fjern søgeboks
Forskellighedernes fællesskab

Vi skal mødes i den virkelige verden

"Det gør en forskel, hvor mange mennesker du taler med i løbet af en dag. Ikke kun de nære, men også postbuddet. Disse korte interaktioner er i høj grad med til at definere, hvor lang tid du kommer til at leve".

(Julianne Holt-Lunstad, forsker ved Brigham Young University, USA)

Tekst af: Per Ølholm

 

08.2017_Friskolen_-_Digital_Side_12.png
Illustration: Stine Maria Aalykke

 

 

 

 



Til morgen startede jeg dagen med et forårskoldt dyp i Lillebælt. Iført gåsehud og Speedos traskede jeg fra bilen hen til badebroen.

Her var fire damer i livlig snak iført spraglede badekåber og saltvandsvådt hår. Og det skortede ikke på tilråb om, at “jeg bare skulle have prøvet i vinter – nu var vandtemperaturen jo over 10 grader”. Ifølge Danmarks Statistik lever danske kvinder 3,9 år længere end deres mænd. I andre vestlige lande er forskellen op til otte år.

Hvor man tidligere troede, at det var mænds dårligere livsstil og hang til øl og fed mad, der gjorde udslaget, er der nu kommet ny forskning, der går i en hel anden retning: Mænd dør tidligere, fordi de er dårligere til at skabe vedvarende sociale relationer end kvinder. Lad os prøve at dykke ned i statistikken. Ensomhed dræber

Den amerikanske forsker, Julianne Holt-Lunstad, fra Brigham Young University i USA sendte sidste år bølger igennem det amerikanske senat, da hendes forskning viste en befolkningsdræber, som var mere alvorlig end fastfood og inaktiv livsstil.

“Manglende social kontakt med andre mennesker øger risikoen for sygdom og tidlig død. Forskningen viser, at den sociale afsondrethed slår flere mennesker ihjel end eksempelvis overvægt, fysisk inaktivitet eller luftforurening,” forklarer Holt-Lunstad i sin konklusion på forskningen og tager også den positive vinkel. “Der er nu overvældende bevis for, at mennesker i gode sociale relationer har langt mindre risiko for at dø tidligt.” Når jeg læser Holt-Lunstads resultater, kan jeg godt få følelsen af igen at være blevet snydt. Vi bliver dagligt mødt med forsider om “lev længere med gluten-fri kost”, “motionér dig til et længere liv” og “frisk luft giver dig livskvaliteten tilbage”.

Som nok mange andre prøver jeg at leve et liv med lidt af det hele. Det bedste fra alle hylder i tombolaen. Og nu er øverste hylde igen skiftet ud. Julianne Holt-Lunstad snører de mange års forskning ind til to sociale egenskaber, der overtrumfer alle andre livsforlængende tiltag: “Social integration” og “tætte relationer”. Tal med postbuddet

Damerne på havnen i Middelfart er mestre i fænomenet social integration. Jeg er kun lige nået inden for hørevidde, da de henvender sig og smalltalker om det forestående kolde gys.

“Det gør en forskel, hvor mange mennesker du taler med i løbet af en dag. Ikke kun de nære, men også postbuddet, damen, der går forbi dit hus med hunden, og manden, der laver din Café Latte. Disse korte interaktioner er i høj grad med til at definere, hvor lang tid du kommer til at leve,” siger Julianne Holt-Lunstad. Den anden højdespringer er dine tætte relationer. Den ven, som sidder ved din side, når du er i alvorlig krise. Den ægtefælle, som du stoler hundrede procent på, eller det familiemedlem, som du tør bede om et lån, når alt er ramlet. Og hvor mange relationer skal der så til?

Antropologen, Joan Silk, har gennem chimpanse-studier fundet frem til, at de raskeste og længstlevende hunner har tre tætte veninder i deres omgangskreds. Så værsgo – tre venner er tallet, hvis du skal blive 100 år. Og budskabet er nok vigtigst at bringe ud til mændene. For det kan faktisk godt lade sig gøre at indhente kvindernes aldersforspring. På Sardinien lever der seks gange så mange 100-årige som i resten af Italien – og 10 gange så mange som i eksempelvis USA. Og øen er angiveligt det eneste sted i verden, hvor mænd lever lige så længe som kvinder. Øen er kommet med på listen over “Blue Zones”, som demografen, Dan Buettner, har beskrevet. Fem unikke samfund spredt ud over kloden, hvor befolkningen lever væsentlig længere. Og hvad er så recepten?

Dan Buettner har kogt zonerne ned til ni livsvalg, som han kalder Power 9 i sine bøger. De handler bl.a. om at bevæge sig, give sig selv pauser og spise mindre. Og et vigtigt punkt, hvor Buettner rammer ned i temaet for denne artikel – “vær social hele livet”. Som beskrevet er kvinderne gode til at finde og fastholde venskaber og tætte relationer ved siden af deres ægteskaber. Mændenes relationer skrumper, ifølge forskningen, ofte ind til kun at være ægtefællen, efterhånden som mændene bliver ældre. Det er selvfølgelig bedre end ingen relationer, men ofte ikke nok til at få det beskyttende lag mod sygdom og for tidlig aldring. Og slet ikke, hvis relationen til ægtefællen er slidt. Det viser forskning fra Harvard Universitet i USA, som i 75 år har fulgt 724 mænd. “Vi har i vores forskning set, at specielt mænd kan være ensomme i deres relationer. Kvaliteten af ægteskabet eller venskabet afgør, om du lever længe eller kortvarigt,” siger direktør Robert Waldinger. Forskerne fra Harvard definerer trygge relationer med ordene “personer eller livspartnere, du virkelig kan regne med, når det brænder på. Det behøver ikke være lykkeligt hver dag – mange af vores sundeste mænd småskændes med deres koner. Men relationen er bygget på et fundament af kærlighed og tillid.” Kram og kemi

I morges så jeg to damer i badekåber give hinanden et kram. I det øjeblik, de kiggede hinanden i øjnene, udløste hjernen store mængder af stoffet oxytocin. Stoffet aktiverer de områder i hjernen, som hører sammen med tilhørsforhold og tillid. I samme ombæring dæmper oxytocinet vores stresshormon cortisol. Den svenske professor, Kerstin Uvnäs Moberg, har i sin forskning argumenteret for, at oxytocinmængden i blodet balancerer stress-niveauet.

“Oxytocin er det overordnede hormon, der fremmer afstressning, så aktiviteter, der øger oxytocin, er særligt vigtige i forebyggelsen og behandlingen af stress,” siger hun. Krammet og hud-mod-hud kontakt er altså naturlig medicin mod stress. I flere selvhjælps-guides på nettet anbefaler man at kramme dagligt i 20 sekunder. Men det er ikke den fulde sandhed ifølge Mobergs resultater. Du vil kunne mærke effekten af kropskontakten eller krammet efter allerede 10 sekunder, men hjernen bliver ved med at producere stoffet. Så du behøver ikke stoppe der. Slet ikke, hvis du er mand. Mænd er mindre tilbøjelige til at kramme længe og holde øjenkontakt end kvinder. Og det er et problem. På grund af kvinders højere østrogen-niveau får de “dobbelt så meget ud af et kram” som mændene. De fleste mænd når aldrig at mærke kemien sætte ind, før de har sluppet konen igen. Derfor kan du ikke nøjes med et morgenkram eller en bevidst smalltalk med naboen over hækken, før du sætter dig i bilen. Oxytocinen har en halveringstid på blot 3-5 minutter, men kan til gengæld gentages i det uendelige uden bivirkninger. Eller mere præcist – den eneste bivirkning ved høje mængder af oxytocin er, at du falder i søvn. Og det er stressede personer nok ikke så kede af, da netop søvnløshed er en stresset krops første signal. Et skævt webcam

På en lang rejse alene var jeg på et tidspunkt uden for mobil og wifi-signal i en uge. Da jeg kom tilbage til civilisationen, skypede jeg med mine børn og min kone. Jeg kan stadig, helt kropsligt, fornemme lykkefølelsen, selvom øjenkontakten kom gennem et kamera og en lille skærm.

Sociale medier har overhalet forskningen, og resultaterne er kun på vej. Senest har neuropsykologen, Elizabeth Redcay, lavet et studie, hvor hun måler forskellen i hjerneaktiviteten ved et “live”-foredrag med en person eller en tilsvarende video fra eksempelvis Youtube. Og resultaterne er slående. Hjernen belønner det personlige møde med andre mennesker. Til historien hører, at teknologien bevæger sig med lynhast inden for digital kommunikation. Lige som min oplevelse med børnene på iPhonen, så kommer virtual reality og bedre liveforbindelser til at ændre alt. “En lille ting, som vinklen på dit webcam, kan gøre en forskel. Hvis du husker at kigge op og ind i kameraet i stedet for ned og ind i skærmen, når du skyper. Den lille ændring kan måles i blodets indhold af ocytocin,” siger psykolog Susan Pinker, der har specialiseret sig i emnet. På havnen i Middelfart opløses flokken af kvinder. Op på cyklen og hjem til manden, som måske sidder alene i køkkenet og er nået til 2. sektion i Fyens Stiftstidende og ikke kan forstå, hvorfor hun virker så glad.

Denne artikel blev bragt i Magasinet Friskolen nr. 8, juni 2018.


Læs alle magasiner GRATIS:
iPhone/iPad // Android- Smartphone/tablet // Computer

Læs mere af Friskolen nr. 8 fra juni 2018:

Læs mere...

Magasinet Friskolen er medlemsmagasin for Dansk Friskoleforening.
Magasinet udkommer otte gange årligt og kan læses gratis via en app, som findes til iPhone/iPad og til Android. Det trykte magasin kan bestilles på www.magasinetfriskolen.dk
info

Tilmeld nyhedsbrev

Dansk Friskoleforening udgiver hver anden uge nyhedsbrevet SkoleNyt.

SkoleNyt holder dig opdateret om regler, rådgivning samt nyt fra det uddannelsespolitiske område. Ved at tilmelde dig SkoleNyt accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig SkoleNyt hver anden uge.

 

Hvad er du interesseret i?

Tilmeld dig nyhedsagenterne

Nyhedsagenter:


Ønsker du at redigere din nyhedsagent? Tryk her!


Hele skolens forening!

I Dansk Friskoleforening er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

Dansk Friskoleforening

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12