fjern søgeboks
Frihed til forskellighed
kids playing

Den præstationsbaserede skole er på alles læber

Prøver og karakterer stjæler fokus fra elevernes læring. Det mener landets 30 prøvefri grundskoler, og de er ikke længere alene om det synspunkt. I kølvandet på en række trivselsundersøgelser, vælger både ungdoms- uddannelser og videregående uddannelser i stigende grad at afskaffe karakterer.
Af: Diana Simris, akademisk medarbejder i Friskolernes Hus
Kategori Administrative nyheder , Presse og politik , Pædagogik og skoleliv
10.01.19

I Børnerådets analyse fra maj 2018 bliver det beskrevet, hvordan børn i grundskolen i stigende grad oplever stress og mistrivsel. Analysen bygger på en undersøgelse blandt 2615 8.klasses elever, hvor hele 61 pct. peger på, at presset kommer fra skolen.

Det pres, de unge specifikt italesætter, er forbundet med, hvordan de præsterer i skolen, og mange beskriver en frygt for ikke at kunne leve op til skolens, samfundets og et fremtidigt arbejdslivs krav. Ifølge Børnerådets formand Per Larsen går udviklingen i den forkerte retning – ikke mindst fra et samfundsmæssigt perspektiv.

"Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for. Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav”, udtaler Per Larsen.

Individ og fællesskab
Hvorfor har børn og unge så svært ved at leve op til skolens og samfundets krav? Har kravene ændret sig gennem de seneste år, eller er de unge blevet mere sårbare? Ifølge Børnerådet, skal forklaringen findes i de ydre rammer, rundt omkring i skolerne og uddannelsesinstitutionerne:

“Intet tyder på, at disse unge er mere sårbare eller pylrede end tidligere generationer. Derimod er det uomtvisteligt, at der over en længere årrække er sket ændringer i de institutionelle rammer, som de unge færdes i – og disse indvirker uundgåeligt på de unges hverdag og trivsel”, fremgår det af Børnerådets Analysenotat. 

Anders Petersen, Lektor i sociologi på Aalborg Universitet er enig i, at vilkårene i præstationssamfundet stiller store krav til det enkelte individ. Han har gennem en årrække forsket i depression som samfundsfænomen. Den psykiske sårbarhed, som mange børn og unge oplever, ser han som en direkte konsekvens af præstationskulturen. Når vi fejler og ikke lever op til samfundets pres, er det et personligt nederlag, vi må tage på os. Fællesskabet falder i baggrunden, når den individuelle præstation konstant er i fokus.

“Præstation er blevet et institutionaliseret krav. Kravet om altid at skulle præstere har sat sig i os fra barnsben i børnehaver, i folkeskolen, i gymnasiet, på universitetet, på vores arbejde og vores fritid. Præstation er blevet den eneste målestok, vi vejer og måler os selv efter, og som vi bliver vejet og målt efter i alle sammenhænge.” (Anders Petersen, Berlingske.dk, 27. august 2016).

Samtidig betyder udviklingen i uddannelsessystemet, at børn og unge i stadigt større grad skal træffe vigtige valg og beslutninger tidligt i livet. Dette underbygges af forskning fra Aalborg Universitet, hvor forskerne Iben Nørup og Betina Jakobsen kobler unges mistrivsel til reformer på beskæftigelses- og uddannelsesområdet (2017). Kilde: piopio.dk

Øget fokus på stress
Der er generelt et øget fokus på stress som et samfundsproblem. Ifølge den seneste Nationale Sundhedsprofil var 25 procent af danskerne stressede i 2017. Blandt unge kvinder i alderen 16 til 24 år, følte hele 41 procent sig stressede.

Den negative udvikling har betydet, at seks ministre pr. juni 2018 har nedsat et nationalt stresspanel med henblik på at forebygge og reducere stress - også i landets uddannelsesinstitutioner. Panelet, der består af 11 eksperter, skal bl.a. diskutere den såkaldte perfekthedskultur blandt unge.

Ifølge Undervisningsminister Merete Riisager kan karakterer og prøver dog ikke umiddelbart beskyldes for at stresse de unge. Hun udtaler i den forbindelse:”Det er dybt bekymrende, at en femtedel af 8. klasseeleverne føler sig pressede. I stedet for at slå automatpiloten til og beskylde karakterer og test for at være årsagen skal vi diskutere, hvad der presser de unge (…)”

Trods undervisningsministerens vurdering, oplever flere uddannelsesinstitutioner dog det modsatte. Karaktererne opfattes som en betydelig stressfaktor, og man har derfor valgt at tage sagen i egen hånd. Dette er blandt andet tilfældet på Københavns Universitets antropologistudium samt Copenhagen Business School. Flere gymnasier praktiserer også, at eleverne først får karakterer efter første gymnasieår.

De prøvefri grundskoler er dermed ikke alene om at ønske en mindre præstationsbaseret skole. Der er cirka 30 prøvefrie grundskoler i Danmark, hvoraf cirka halvdelen arbejder med Rudolf Steiners pædagogiske tankegods. Dansk Friskoleforening organiserer alle prøvefrie grundskoler. 


Uddannelsesinstitutioner drosler ned på karakterræs

  • Pr. august 2017 valgte man på antropologistudiet på Københavns Universitet helt at afskaffe karakterer de første to semestre, med henblik på at skåne de studerende for det pres og den konkurrence, karakterræset skaber. De studerende skal lære at fejle og turde tage chancer, i stedet for at fokusere på karaktererne. Kilde: magisterbladet.dk 

  • På Copenhagen Business School planlægger man ligeledes at indføre studiestart uden karakterer på udvalgte studier inden for et par år. Kilde: berlingske.dk 
  • På flere af landets gymnasier vælger at udskyde karaktergivning til efter første gymnasieår. Som de første tilbyder Rudolf Steiner-skolen i Aarhus pr. august 2018 en ny HF, hvor elevernes evner ikke bedømmes med karakterer og eksamen, men som alligevel er adgangsgivende til videregående uddannelser.


Karakterer på den politiske dagsorden

  • Den nuværende regering har sat ind for at hæve fagligheden (målt på karaktergennemsnit) på landets folkeskoler, hvilket lægger yderligere pres på de fagligt svageste. I april 2017 lancerede regeringen en plan for at løfte landets svageste folkeskoler med en præmiepulje ordning på 500 millioner kroner. “Hæv det faglige niveau i dansk og matematik og få penge af skolepuljen”. Sådan lød meldingen til de 121 skoler, hvor flest elever får mindre end 4 til folkeskolens afgangsprøve. Ordningen blev mødt med skepsis på en del af de involverede skoler, da der skabes et yderligere pres på skolerne. Samtidig er der i udvælgelsen af skoler, ikke taget højde for, at et samlet lavt karaktergennemsnit f.eks. kan skyldes specialklasser. 
  • Socialistisk Folkepartis Sisse Marie Welling stillede i september 2018 forslag om at afskaffe karakterer i grundskolens ældste klasser. Indtil videre på forsøgsbasis, hvor elever først møder 7-trins-skalaen ved afgangsprøven i 9.klasse. Argumentet er et opgør med en præstationskultur, der forårsager stress og psykisk mistrivsel blandt eleverne. Kilde: skoleliv.dk  
  • I Aarhus har et politisk flertal i Børn- og Unge-udvalget pr. maj 2017 ligeledes besluttet at afprøve karakterfri skoler, i et forsøg med en række folkeskoler. Forsøgsordningen er planlagt til skoleåret 2019/2020, og tanken bag projektet er at fokusere på andre former for feedback. Kilde: dr.dk 

Tilmeld nyhedsbrev

FRISKOLERNE udgiver i alt tre nyhedsbreve, SkoleNyt, KursusNyt og InternationaltNyt. Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik.


Ja, tak. Send mig følgende nyhedsbreve:

 

Hvad er du interesseret i?

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup - df(at)friskoler.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00, Fredag 9-12