fjern søgeboks

Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse

Husk at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter skal på obligatorisk 3-dages kursus. Skoleforeningerne udbyder sammen med FSL løbende uddannelse til arbejdsmiljørepræsentanter over hele landet.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
13.09.17

Mange skoler vælger for tiden nye arbejdsmiljørepræsentanter. De nye arbejdsmiljørepræsentanter og de ledere, der er udpeget til arbejdsmiljøorganisationen, skal på den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse.  

Arbejdsmiljøorganisation 
Arbejdsmiljøreglerne siger, at alle skoler med 10 ansatte og derover skal oprette en arbejdsmiljøorganisation med mindst en arbejdsmiljørepræsentant valgt af og blandt de ansatte uden ledelse på skolen.

Valget gælder for 2 år, men kan efter aftale mellem skolens ledelse og de ansatte forlænges til højst 4 år.

Der vælges ikke suppleanter for arbejdsmiljørepræsentanter, men er arbejdsmiljørepræsentanten fraværende i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder, kan der vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant.

Arbejdsmiljørepræstentanter skal på 3 dages obligatorisk uddannelse
Skoleforeningerne og FSL udbyder kurser særligt tilrettelagt for de frie skoler 4 gange i løbet af efteråret og foråret i Roskilde, Aalborg, Hornstrup og København.

Næste kursus er den 25.-27. september i Roskilde 
<link https: www.friskoler.dk kurser-og-arrangementer kursus calendar event tx_cal_phpicalendar arbejdsmiljoeuddannelse-afholdes-loebende external-link-new-window internal-link>Se oversigt over kommende kurser

Skolerne skal desuden tilbyde alle arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen et supplerende kursus på minimum 1½ dag pr. år.

Næste <link https: www.friskoler.dk kurser-og-arrangementer kursus calendar event tx_cal_phpicalendar temadage-om-arbejdsmiljoe-stress external-link-new-window internal-link>temadag om arbejdsmiljø, som udbydes af FSL og skoleforeningerne, ”Stop stress på forhånd” – og som tæller som suppleringskursus - afholdes 2. november på Scandic Hotel i Roskilde og gentages den 28. november 2017 på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle.

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12