fjern søgeboks

Fællesskabets magt

Kommentar af redaktør Per Ølholm

Artiklen blev bragt i Friskolen nr.1, som udkom d. 14.-18. august 2017.

 

Menneskearten Homo Sapiens overtog verdensherredømmet, da vi blev i stand til at organisere os i større grupper og gå i samme retning, hævder israelsk historiker. Andelsbevægelsen erobrede verdensmarkedet for landsbrugsprodukter, da bønderne indgik i produktionsfælles-skaber. Fællesskaber revolutionerede vores arbejdsliv og skabte den velstand, som vi i dag tager for givet.

De seneste årtier har imidlertid vist et mere og mere skrøbeligt globalt og nationalt fællesskab. Lukkede grænser. Fremmedfjendskhed. Manglende vilje til at løse grænseoverskridende klimaproblemer. Og ikke mindst en manglende tillid til de højeste fællesskaber – vores parlamenter og politikere.

I mit eget liv har jeg gang på gang oplevet fællesskabets styrke. De berusende øjeblikke hvor hård fælles indsats blev til noget storslået. Eller fællesskabets evne til at løfte mennesker, som har en tungere gang på jorden end andre. Derfor er det også med en hvis lettelse, at researchen til dette tema viser, at fællesskabet er på vej tilbage, og at det kommer fra græsrødderne. I en tid, hvor ordet disruption er kendetegnet ved noget samfundsomvæltende nyt og ofte elektronisk båret, er det underfundigt i dette tema at beskrive en slags retro-disruption. Noget oldgammelt, tilført nye tanker, og nu godt på vej til at blive et alternativ til en udvikling, hvor vi pakker avocadoer i tonsvis af plastik for at sejle dem en halv jordklode rundt. Eller udvand-er meningen med at bo i nærheden af naturen, fordi lokalsamfundene drænes for jobs og kompetencer.

Om 33 år er vi ifølge FN 11,2 milliarder mennesker på kloden, og størstedelen vil med den nuværende tendens bosætte sig i gigabyer. På de næste sider møder du fællesskaber fra England, Himmerland og Samsø. Mennesker som bruger fællesskabets superkræfter og giver os andre tro på, at der er en anden vej. 

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes på AppStore og Google Play. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12