

Det kræver en helhedsorienteret indsats, hvor vi sætter ind på mange fronter samtidig. Et af de vigtigste redskaber er at sætte aldersgrænsen op til 18 år. I dag må 16-årige købe alkohol op til 16,5 procent, mens aldersgrænsen er 18 år for køb af stærk spiritus. Det er en af de laveste aldersgrænser blandt medlemslandene i WHO’s europæiske region. Og det betyder faktisk noget, hvor aldersgrænsen ligger.

“Vi ved fra internationale studier, at en højere aldersgrænse er effektiv i forhold til at reducere indtaget blandt de unge. Dels er der det rent praktiske med, at de unge ikke selv kan gå hen at købe alkohol. Og så sender det også et signal om, at unge ikke skal drikke så meget,” siger Janne Tolstrup.

Hun har ingen illusioner om, at en aldersgrænse på 18 år vil medføre, at unge først drikker alkohol den dag, de får stemmeret. Men det vil medføre et mere kontrolleret forbrug.

...hvis de bliver håndhævet
Det kræver selvfølgelig, at reglerne bliver håndhævet, og sådan er det ikke i dag. Masser af undersøgelser viser, at danske unge har meget let ved at få fat i alkohol, som de ikke er gamle nok til at købe.

“Aldersgrænser skal man ville håndhæve. Der skal være opbakning. Det er sådan med håndhævelsen nu, at brud på reglerne faktisk ikke rigtig bliver straffet. Butikken skal først anmeldes – for eksempel for at sælge alkohol til en 15-årig. Det kan så være en forælder eller en anden kunde i butikken, der anmelder. Men der er ikke noget tilsyn, så i praksis er det meget risikofrit at overtræde de her regler,” siger Janne Tolstrup.

Janne Tolstrup undrer sig over den politiske passivitet på området. Hvorfor har vi for eksempel ikke en national alkoholpolitik?

“Det kan man med rette spørge om. Jeg har arbejdet med alkohol i mange år, og 4-5 gange om året bliver der skrevet om danske unge: Hvorfor drikker de så meget? Og nu har vi igen Europarekord. Dén historie er blevet skrevet SÅ mange gange. Mærkeligt nok er der aldrig nogen, der har sagt: ’Og så skulle vi så gøre et eller andet ved det?’ Det er lidt mere en tilgang med at putte de unge ned i et akvarium og så stå og kigge forarget på dem,” siger Janne Tolstrup.

Men det gælder ikke kun politikerne. Forældrene har også et stort ansvar.

“Der er mange forældre, der har den holdning, at vores unge bor i Danmark – her bliver drukket meget, så de skal også lære at drikke. Det indebærer for mange, at man må kvaje sig nogle gange. Man skal ud at ligge i busken nogle gange, før man ligesom har lært det. Det er en holdning, man kun finder i Danmark, og det er helt sikkert medvirkende til, at vi har den der meget våde alkoholkultur blandt unge. Det betyder nemlig rigtig meget, hvordan forældrene selv gør, og hvad de signalerer omkring alkohol,” siger Janne Tolstrup.

Gymnasiefest med fem shots for 30 kroner
Og så er vi nået til ungdomsuddannelserne. Meget tyder på, at det er her, næste slag skal udkæmpes eller måske allerede er i gang. I øjeblikket arbejder en række gymnasier med at ændre de unges alkoholvaner ved at arrangere alkoholfrie fester eller på anden måde regulere forbruget. Det er på høje tid, mener Vidensråd For Forebyggelse. Ifølge rapporten, “Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten”, stiger de unges alkoholforbrug markant, når de starter på en ungdomsuddannelse. Her er en stor del af det sociale liv forbundet med fester, hvor alkohol indgår som et centralt element. Især gymnasieeleverne drikker igennem. Ifølge “Ungdomsprofilen 2014” ligger det gennemsnitlige alkoholindtag til en gymnasiefest på 7,3 genstande for piger, mens drengene indtager 10 genstande hver.

“I 2015 blev der offentliggjort nogle tal, som viste, hvor meget, der egentlig blev drukket. Det kom til nogen overraskelse. På det tidspunkt var vi også ude at lave observationsstudier til netop gymnasiefester, og de fleste steder var det bare festudvalget, der bestemte, hvad baren skulle bestå af. Det kan sagtens være noget med, at ét shot koster en tier, men du kan få fem shots for 30 kroner,” siger Janne Tolstrup. Det undrer hende.

“Hvorfor skal du kunne købe stærk spiritus til 10 kroner til en gymnasiefest? Og hvorfor skal aldersgrænsen ikke håndhæves her?” spørger Janne Tolstrup.

Den våde kultur smitter nedad
Når det er så vigtigt at ændre den våde gymnasiekultur, hænger det også sammen med, at den har en tendens til at smitte af på eleverne i grundskolens ældste klasser. Det forklarer ph.d. og lektor, Jakob Demant, fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, som er en af forfatterne bag den nye rapport fra Vidensråd For Forebyggelse.

“Der er en tydelig forventning om, at man drikker mere i gymnasiet. Vi ser mange unge i udskolingen, der ikke drikker alkohol og aldrig har gjort det, som føler, at de er nødt til at blive klar til ungdomsuddannelserne. I interviews hører vi faktisk elever tale om, at de i slutningen af 9. klasse er nødt til at træne i at være fulde, så de ikke kommer til at fremstå som barnlige i gymnasiet,” siger Jakob Demant.

Her er det vigtigt, at eleverne lærer at sige fra – og at forældre og skoler arbejder aktivt med at skabe en sundere festkultur. I dag har langt de fleste skoler en klar politik om, at alkohol ikke accepteres i skoleregi. Men det er anderledes, når eleverne mødes i fritiden.

“Privatfester er den største arena, og her er det langt mere uklart. Vi ser stadig masser af forældre, der ikke støtter op. Der kunne man starte med at sætte hårdere ind. Man siger ofte, at det er forældrenes eget valg. Det er et dårligt argument. Det er også et valg, forældrene træffer på vegne af andres børn, når de går ind og serverer alkohol,” siger Jakob Demant.

Kun plads til dem, der drikker
Og så er vi fremme ved en anden vigtig anbefaling i rapporten fra Vidensråd For Forebyggelse. Vi skal som samfund skabe en mere rummelig alkoholkultur, hvor der ikke bliver set skævt til dem, der ikke drikker. Her i landet er festlige lejligheder meget ofte lig med store mængder alkohol, hvor vi ’fejrer’ noget. Fødselsdage, jul, pinse, en overstået eksamen eller bare, at det er weekend. Samtidig har indtagelse af alkohol en klar social funktion.

“Man ser mange af de samme kulturelle elementer i andre lande. Der er bare en meget entydigt positiv kultur, som knytter sig til fejring og venskaber i Danmark. Hvor alkohol ofte har en betydning af ikke bare at være noget, man bruger, når man er sammen – men i høj grad noget, man bruger til at konstituere, forme og vedligeholde fællesskaberne,” forklarer Jakob Demant.

Vi har med andre ord udviklet en kultur, hvor vi oplever det som både rimeligt og fornuftigt at drikke for at blive fulde – og vi har en stor gruppe unge, som har en ret voldsom fuldskabskultur. Men hvorfor er den kultur så svær at bryde?

“Det er den af to grunde. For det første er vi rigtig dårlige til at tale om de negative konsekvenser af alkoholforbruget herunder de sundhedsmæssige konsekvenser. Vi er meget dårlige til at snakke om, når det går galt. Vi er meget dårlige til at tale om, når nogen føler sig udstødt og udelukket. Og vi er meget dårlige til at tale om de negative konsekvenser i familier med et højt alkoholforbrug,” siger Jakob Demant.

“Omvendt er vi rigtig gode til at tale om det sjove. Vi er gode til at tale om, hvad der skete til festen. Hvem var fuld, og hvem gjorde dét og dét under indflydelse,” siger Jakob Demant.

Alt i alt giver det en fastlåst alkoholkultur, hvor der kun er plads til dem, der drikker. Gerne meget. Det er vi nødt til at ændre.

“Bare se på de sociale dynamikker i sommerens festivaler. De viser, at vi ikke er i stand til at gå til fest uden at drikke os fulde. Vi skylder hinanden, at alkohol kan være noget, man vælger til og fra,” siger Jakob Demant.

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nr. 17, september 2019.


Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Magasinet Friskolen nr. 17 fra september 2019:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes til iPhone/iPad og til Android. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12