fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab
kids playing

Prøvefri og karakterfri skoler - mennesker sat på tal

"Rigtig meget forskning understøtter, at karakterer, som fylder meget i den daglige undervisning, tager tid og opmærksomhed væk fra selve læringen".

Tekst af: Per Ølholm

magasin9_2.png
Illustration: Helene M. Keinicke



Hvad gør du, når du bare vil dine børn det bedste? Sikre dem en ordentlig uddannelse, så de kan klare sig godt i livet? I medierne læser du, at de unge skal være målrettede og hurtige igennem uddannelsessystemet. De skal have styr på tingene og have høje karaktergennemsnit.

Modsat har du en fornemmelse af, at prøver og karakterer fylder alt for meget i hovederne på de unge. Der er jo så meget andet i livet...

“Jeg forlod et gymnasielærerjob, jeg elskede, fordi gymnasiet handler alt for meget om karakterer. Fremdriftsreform, karakterer og optagelseskrav er det eneste, som er i elevernes hoveder. Vi er nødt til at lave en modvægt – og jeg vil gerne være spydspids i det arbejde,” siger Nina Stilling, nu skoleleder på Holstebro Friskole.

Friskolen i Holstebro er én ud af 33 fri- og privatskoler, som har valgt ikke at lave prøver og give eleverne karakterer med tal. I stedet benytter skolen sig af forskellige former for feedback og en afsluttende skriftlig udtalelse, som i kombination med en rektorsamtale tidligere har givet adgang til ungdomsuddannelserne.

Men i 2016 sker der noget, som påvirker de prøvefri skoler. Sammen med et bredt flertal i Folketinget laver regeringen en gymnasiereform, som skal øge fagligheden i gymnasiet. I reformen er der en overskrift, hvor der står ‘skærpede adgangskrav’. Fra skoleåret 2019 skal alle unge fra prøvefri skoler op til en centralt stillet prøve for at komme på gymnasiet. Det satte gang i bekymringerne hos forældrene på Holstebro Friskole.

“Der var stadig kæmpe tilslutning til prøvefriheden, men vi er nødt til at se på, om vi tager børnene som gidsler og stiller dem ringere i forhold til de nye adgangskrav,” siger bestyrelsesformand Lars Hagsten.

Den vestjyske friskole trak derfor i arbejdstøjet for at få styr på konsekvenserne af de nye adgangskrav.

Ét skud i bøssen
Som noget helt unikt i Danmark har staten givet forældre mulighed for at vælge den skolegang for deres børn, som de tror mest på, og som passer bedst til forældrenes værdier.

Den mindst benyttede mulighed er hjemmeskoling, hvor børnene undervises af forældrene selv. En anden mulighed er friskoler, som ikke ønsker at give karakterer og tilbyde folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse.

Indtil i år har elever på disse skoler haft retskrav på at blive optaget på en ungdomsuddannelse, hvis de i februar bliver erklæret uddannelsesparate af grundskolen, og rektoren på ungdomsuddannelsen efter en samtale med eleven giver grønt lys. I Holstebro har samarbejdet mellem den prøvefri friskole og tre ungdomsuddannelser været så tæt, at rektorerne fulgte skolens anbefaling. Og det fungerede fint.

“Siden 2012 er alle vores elever gået videre på en ungdomsuddannelse. Primært STX. Og de klarer sig godt,” siger Nina Stilling fra Holstebro Friskole.

Men som konsekvens af gymnasiereformen er der nye regler fra dette skoleår.

For at komme videre fra en prøvefri skole skal eleven bestå en prøve, som udarbejdes i Undervisningsministeriet og rulles ud over hele landet. Altså en eksamen i fagligt stof, som eleven ikke er forberedt på, og som finder sted i et fremmed lokale.

Resultatet af denne prøve og en samtale med rektor bliver samlet i en helhedsvurdering, som kan give adgang til ungdomsuddannelserne. Altså har eleven ét skud i bøssen.

Elever fra prøveskoler har dobbeltløb på deres haglgevær: Første skud er til 9. klasses afgangsprøve, som nu hedder ‘afgangseksamen’. Dumper eleverne her, har de endnu et forsøg til den centralt stillede prøve sammen med eleverne fra de prøvefri skoler.

“Det er jo ikke fair, at eleverne fra de prøvefri skoler bliver stillet ringere. Det er vi nødt til at arbejde på at få ændret,” siger formand i Dansk Friskoleforening, Peter Bendix Pedersen.

Sammen med et netværk af skoleledere og bestyrelser har foreningen fået foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg i dette efterår. Målet er i sidste ende at få politikerne til at sidestille de prøvefri skolers meget grundige skriftlige udtalelse med karaktererne i folkeskolens afgangseksamen.

Så meget for den politiske side af sagen. Så lad os se på den viden, der findes om børns læring i et prøvefrit miljø kontra prøver og karakterer.

Karakterer øger ikke læring
I 1988 udførte den israelske forsker, Ruth Butler, første gang et karakterforsøg med fire grupper elever. Gruppe A fik kun karakterer for en opgave. Gruppe B fik kun kommentarer. Gruppe C fik både karakter og kommentarer, og Gruppe D fik slet ingen tilbagemeldinger.

Resultatet, som er gentaget i flere efterfølgende forsøg, viste, at Gruppe A og C ikke præsterede bedre end kontrolgruppen D. Men Gruppe B, der kun fik kommentarer, præsterede 30 procent bedre end de andre grupper. Konklusion: Karakterer øger ikke læringen!

“Rigtig meget forskning understøtter, at karakterer, som fylder meget i den daglige undervisning, tager tid og opmærksomhed væk fra selve læringen,” siger professor emeritus, Jens Dolin, fra Københavns Universitet.

Et nyere studie er foretaget af den svenske forsker Alli Klapp Lekholm, som har undersøgt, hvordan processer i skolen påvirker børnene. Alli Klapp Lekholm har påvist, at yngre børn har svært ved at skelne mellem, om en karakter gives som vurdering af dem selv som person, eller deres præstation i øjeblikket. Det kan resultere i en ‘dobbelt straf’. Ydermere er det kun de dygtigste elever, der har glæde af karakteren. Resten bliver demotiveret af selv en middel karakter.

Til Folkemødet på Bornholm i juni 2018 fortalte tidligere formand for gymnasieeleverne, Jens Philip Yazdani, om “glemslens hylde”. En bestemt hylde i klasseværelset, hvor opgaver med dårlige karakterer havnede. Med jævne mellemrum tømte de hylden og brændte opgaverne i et ceremonielt bål.

Samme oplevelse har skoleleder Nina Stilling fra sin tid som gymnasielærer. Hun brugte timer på at skrive konstruktive kommentarer, som eleverne skulle tage med til de næste opgaver, men eleverne havde kun blik for karakteren.

“Det er jo spild af alles tid, hvis man ikke tager feedback til sig. Når rangordenen skygger for læringen,” siger Nina Stilling.

Jens Dolin forsker i evalueringsformer og fremhæver den “formative” evaluering som en fremtidig løsning i stedet for den summative (karakterer). I et interview med Berlingske forklarer han:

“Den summative måler på, hvad eleven kan i det øjeblik – og den lærer eleven ikke noget af. Med den formative evaluering vurderes, hvad eleven kan og med henblik på, at eleven skal arbejde på at dygtiggøre sig. Altså ‘hvor er jeg? Hvor skal jeg hen? Hvordan kommer jeg derhen?’,” siger han og nævner eksempler fra det formative univers: Øget dialog, elev-til-elev feedback, genskrivning af opgaver og selvevaluering.

Men lad os nu lige for en stund give ordet til fortalerne for karakterer og prøver.

Ikke kun af det onde
“Test og prøver kan gøre læring og undervisning bedre, bidrage til, at man træffer de rigtige valg og beskytte eleverne mod personlig vilkårlighed,” skriver Lars Qvortrup, leder af Nationalt Center for Skoleforskning, DPU, Aarhus Universitet til Skoleliv.

Lars Qvortrup opridser fire områder, hvor test og prøver, ifølge ham, gør god gavn.

Prøver har en feedbackfunktion, så politikere, ledere og lærere kan se, om eleverne lærer det, de skal. På den måde kan læreren lave de korrekte justeringer i undervisningen.

Prøver er en selektionsfunktion, der sikrer, at vi ikke alle går den samme vej i livet. Lars Qvortrup fremhæver undersøgelser, der viser, at et lavt karaktergennemsnit giver langt større risiko for frafald første år på universitetet.

Argument nummer tre henviser til, at test og prøver har en kommunikationsfunktion. Karaktererne fortæller virksomheder, hvilke ansøgninger de skal beholde i bunken.

Til sidst har vi retssikkerhedsfunktionen. De meget stramme krav til eksempelvis studentereksamen sikrer, at en elev ikke bliver offer for en lærers fejlskøn eller personlige forbehold mod eleven.

En stor undersøgelse fra Børnerådet fra foråret 2017 beskriver et øget pres på børn og unge skabt af forventninger, prøver og karakterer. Men det er ikke hele sandheden, som det også nuanceres i rapporten.

‘Nogle unge oplever, at karakterer ikke kun behøver at skabe et negativt pres, men også kan være med til at motivere til at yde den bedste indsats. Presset med hensyn til karakterer kan hjælpe de unge til at huske, at det er vigtigt at lave lektier og følge med i timerne,’ skriver forskerne. Et billede rektor på Skanderborg Gymnasium, Jacob Thulesen Dahl, kan genkende.

“Vi bruger alle typer evalueringsformer. Men karaktererne er vældig gode til at holde de studerende til ilden. De er jo ikke alle sammen fyr og flamme,” siger han.

Skanderborg-rektoren henviser til slut til konsekvenser, der er værd at tage med i overvejelserne, hvis Danmark blev prøve- og karakterfrit: Tidsforbruget ved at skulle lave skriftlige evalueringer af alle elever. Og ikke mindst læse disse evalueringer, når godt 50.000 elever hvert år skal parres med eksempelvis de gymnasiale uddannelser.

Tør vi?
Der bliver ved med at dukke vinkler op på emnet. De skoler, som har prøvet at være prøve- og karakterfri, er ikke i tvivl; eleverne lærer mere, og tiden bruges mere fornuftigt. Men der er politisk uenighed, og der er store forskelle på land og by.

Som elev fra en prøvefri skole kan det være helt umuligt at komme ind på et populært gymnasium i storbyerne. Også selvom det er svært at finde nogen, som mener, at eleverne fra de prøvefri skoler er ringere fagligt end eleverne fra prøveskolerne. De klarer sig godt på ungdomsuddannelserne!

“Vi oplever ikke, at eleverne fra prøvefrie skoler klarer sig dårligere end andre elever,” siger formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø.

Til slut tager vi tilbage til Holstebro Friskole.

Forældregruppen mødte talstærkt op til en debataften arrangeret af bestyrelsen. Her blev forældrene meget klogere på konsekvenserne af de nye regler. De blev enige om at kæmpe videre politisk for at sikre lige vilkår, når de unge skal videre i systemet.

“Jeg har aktivt valgt denne skoleform for mine børn, fordi jeg tror på, at det er den rigtige vej at gå. Måske bliver de dygtigere, men det handler også om alt det andet, de får med. En fortsat lyst til at lære og evner til at indgå i et stort fællesskab,” siger Lars Hagsten.

Peter Bendix Pedersen fra Dansk Friskoleforening ser prøvefriheden som et sted, hvor friskolerne for alvor kunne bruge friheden.

“Det ligger i vores DNA at styrke børnenes karakter som mennesker i stedet for at sætte dem på tal. For mig ville det være et stærkt signal, hvis flertallet af vores medlemsskoler blev prøvefri og gav deres bud på, hvordan man ruster børn og unge til livet uden karakterræs fra barnsben,” siger han.

 

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nr. 9, september 2018.


Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Friskolen nr. 9 fra september 2018:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes til iPhone/iPad og til Android. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12