Skolerne modtog i starten af året orientering fra Styrelsen for It og Læring (STIL) vedrørende en række sikkerhedsmæssige tiltag i forhold til UNI-Login brugeradministratorer. Med orienteringen modtog skolerne en samlet oversigt over de forskellige tiltag, som er blevet iværksat i løbet af kalenderårets første uger.
Login kun med NemID fra den 19. marts 2018
I den sammenhæng vil vi gerne henlede opmærksomheden på det tiltag, der gør sig gældende fra uge 12. Fra den 19. marts 2018 skal adgang til UNI-login brugeradministration ske med NemID. UNI-Login brugernavn og adgangskode giver herefter ikke længere adgang.
For at kunne bruge NemID med UNI-Login kræves det at brugeradministratoren har et NemID, og at CPR-nummer er registreret på både UNI-Login og NemID.
Styrelsen for It og Læring tager forbehold for tidsplanen og ændringer kan forekomme – opdateret tidsplan ses her: <link http: www.viden.stil.dk>www.viden.stil.dk. Har man spørgsmål kan Styrelsen for It og Lærings support kontaktes via <link http: www.viden.stil.dk>www.viden.stil.dk.
<link https: viden.stil.dk display stilvidenoffentlig _blank external-link-new-window internal-link>LINK til STIL´s orientering