fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Jagten på de forjættede fristeder

”Som samfund har vi brug for ikke at forstene i vores logikker, og der kan fristeder være laboratorier for nye tanker og måder at leve sammen på."

 

Tekst af: Lene Terkelsen, journalist

12_4.png
Illustration: Helene M. Keinicke



FRISTEDER KRÆVER REGLER

Lyder det selvmodsigende? Ikke desto mindre er det nødvendigt, hvis de steder, der bryder med det omgivende samfunds normer, ikke skal ende med at blive styret af de selvsamme mekanismer, fastslår sociolog Kia Ditlevsen.

Da en gruppe mennesker i 1971 væltede et plankeværk ind til et forladt kaserneområde i indre København, var det i første omgang for at lave en legeplads. Snart efter fulgte hundredvis af unge. De var sammen om at ville skabe et alternativt samfund. Christiania. En fristad med fantasi og fællesskab.

Ti år senere kæmpede andre unge et andet sted i byen så hårdt mod politiet, at overborgmesteren til sidst gav dem et hus på Nørrebro. De unge fik deres fristed, hvor de kunne dyrke punkmusik og være anderledes. Både Christiania og Ungdomshuset på Jagtvej 69 skabte gennem årene en debat for og imod fristeder. Nogle fandt tanken om en alternativ lomme midt i det etablerede samfund skøn og anderledes. Andre fandt den grim og frastødende. ”Ungdomshuset var et brud med den fremherskende æstetik, og det var samtidig en fin påmindelse om, at byen er andet end pæne middelklassefamilier,” siger sociolog, Kia Ditlevsen, der dengang blandede sig i debatten med kronikken, ”De svære fristeder”. Tanken om et absolut fristed – fri for magt og hierarkier - er nemlig en illusion, vurderer hun.

Hvem har magten?
For kan man vikle sig helt fri af omverdenens normer, blot fordi man udråber sig som fristed? Nej, pointerer Kia Ditlevsen. De mennesker, der i forvejen er stærke, kan hurtigt få lige så meget magt.

”Der skal jo stadig træffes beslutninger. Hvem skal have lov at være med? Hvem skal ikke? Hvem får lov at dominere? Hvis man ikke passer på, bliver det de samme, som er toneangivende uden for fristedet, der også får lov at bestemme indenfor, for der er altid nogle, som råber højest, eller hvis ord har mere magt.” Ungdomshuset blev styret ved ugentlige møder, som blev praktiseret efter et princip om basisdemokrati. Dvs. mindre grupper arbejdede sammen om at finde fælles løsninger inden mødet. Et fint ideal, mener Kia Ditlevsen, men der kan stadig opstå konflikter. Og når magten ikke er lagt i hænderne på synlige autoriteter, bliver den vanskelig at protestere imod. ”Hvis man har en formand, kan man vælte ham. Det er meget sværere at udfordre en uformel leder. Derfor er man nødt til at aftale nogle fælles retningslinjer, og det kan for nogle være provokerende at sige, fordi mange fristeder netop ser sig selv som et opgør med regler.”

Et laboratorium for udvikling
Christiania blev en legeplads. På godt og ondt. Kia Ditlevsen nævner fristaden som et eksempel på, at selv idealer bør udvikles.

”Man havde som udgangspunkt en ide om, at hvis vi bare alle sammen er frie, så bliver det bedst for alle. Det er siden blevet tydeligt, at sådan er det ikke helt. Der var for eksempel nogle børn, der kom i klemme. Så var der hashkulturen, rockerne og senere banderne. Man har måttet rykke ved grundtankerne i takt med, at der er flyttet problemer ind.” Selv med en intention om at inkludere alle, risikerer beslutningerne at blive på bekostning af nogle grupper, forklarer Kia Ditlevsen. ”Uden at have deltaget i Christianias fællesmøder, der er berygtet for at kunne vare syv timer, kan man jo godt gætte på, at den, som vinder argumentationen, er den, der kan holde ud. Småbørnsforældrene er i alt fald sendt hjem i seng,” siger hun. Er fristedet så en illusion? Tja, det kræver i alt fald hårdt arbejde og vilje til åbenhed, pointerer Kia Ditlevsen. Men fristederne har en vigtig funktion. ”Som samfund har vi brug for ikke at forstene i vores logikker, og der kan fristeder være laboratorier for nye tanker og måder at leve sammen på. Men vil man rykke noget i omverdenen, skal man ikke lukke sig om sig selv”.

 

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nr. 12, december 2018.


Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Friskolen nr. 12 fra december 2018:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes til iPhone/iPad og til Android. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12