Bæredygtige sind

Antallet af psykiske diagnoser stiger stadigt eksplosivt. Det er snart mere almindeligt at fejle noget end at være i mental balance. Også mange børn og unge slås med psykisk dårligdom og falder på den ene eller anden måde udenfor systemets rammer.

Vi kan givetvis konstatere, at den ramme, som er stillet op, hvorledes man end vender og drejer den, er for snæver og kantet for mange at være i.

Rammen er sat af et samfund præget af præstations- og vækstmentalitet som drivkraft og retning. Vi har fokus på fremtiden. En fremtid som vi kun kan gisne om, og som derfor er svær at forberede sig på. Netop denne tanke; at man skal være omstillingsparat, lære at lære, skabe store netværk, holde døre åbne og kunne præstere i konkurrence med andre, er noget af det, man møder, når man som ungt menneske træder ud på arbejdsmarkedet. Disse tendenser forplanter sig ned i grundskolen, hvor præstation og fleksibilitet bliver værdier, der rangerer højere end fordybelse og forståelse.

Og oven i disse tendenser eksponeres skolebørn for overhængende dommedagsprofetier om jordens skrantende tilstand. Alt sammen noget som børn tager ind og forholder sig til.

Jeg kan være i tvivl om, hvorvidt menneskets kognitive fysiologi er skabt til at være i en tilstand af konstant uvished, præstationsparathed og interaktion med skræmmescenarier over længere tid. En ting er jeg i hvert fald sikker på; menneskets psyke kan ikke bære at leve i et samfund præget af ovenstående, hvis ikke det har et stærkt og solidt fundament at imødegå dette med. Hjernen har brug for frie steder, tryghed og håb. 

Skolen må ikke blive en politisk arena, som ligger under for ideologier om materiel vækst og konkurrencedygtighed. Skolens bærende fundament må være et menneskesyn, hvor mennesket er værdifuldt i sig selv, og retningen må dermed pege mod et formål om udvikling af barnet, således at det formår at leve et godt liv i fællesskab med andre i samfundet og verden. En verden som vi på mange måder er optaget af at redde og gøre bæredygtig. I den sammenhæng bør man kæmpe for materiel resignation, biernes overlevelse og 5G’s tilbagetrækning. Men ikke mindst bør man stille en fortrøstning op omkring fremtiden og fordre stærke, optimistiske sind ved at indgyde børn håb, drømme og mod.

I skolen må vi bedrive undervisning, som udvikler sind, der kan være og bære at leve i det samfund, det skal ud at møde. Eller endnu bedre: udvikle sind, der aktivt kan indgå og har styrke til at ændre det. Det er en sund øvelse for os at være opmærksomme på, hvordan en sådan undervisning ser ud. Der er vi, som frie skoler, frisat i en fortolkende forpligtelse. En bæredygtig fremtid forudsætter bæredygtige sind.