fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

En alternativ verdensorden

Vi er på toppen af en cyklus med vigende fællesskab og intolerance. Men forude venter lokale powerfællesskaber, der har potentialet til at ændre alt.

Af redaktør Per Ølholm

Artiklen blev bragt i Friskolen nr.1, som udkom d. 14.-18. august 2017.

illustration.jpg
Illustration Stine Maria Aalykke

 

Der var engang, hvor hver flække havde skole, købmand, et mejeri og helt sikkert et værtshus. I dag er de forsvundet og med dem mange af lokalfællesskab-erne. Når skolen og købmanden lukker, så stopper tilstrømningen til byen, og foreningerne sygner hen. Men det behøver ikke gå sådan. Længere inde i dette magasin møder du landsbyen Astrup i Himmerland, som har formået at skabe et unikt fællesskab omkring friskolen og forenings-livet. Og så er der Samsø, der med vindmøller, elbiler og biogasanlæg er på vej til at blive internationalt showroom for grøn energi – alt sammen skabt i lokale fællesskaber. 

Forfatteren Tor Nørretranders udgav i 2011 en bog med titlen Fælledskab = fælled + fællesskab sammen med direktør Søren Hermansen fra Energiakademiet på Samsø. Hovedbudskabet er, at fællesskaber kræver noget at være sammen om. Forfatterne bruger det gamle ord fælled som et billede på den idé, det stykke natur, eller den aktivitet, som menneskene er i fællesskab omkring. 

“Vi har levet i en samfundsudvikling, hvor vi har vænnet os til, ‘at det tager staten sig af ’. Men staten overregulerer, og markedet er heller ikke løsningen. Derimod er fælled-skabet smidigt og kan løse langt flere samfundsopgaver, end vi ser i dag,” siger Tor Nørretranders. 

Søren Hermansen fra Samsø oplever, at kommuner i alt for høj grad misbruger fælleden. Inddrager offentligheden i en masse beslutninger, som borgerne alligevel ikke har indflydelse på. 

“Fællesskaber er midlertidige og skal genetableres til hver lejlighed. De er lidt som fisk, der lugter efter tre dage,” siger han. 

 

"Vi lever i et land, hvor bureaukratiet har overtaget fællesskabet. Tidligere var du medlem af et fællesskab, som stod for at lappe huller i vejen. Nu brokker du dig over Park & Vej."

 

Tor Nørretranders mener, at vi skal se på de effektive fællesskaber som en helt ny magtstruktur i samfundet. 

“Der tegner sig tydeligt en helt anden akse vinkelret på aksen med højre-venstre og marked-stat. Det er en akse, du kan kalde mere-eller-mindre-civilsamfund,” siger han og fortsætter. 

“Fællesskaberne har alle dage spillet en langt større rolle i samfundet, end vi normalt tænker. Men de er bare ikke organiseret i den vareøkonomi og det regelsæt, som bærer marked og stat, og derfor udgør den optik, vi ser alting igennem.” 

Nørretranders citerer økonomen Wilfred Dolfsma, der ved hjælp af FN-statistikker argumenterer for, at halvdelen af alle produkter og tjenester mennesker fremstiller gennem arbejde, foræres væk som gaver. Tænk på måltider i en familie eller frivilligt arbejde. Vi lever altså i virkeligheden ikke i en markedsøkonomi eller et statsligt reguleret samfund. Fordi disse to kun udgør halvdelen af historien. 

“Det handler om at få øje på al den tillid, umiddelbarhed, nærhed og øjenkontakt, der binder vores samfund sammen og gør det muligt for markedet at fungere effektivt og staten at regere legitimt,” siger han og fortsætter. 

“Vi har allerede magten, men har bare ikke opdaget det endnu,” siger han. 

FÆLLESSKABETS STYRKE
Søren Hermansen er meget bevidst om, hvad et fællesskab kan beslutte og få til at fungere. Lige nu står der både land-og havvindmøller for millioner af kroner på Samsø, og et nyt biogasanlæg er på vej. Alt sammen besluttet og finansieret i fællesskab. 

“Vi lever i et land, hvor bureaukratiet har overtaget fællesskabet. Tidligere var du medlem af et vejfællesskab, som stod for at lappe huller i vejen. Nu brokker du dig over Park & Vej,” siger han og fortsætter. “Men det er vores egen fejl. Vi er blevet magelige og gider ikke komme, når de kalder. Fordi der er for lidt på spil. Der er ingen fælled at være fælles om.” 

Det er så her, at lyset skinner igennem skyerne og varsler forandringer. Mange steder opstår der nu lokale fællesskaber, som formår at løse selv store samfundsproblemer og lave en ny samfundsorden, som bygger på menneskers lyst til at arbejde sammen om en fælled, for at blive i Nørretranders/ Hermansen-terminologien. 

I landsbyen Astrup bor der 529 mennesker. Den 16. december 2010 stod det klart, at folkeskolen skulle lukkes. Et hårdt slag for en by med en enkelt Dagli´Brugsen og langt til alting. Men byen samlede sig om fælleden og kæmpede sig til en friskole i midlertidige pavilloner på sportspladsens parkeringsplads. I dag en sund skole med 70 elever og 30 børn i daginstitutionen. 

“På den lange bane har friskolen samlet byen mere, end den nogensinde har været før. Friskolen har fået folk til at se, at stædighed og hårdt arbejde betaler sig. Hvis der var noget lignende, der skulle bygges op her i byen, ville vi stå stærkere nu end før friskolen,” mener Benny Jensen, som er ildsjæl og ejer af én af byens virksomheder. 

For Tor Nørretranders er Astrup et godt billede på fremtidens lokalsamfund. Han tror, at mennesker i bund og grund helst vil leve tæt på naturen og i tæt fællesskab med andre mennesker. Og intet af det er til stede i storbyerne. 

“Jeg tror, at vi er i gang med et nyt afsnit af Danmarks-historien. En tilbageerobring af hele landet, som det sted, hvor danskerne bor og arbejder,” siger han. 

Argumenterne bunder til dels i den teknologiske udvikling, men også en tendens til, at unge familier drømmer om selvforsyning, bistader og tætte nabofællesskaber. 

 

"På den lange bane har friskolen samlet byen mere, end den nogensinde har været før. Friskolen har fået folk til at se, at stædighed og hårdt arbejde betaler sig."

 

I Astrup er der en tilstrømning af unge familier, som bå-de køber og bygger nye huse. En udvikling, som i skoleløse landsbyer ellers er utænkelig. Og så har internettets udbred-else betydning, fortæller Tor Nørretranders. Langt de fleste steder i Danmark kan du sidde i det grønne og passe dit job med at løse komplicerede grafiske opgaver eller sælge sandpapir i en webshop. Og når du så er færdig, kan du dele din natur med naboerne ved at dyrke, lege og bevæge dig. 

“Fremover vil vi i stigende grad bebo to netværk på én gang. Et globalt netværk på nettet og et lokalt netværk, der handler om grøntsager, skolegang og pleje af grusvejen. Og skal vi løfte blikket lidt, er der grøde i den bevægelse i mange lande,” siger han. 

LAV EGNE PENGE
I udsendelsen Demain – I Morgen (som kan lånes på Filmstriben.dk) drager to franske journalister jorden rundt for at finde de fællesskaber, som formår at bygge bæredygtige og miljøvenlige alternativer til markedsøkonomiens vanvidsspiral af overforbrug og ressourcespild. Og du skal ikke længere væk end til Bristol i det sydlige England for at finde inspiration. 

Lokale madproducenter havde igennem længere tid gjort et stort arbejde for at være til stede på byens restauranter og småbutikker. Men det var op ad bakke, når de skulle ramme den almindelige forbruger. De var i konkurrence med store internationale kæder som eksempelvis Tesco, der sidder på en tredjedel af dagligvaremarkedet i Storbritannien. Løsningen blev en lokal valuta – Bristol Pound, som kun kunne bruges i – ja, Bristol. 

“Det er svært at være imod. Du støtter lokale virksom-heder, du forhindrer store selskaber i at benytte sig af skattely, og folk handler lokalt producerede fødevarer, som nedsætter udslippet af Co2 på grund af den mindre transport,” siger direktøren for Bristol Pound Ciaran Mundy til det franske dokumentarprogram. 

I Bristol kan du betale med valutaen i over 800 butikker og restauranter, og byens borgmester proklamerede i 2015, at han ønskede at få sin løn udbetalt i Bristol Pound. 

Og omstillingen gør noget ved en bys identitet, lyder det fra flere af de stærke lokale fællesskaber. Borgerne går fra at være ignorante forbrugere til vidende producenter, fortæller Rob Hopkins fra Transition Networks i byen Totnes. 

“I dag kan vores by noget. Vi er selvforsynende med energi, og vi har en stærk lokal madkultur. Det gør noget ved måden, du møder andre samfund på. Vi er stærkere,” siger han. 

Også i USA er der lyst til at bryde med det eksisterende. 35.000 virksomhedsejere er gået sammen i 80 netværk under navnet BALLE, som skal fremme lokal bæredygtig erhvervsudvikling. 

“Vejen til at skabe flest jobs og mest rigdom for flest mennesker, er at få flere og forskelligartede lokale virksomheder. Hvis vi køber vores varer lokalt, trækker vi den økonomiske magt tilbage fra de multinationale selskaber, og det styrker demokratiet,” siger Michelle Long, direktør i netværket BALLE. 

Søren Hermansen, direktøren fra energieventyret på Samsø er ikke bange for at gå skridtet videre. At de lokale fællesskaber er vejen frem, hvis vi skal ændre verdens helt store udfordringer.

“Jeg tror på, at det er løsningen, men det er også naivt, fordi der er mange multinationale selskaber, som vil påvirke og udnytte de lokale initiativer,” siger han.

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes på AppStore og Google Play. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld Nyhedsbreve

Dansk Friskoleforening udgiver tre faste nyhedsbreve, som udkommer med faste intervaller.

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12