Vi genetablerede troen på fællesskabet. At det stadig kan betale sig at gå sammen.” 

Søren Hermansen er direktør for Energiakademiet. Han var med til at kickstarte det fællesskab, som i dag har givet øen et internationalt energi-brand og et forrygende sammen-hold og identitet. 

“Vi stod i 1999 med et lukket slagteri og 100 arbejdspladser, som forsvandt på et øjeblik. Det sociale fællesskab var under beskydning,” fortæller Søren Hermansen. 

Samsingerne har altid været vant til at gå sammen og løse øens udfordringer. Men stemningen var presset, og det var tydeligt, at øen havde risiko for at ende som pensionist- og sommerhusdestination uden væsentligt erhverv og butikker. 

“De stærkeste fællesskaber opstår, når der er behov. Vi mindede samsingerne om, at de altid har løst kriser i fællesskaber, og så gav vi dem et fælles mål,” fortæller energi-direktøren. 

Visionen var at gøre øen selvforsynende med energi. Skabe nye arbejdspladser og revitalisere øen. Allerede i 1997 hav-de daværende miljøminister Svend Auken proklameret, at Samsø skulle være ‘vedvarende energi-ø’. Men ifølge Søren Hermansen blev slagteri-katastrofen afsættet. 

“Der skal et enzym til at starte processen, og nu stod fælles-skabet på den brændende platform, som kunne få folk ud af hullerne,” siger han. 

SPAT HOS HESTE
Nu kan det lyde som om, at øens godt 3.700 beboere sam-lede sig på Ballen Havn og marcherede i fælles flok de 4,4 kilometer ind til rådhuset i Tranebjerg for at proklamere en ny begyndelse. Virkeligheden var et langt sejt træk over 10 år med utallige små fællesskaber. I 2007 var øen 100 procent selvforsynende med el og 70 procent selvforsynende med varme. 

Søren Hermansen vurderer, at 20 procent af befolkningen er fyr og flamme i fællesskabet, de næste 50 procent stempler ind og ud, og så er der 20-30 procent som er sure og imod alt nyt. 

“Heldigvis er der modstand. Den skærper argumenterne hos tilhængerne. Fællesskaber er betinget af forskellighed, ellers er vi bare meningsfæller, og det er noget andet,” siger han. 

Første skridt var etablering af 11 landvindmøller, fælles fjernvarmeprojekt i tre byer og senere 10 havvindmøller. Gigantiske investeringer, som skulle sælges til en befolkning bestående af en overvægt af pensionister og landmænd og en mindretal af progressive kræfter. 

Og her tog Søren Hermansen Grundtvigs råd i brug. Frit citeret: “Et godt foredrag skal indeholde 50 procent faglighed – eksempelvis spat hos hest – og 50 procent fortælling om de nordiske guder.” Så ildsjælene købte en stor æblepresser og turnerede rundt til landsbyerne. Øboerne mødte op med æbler og vendte hjem med saft og viden. 

“Vi fortalte om fjernvarmeprojektet og brugte den anden halvdel på at minde folk om, at vi har gjort det før på øen. Fyldte dem med tro og håb på fremtiden,” siger Søren Hermansen og fortsætter. 

“Et fællesskab har en begrænset levetid og skal konstant revitaliseres. Vi kender alle fællesskabet, som ikke længere udfylder nogen rolle. Derfor er vi meget varsomme med at slide på fællesskaberne. Vi kalder kun, når vi har brug for dem.” 

Næste trin hedder ‘fossilfri ø i 2030’. Kul, olie og benzin skal være udskiftet med vedvarende energikilder. Og hvem ved, måske får øen også sin egen valuta. 

“Vi er faktisk i gang med at undersøge, hvad det vil betyde at få en Samsø-dollar. Det kræver en masse diskussion endnu, men jeg vil ikke afvise tanken. Det er en del af at kigge på fællesskabets ressourcer og vurdere, om vi kan gøre det endnu bedre,” siger Søren Hermansen.