fjern søgeboks

Antimobbestrategi skal være på plads 1. oktober

Senest den 1. oktober skal skolerne være klar med en antimobbestrategi, som også skal omfatte digital mobning. Det følger af en ændring af undervisningsmiljøloven, som Folketinget vedtog den 28. marts.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
13.09.17

Lovændringen fik ved fremsættelsen en del opmærksomhed - ikke mindst på grund af oprettelsen af en ny klageinstans. Loven trådte i kraft den 1. august i år.

Skolens ledelse har pligt til at reagere på problemer med det psykiske undervisningsmiljø og ledelsen skal udarbejde handlingsplaner, som kan imødegå problemerne. Hvis skolen ikke selv har udarbejdet en handlingsplan kan forældrene/elever forlange, at der udarbejdes en plan.

Den nye klageinstans etableres hos Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som behandler klager fra elever og forældre, hvor skolen har afvist forældrenes klage helt eller delvist. Klageinstansen er udstyret med sanktionsmuligheder i form af påbud eller tilbageholdelse af tilskud. Klageinstans skal fungere indtil 1. juni 2022, hvor den ifølge loven lukker igen. I

forbindelse med fremsættelse af lovforslaget rettede de frie skoleforeninger sammen med Frie Skolers Lærerforening og Efterskoleforeningen en fælles henvendelse til undervisningsministeren, hvor man argumenterede for at droppe klageinstansen. Det blev der imidlertid ikke lyttet fuldt ud til.

Ifølge loven har skolens bestyrelse ansvaret for at fastsætte antimobbestrategien, men i praksis er det formentlig skolelederen, der står for udarbejdelsen af strategien, som skal revideres efter behov.
<link https: www.retsinformation.dk forms external-link-new-window internal-link>
Bekendtgørelse af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø af den 5. april 2017

Læs mere om loven her

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12