Vrede og sug i maven. De to reaktioner er nok velkendte for os forældre, hvis klassekammerater har overfaldet vores børn fysisk eller verbalt. Og automatreaktionen udebliver heller ik-ke over frikadellerne ved køkkenbordet, fortæller SSP-konsulent og rådgiver i forældresamarbejde Martin Glud. 

“For mange forældre løber med på børnenes frustrationer uden at kende situationen til bunds,” siger han og fortsætter. 

“Vi beskytter vores unger med næb og klør, men det gavner ikke fælles-skabet og dermed børnene på den lange bane.” 

Samtalen burde i stedet afdække barnets historie fra a-z. Og derefter skal forældrene gribe knoglen og ringe til forældrene hos modparten. 

“Og det kræver mod. Vores børns opførsel er nok det ømmeste punkt, du kan trykke på.” 

Og her når vi frem til forældrefæl-lesskabet. Ifølge Martin Glud kan en forholdsvis lille investering i forældre-relationer i de små klasser redde børn senere. 

“Både børn og forældre er jo i et påtvunget fællesskab, vi ikke bare kan vælge fra. Vi må investere energi i at få det til at virke,” siger han. 

ERIK SKUBBER
Martin Glud fortæller en historie om drengen Erik, som begynder at være hård ved de andre børn. Og hjemme ved køkkenbordet fortæller en kammerat om Erik, der bare er ‘træls’. Faren siger til sønnen, “om han ikke kan holde sig væk fra Erik, hvis han er så dum.” 

“Det er jo ikke et dumt råd for at undgå flere skub eller slag. Men det løser ikke problemet,” forklarer SSP-konsulenten. 

Et par uger senere følger faren op og spørger til forholdet mellem sønnen og Erik. 

“Det går fint, nu er der ingen der gider at lege med ham,” lyder meldingen. 

“Faren gør så det, han burde have gjort med det samme. Ringer til fa-milien og finder ud af, at Eriks far er blevet udsendt til Afghanistan og sønnen selvfølgelig er berørt af det.” 

Slutningen på historien bliver, at faren ringer rundt til alle familier i klassen. 

“Vi har en fælles opgave her, tal lige med jeres børn om det,” siger han til de andre forældre. 

Erik bliver inviteret hjem på skift til de andre familier i klassen. Og de tør også spørge Erik om han savner sin far. 

“Jeg er sikker på, at Erik fik oplevelsen af, at han ikke var alene og at der var voksne som kunne rumme hans afmagt. Det var forældrefællesskab, når det er finest,” siger Martin Glud. 

FORÆLDRE FASTHOLDER KONFLIKT
Kogt ned handler det om kommunikation. Martin Glud oplever at forældre optrapper konflikten i stedet for at søge en løsning. 

“Det er forældrenes opgave at blive oppe i hovedet, når junior er følelsernes vold,” siger han. 

Han bruger meget ordet ordentlighed. At du omtaler lærere og forældre på samme måde, som du selv ønsker at blive omtalt. Og hjælper dit barn til at nuancere den situation, som hun har gennemgået. Og føler du dine grænser overtrådt, så skal du have modet til at ringe op og bede om historien set fra kammeratens synsvinkel. 

“Det kræver mod og det mod bygges op igennem gode forældrerelationer i de små klasser,” siger Martin Glud og fortsætter. “Dén tid I forældre bruger sammen i de små klasser, er nok den vigtigste i jeres barns skoleliv overhovedet.” 

Og alternativet er meget synligt for SSP-konsulenten. Det er unge, som i 5.-6. klasse står udenfor klassens relationer og allerede der begynder at udvikle risikoadfærd. 

“Hvis du oplever et fællesskab, som ikke kan rumme dig, så søger du i stedet hen, hvor du bliver modtaget. Og fællesskaber om rusmidler, vold og kriminalitet stiller sjældent høje krav. Blot du gør som de andre i gruppen, så får du den anerkendelse, som alle higer efter.” 

For Martin Glud er forældrefællesskabet alfa og omega. Også selvom du føler, at du holdningsmæssigt er langt væk fra de andre. Eller lever et helt andet liv. Børnene spejler vores ord og handlinger – og oplever de, at forældrene har lyst til at være sammen, så har børnene det også. Men hvad så, når jeg er uenig i fødselsdage, saftevand i dunken eller kørsel uden cykelhjelm? 

“Vi kan være fløjtende uenige, men alligevel respektere hinanden. Vi er tilbage ved ordentligheden. Respekten for den enkelte families valg, og en enighed om spillereglerne i det påtvungne fællesskab.”