fjern søgeboks

Deltag i Verdensmåls-løvernes-hule på Folkemødet 2020

Verdensmåls-løvernes-hule er et event for unge på Folkemødet 2020. Her skal grupper dyste om at få den bedste idé til at komme tættere på at nå FNs verdensmål. 
Af: Maren Skotte, Friskolernes Hus
Kategori
Kurser & arrangementer , Presse & politik
17.01.20

Det kræver nysgerrighed, opfindsomhed og vedholdenhed, hvis vi skal nå FN’s verdensmål. På årets folkemøde kan unge, fra blandt andet landets friskoler, få lov til at prøve deres kræfter af i Løvernes Hule, hvor kompetente og dygtige eksperter står klar til at give de unge feedback. Det hele kickstartes på Ungdomshøjen på Folkemødet 2020 fredag den 12. juni med opfølgning lørdag den 13. juni.

24 timer til idéforbedring
Konceptet er, at grupperne medbringer en idé, som har fokus på at forbedre noget indenfor verdensmålene – evt. ideer fra forløb på jeres friskole. Idéerne fremlægges for løverne på Folkemødet, hvorefter grupperne gives 24 timer til at forbedre deres idé ved eksempelvis at finde samarbejdspartnere, søge økonomisk støtte, opsøge mere viden eller producere en prototype. Såfremt grupperne ønsker at gøre brug af det, så må Folkemødet som platform siges at være en glimrende mulighed for ideforbedring med op mod 100.000 besøgende, 1100 arrangører og knap 3000 events. Dagen efter pitcher grupperne deres ideer igen, og en vinder kåres.

Læs mere om Verdensmåls-løvernes-hule og tilmeld din skole senest 1. april 2020. For uddybende spørgsmål, kontakt koordinator for eventet Karin Skjøth på ksk(at)efterskolerne.dk

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12