fjern søgeboks

Feriepengerefusion på skolens fleksjobansatte

Skolen skal søge refusion på fleksjobansattes feriepenge optjent i opsparingsåret den 1. september 2019 – 31. august 2020 sammen med den almindelige ansøgning om lønrefusion.
Af: Tove Dohn, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
06.11.19

Dette skal også ske, selvom skolen ikke samtidig har den reelle udgift til Lønmodtagernes Feriefond.

Fleksbarsel
Fleksbarsel slår fast, at feriepenge skal søges på optjeningstidspunktet, dog kan der ved fratrædelse søges feriepenge som en regulering i de pågældende kvartaler – dog max 14 mdr. bagud.

Læs Fleksbarsels info om feriepenge HER.

For ansatte i fleksjobordning før den 1. januar 2013 søges der refusion på feriepenge vedr. opsparingsåret ved både kommunen og Fleksbarsel (Fleksbarsel gælder ikke ansatte i skolens daginstitution).

For ansatte i fleksjobordning efter den 1. januar 2013 søges der refusion på feriepenge vedr. opsparingsåret ved Fleksbarsel (gælder ikke ansatte i skolens daginstitution).

FRISKOLERNE er bekendt med, at kommunerne behandler refusionen for overgangsåret forskelligt, men vigtigt er det, at skolen søger samtidig med den almindelige ansøgning om fleksrefusion, og at skolen beregner feriepenge for opsparingsåret korrekt.

Feriepengeberegningsgrundlaget
Skolens forpligtigelse over for Lønmodtagernes Feriefond opgøres som en feriegodtgørelse beregnet med 12,5% af feriepengeberegningsgrundlaget.

Feriepengeberegningsgrundlaget udregnes på følgende måde:

Ferieberettiget løn for perioden

+ egetbidrag pension for perioden

+ egetbidrag ATP for perioden

-  løn, egetbidrag pension og egetbidrag ATP vedr. løn under ferie.

= FERIEPENGEBEREGNINGSGRUNDLAGET

Har skolen søgt om den almindelige fleksrefusion for fx september og oktober 2019, anbefaler vi, at skolen snarest søger om refusion på feriepengene også.

Kontakt kommunen
Er der tvivl omkring, hvordan skolen søger ferierefusion fra kommunen via NemRefusion, anbefaler vi at tage direkte kontakt til kommunen eller NemRefusion.

Har skolen søgt refusion ved Fleksbarsel for 3. kvartal, hvor september mdr. indgår, kan skolen sammen med ansøgningen for 4 kvartal søge feriepenge vedr. september måned som en efterregulering vedrørende 3. kvartal.

Til beregning af feriepenge for indefrysningsåret har FRISKOLERNE udarbejdet et regneark.

Regnearket kan downloades HER.

Bogføring som indtægt
Refusionen på feriepengene fra hhv. NemRefusion og Fleksbarsel skal bogføres som en forudmodtaget indtægt. Først, når skolen betaler feriepengene for indefrysningsåret, må refusionen bogføres som en indtægt i skolens drift.

Det vil derfor give god mening, at skolen overvejer som minimum at indbetale feriepengene vedrørende fleksjobansatte til Lønmodtagernes Feriefond så tidligt som muligt.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12