fjern søgeboks

Elevvandring bygger brønd i Afrika

Vester Skerninge Friskole vandrer onsdag den 24. maj 3.900 kilometer, og samler 44.000 kroner ind til vandbrønde i Malawi
Af: Per Ølholm, Friskolernes Hus
Kategori
Administration , Pædagogik & skoleliv
24.05.17

Vand er liv!
Vester Skerninge Friskole på Sydfyn vælger at bruge den sidste skoledag inden Kristihimmelfartsferien til at hjælpe børn i ét af Afrikas fattigste lande.

Det er miljørådet på skolen der har arrangeret sponsorvandringen i det Sydfynske forårslandskab i dag onsdag mellem kl. 8.30 og 16.00. 

3.900 kilometer har eleverne fra børnehaveklassen til og med 8. klasse sat sig for at vandre i alt, og de har foreløbig indsamlet sponsorkontrakter på omkring 44.000 kr.

Brønde får børn i skole
Alle pengene går til brønde i landsbyer i Malawi, som er hårdt ramt af tørke og forurenede vandkilder.

Med en simpel brønd skal kvinderne og børnene ikke længere bruge op til 4 timer om dagen på støvede veje med vanddunke på hovedet. Den tid kan børnene bruge på at gå i skole og have et almindeligt børneliv med masser af leg.

Samtidig formindskes risikoen for smitsomme sygdomme som eksempelvis kolera, der smitter gennem drikkevandet.

Kom med i et fælles projekt på tværs af skoler og grænser
Projektet er et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Friskoleforening. Målet er at samle landets friskoler i et fælles projekt, som både hjælper et U-land og samtidig lærer børnene om nødhjælp, verdens ressourcer og hvordan man som almindelig dansker kan gøre en forskel i verden.

Hele friskolen har – som Grønt Flag Grøn Skole - VAND som tema i dette skoleår, hvor de har målt og analyseret forbruget på skolen og i elevernes familier. Dermed er det ‘usynlige’ vand blevet mere synligt. Ikke mindst gennem besøg på både vandværk, rensningsanlæg og storforbrugende virksomheder.

Brøndprojektet fortsætter i hele skoleåret 2017/18 og kan følges på<link internal-link> www.friskoler.dk.
Det er også her, du kan finde inspiration til din friskoles bidrag til afrikanske børns skolegang og trivsel.

Se flere billeder på <link https: www.facebook.com vskfri _blank external-link-new-window internal-link>Vester Skerninge Friskoles Facebookside 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12