fjern søgeboks

Finanslov 2018 - regeringen fremlægger forslag torsdag 31. august 2017

Undervisningsministeren har offentliggjort et forslag om, at tilskuddet til de frie grundskoler i 2018 forhøjes ved at løfte koblingsprocenten med et procentpoint til 76 %. Det betyder at den samlede bevilling til sektoren forhøjes med ca. 71 mio. kr. Dansk Friskoleforening regner med, at kunne orientere yderligere om forslaget til tilskudstakster for 2018 allerede på torsdag den 31. august.
Af: Peter Højgaard Pedersen, Friskolernes Hus
Kategori
Administration
30.08.17

Regeringen foreslår at tilskuddet til de frie grundskoler i 2018 forhøjes ved at løfte koblingsprocenten med et procentpoint til 76 %. Det betyder at den samlede bevilling til sektoren forhøjes med ca. 71 mio. kr. Forhøjelsen lanceres som en ”social koblingsprocent”.

 

Konkret betyder den ”sociale koblingsprocent” at de ekstra midler er øremærkede, således at muligheden for at vælge en fri grundskole bliver forbedret for familier med børn med særlige behov. Regeringen ønsker at tilføre 40 millioner kroner ekstra til specialundervisningspuljen. Samtidigt forhøjes tilskuddet til inklusion, og gøre tilskud mere målrettet end hidtil. Yderligere vil regeringen afsætte 31 millioner til en permanent ordning på dette sociale område. Detaljerne i forslaget er ikke offentliggjort endnu.

 

Oplysningerne er offentliggjort af undervisningsministeren – måske som en lille ”appetizer” på det finanslovsforslag for 2018 som regeringen fremlægger på torsdag, den 31. august. Af forslaget vil tilskudstaksterne for 2018 fremgå.

 

Dansk Friskoleforening regner med, at kunne orientere om forslaget til tilskudstakster for 2018 allerede på torsdag. Senest fredag vil en opdateret ”tilskudsberegner” være klar, således at skolerne på grundlag af deres egne elevtalsoplysninger kan beregne skøn over tilskuddet for 2018, samt for reguleringen af tilskuddet for 2017. 

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12