fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

Digitalisering er ukendt land

Kæmpe potentiale, men ingen (målbar) effekt

Af journalist Morten Reil

Artiklen blev bragt i Friskolen nr. 2 som udkom d. 21. september 2017.

no_2_tema_digitalisering.png
Illustration Stine Maria Aalykke



Hvad er formålet med digitaliseringen i skolesystemet? Hvor meget og hvordan skal vi digitalisere, og hvorfor kan vi ikke måle nogen faglig effekt af anstrengelserne indtil nu? FRISKOLEN giver et øjebliksbillede.

Digitalisering bliver ofte sammenlignet med et buldrende højhastighedstog. Her er udviklingen sat på skinner, og det gælder bare om at følge med. Allerhelst skal vi erobre de gode pladser forrest i toget, så vi kan få del i det kæmpe potentiale, som teknologien bringer med sig. Det gælder i hele samfundet, også i skolen.

Men det er et problem. Selvom det danske skolesystem er et af de mest digitaliserede i verden, kan vi faktisk ikke måle nogen positiv effekt i forhold til elevernes læring. Det forklarer ph.d.-stipendiat Jesper Balslev fra RUC, som har kortlagt den politiske tænkning på området igennem de sidste 40 år.

“Forskningen har sagt det krystalklart siden 90’erne: Der er ingen sammenhæng mellem investeringer i digitale læremidler og øget læring,” siger Jesper Balslev. Et eksempel er en OECD-rapport fra 2015.

Den kokluderer på baggrund af PISA-undersøgelserne, at elever i lande, der har investeret tungt i it, ikke er blevet bedre til hverken matematik, læsning eller science. Alligevel fortsætter vi ad samme spor, og det undrer Jesper Balslev. Han har analyseret omkring 150 policy papers fra blandt andre EU, OECD, UNESCO, WWF og de danske politiske partier. Her går 7 argumenter igen og igen, og konklusionen er entydig: Mere it er godt.

“Det virker, som om politikerne kopierer hinandens policy papers. De er fuldstændig forblændede af potentialet, mens ingen tænker på effekt,” siger Jesper Balslev. Spørgsmålet er selvfølgelig, om argumentationen holder vand. Tag for eksempel det meget benyttede argument om, at teknologien ruster eleverne til fremtiden.

“Det hænger ikke sammen. Det er mest naturligt at antage, at teknologi bliver mere og mere simpel at betjene. Derfor er det ulogisk at konkludere, at eleverne opnår væsentlige it-kompetencer ved at bruge nutidens teknologi. Det er en politisk kortslutning, at vi bare skal købe iPads eller robotter, og så er vi klar til fremtiden,” siger Jesper Balslev.

Vicedirektør i Styrelsen for It og Læring (UVM) Jakob Harder har selv rådet flere kommuner til at undgå forhastede iPad-indkøb ud fra en betragtning om, at teknologi i sig selv ikke skaber udvikling. Alligevel mener han, at ‘regnestykket’ er mere kompliceret end som så. Det kommer an på, hvad vi måler.

“Det er svært at måle læringseffekt i skolen. Vi er nødt til at måle over mange år, og der er rigtig mange parametre. Det afhænger også af formålet. Hvis formålet eksempelvis er dannelse i en verden præget af teknologi, så har vi ingen redskaber at måle effekten med. Hvordan skulle vi gøre det?” siger Jakob Harder. Han betragter en stor del af digitaliseringen som en grundinvestering på linje med veje og kloaknet.

“Det nytter ikke at kræve en business case for at installere trådløst netværk på en skole. Det er nødt til at være der. Omvendt skal man heller ikke købe digitale læremidler, bare fordi de er digitale. Man skal bruge teknologi, når det giver mening som led i undervisningen,” siger Jakob Harder.

FACEBOOK HAR VUNDET
Det sidste gælder også brugen af sociale medier, som i mange skler har vist sig at forstyrre undervisningen. For ph.d.-stipendiat Jesper Balslev er det et eksempel på manglende realisme i debatten om teknologiens potentiale. Faktisk har et af de mest brugte argumenter for digitalisering igennem årene været, at teknologien kan frigøre undervisningen fra klasserummet og gøre det muligt at flytte læringen uden for skolen. I virkeligheden er der bare sket det modsatte.

“Det er et idealiseret billede. Reelt er det Facebook, der har vundet dén konkurrence. Og imens er opmærksomheden i klasserummet forsvundet. Det svarer til, at vi har flyttet hele uddannelsessystemet ud på Bakken,” siger Jesper Balslev.

Her vurderer Jakob Harder fra Styrelsen for It og Læring også, at der er et problem.

“Det duer selvfølgelig ikke, at eleverne ikke kan koncentere sig i undervisningen. Men det er skolens og lærernes opgave at styre, at teknologien bruges til det, der giver mening. Også selvom der i dagens Danmark er mange fristelser at kæmpe med, og opgaven derfor er langt vanskeligere end tidligere. Det er et grundvilkår ved at udvikle undervisning, at vi er nødt til at forny skolen, imens den er i gang,” siger Jakob Harder.

ET PUSLESPIL MED MANGE AKTØRER
Det har dog vist sig igennem årene, at digitaliseringen i skolen er en kompliceret proces. Der er rigtig mange brikker, som skal falde på plads, før vi opnår den ønskede effekt. Og der er mange aktører. På folkeskoleområdet sætter ministeriet og kommunerne rammerne og leverer finansieringen, imens it-producenterne, skolerne og forlagsbranchen omsætter til praksis. Forskningen og læreruddannelserne spiller også en vigtig rolle. Tilsammen giver det måske nærmere et billede af en langsom supertanker end et højhastighedstog. Men det går fremad. Betragter man de seneste seks års udvikling, kan den ifølge Jakob Harder inddeles i tre dele:

I 2011 kom den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, hvor ekstra investeringer på cirka 2 milliarder kroner styrkede udviklingen af digitale læremidler og gav folkeskolernes digitale infrastruktur et gevaldigt løft. I 2015 kom brugerportalsinitiativet, hvor kommunerne og KL satte sig i spidsen for at udvikle læringsplatforme, som i dag spiller en central rolle i mange folkeskolers digitale dagligdag. Og her i 2017 er fokus så skiftet igen:

“I dag er grundværktøjerne nogenlunde på plads, og nu er der meget mere fokus på formålsdelen. Det handler om at bibringe eleverne en viden om og forståelse af, hvordan man skaber med teknologi, ikke bare at bruge den. Det ser vi rigtig mange eksempler på lige nu,” siger Jakob Harder.

FREMTIDENS LÆRER ER IKKE I CENTRUM
Tobias Heiberg er en af dem, der har taget den digitale udfordring op. Han er lektor på professionshøjskolen UCC’s Future Classroom Lab, som arbejder målrettet med at gøre de lærerstuderende klar til en digital lærerfremtid.

Her prøver de kræfter med alt fra laserskærere til 3D-printere, droner og robotter. Samtidig eksperimenterer de med klasserummet og prøver at bygge det op på en måde, hvor teknologien ikke bare er et ‘add-on’. I centrum står pædagogikken.

“Vi har talt om teknologiens potentialer i årevis, men vi har savnet konkrete eksempler på, hvordan teknologien kan give pædagogisk merværdi. Det er svært. Vi skal tænke klasserummet og skemaet om. Og vi er nødt til at udvikle en ny lærerrolle og turde sætte eleverne i centrum,” siger Tobias Heiberg.

Det handler blandt andet om taletiden i undervisningen. På UCC har underviserne selv en tommelfingerregel om, at de aldrig må stå og ‘bræge’ i mere end et kvarter.

“Det er eleven, der skal sættes i scene. Med traditionel undervisning forstyrrer teknologien ofte mere, end den gavner. Det er, som om et smartboard trækker i læreren, så 15 slides er blevet til 28. Imens sidder eleverne på stolene og ‘dør’ lige så langsomt. Det virker kun, når vi gør det rigtigt,” siger Tobias Heiberg.

LÆRER SKAL FORSTÅ
Men det kræver, at læreren selv forstår teknologien, eller i hvert fald har en grundlæggende forståelse for, hvordan teknologien fungerer, og hvilken rolle den spiller i samfundet.

“Det er faktisk ikke så svært, når vi arbejder systematisk med det. Men det er ikke overstået på et eftermiddagskursus. Det tager lang tid at udvikle lærerfaglig teknologiforståelse, så vi kan forløse potentialet,” siger Tobias Heiberg.

Af samme grund hilser han folkeskolens nye valgfag ‘teknologiforståelse’ velkommen. Det er netop startet som forsøg på 13 skoler rundt om i landet, hvor elever i 7.-9. klasse skal arbejde med programmering og design af digitale produkter. Tobias Heiberg håber, at det med tiden bliver et obligatorisk fag. Men det må ikke fokusere for ensidigt på programmering.

“Det kan blive et dødssygt fag, hvis vi gentager EDB-undervisningen fra 80’erne. Vi skal turde lave et fag, hvor vi er nysgerrige på verden og giver plads til processer, hvor vi ikke kender svaret på forhånd. Det er teknologien fantastisk til, siger Tobias Heiberg. Han er dog bekymret for, om målstyringen og vanetænkningen står i vejen.

“De seneste årtier har vi fokuseret ensidigt på læringsmål. Og hvis vi kun spørger til mål og karakterer, bliver der ikke plads til kreativitet og åbne processer. Set i det lys er uddannelsessystemet en supertanker, og det er på høje tid, at vi drejer,” siger Tobias Heiberg.

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nr. 2, som udkom d. 21. september 2017.

Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Friskolen nr.2 fra september 2017:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes på AppStore og Google Play. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12