fjern søgeboks

Frirummets debatmåned: Frie skoler stiller skarpt på de debatter, der gør os klogere

Danskerne, og særligt de unge, er kørt trætte i debatter med grøftegravning og mudderkastning, hvor underholdningsværdien er omdrejningspunktet. Derfor sætter højskoler, efterskoler og friskoler i marts måned fokus på debatter, der tager konflikten alvorligt, men som samtidig giver plads til tvivl, nuancer og refleksioner.
Af: Mie Lund Hansen, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
28.02.20

** OBS på baggrund af myndighedernes anbefalinger og indsats mod coronavirusset aflyses eller udskydes flere af debatterne. Orientér dig løbende på Frirummets hjemmeside HER **

 

Debatter, der gør os klogere

Når mikrofonerne tændes og kameraet ruller, så iscenesættes debatter ofte som en kamp, hvor underholdningsværdien er omdrejningspunktet, og hvor vi stirrer os blinde på selve konflikten. Men den slags politiske debatter er tomme kalorier for vores demokrati. Derfor sætter en række frie skoler i marts fokus på debatter, der gør os klogere. Debatterne i Frirummets Debatmåned er Frirumsdebatter – en ny debatform udviklet af de frie skoler, der tager konflikten alvorligt, men som samtidig giver plads til tvivl og nuancer og sigter mod at involvere borgerne i at finde løsninger og initiativer, der bringer os videre.

Debatformen er et eksempel på, at samfundsdebatter kan foregå på mange andre måder, end vi er vant til. I en Frirumsdebat slipper debattørerne ikke afsted med hurtige politiske one-liners og skræddersyede budskaber, når de bliver spurgt ind til deres politiske værdier, deres egen tvivl og moddebattørenes bedste argumenter. Det tror vi på, er med til at kvalificere vores offentlige samtale og gøre os klogere på dilemmaerne,” udtaler Marlene Borst Hansen, Projektleder for Frirummet.

Oplev en Frirumsdebat
Der er allerede elleve debatter i programmet – find en nær dig.

Du kan finde en oversigt over alle debatterne Frirummets hjemmeside
- eller klik dig ind på de enkelte events her:

10. marts på Askov Højskole: Hvordan skal ungdommen redde kloden? 

11. marts på Himmerlands Ungdomsskole: Hvem skal løse klimakrisen? 

11. marts på Gerlev Idrætshøjskole: Er #MeToo gået for vidt?

16. marts på Hovedbiblioteket i Viborg: Er ulighed i Danmark et problem?

17. marts på Frederiksberg Friskole: Tager friskolerne et socialt ansvar?

18. marts på Suhrs Højskole: Kan vi forsvare at flyve? 

18. marts på Frederiksberg Bibliotek: Er folkeskolen i krise?

19. marts på Sejergaardens Musikefterskole: Prøvefri skole – for og imod.

24. marts på Krogerup Højskole: Fremtidens kongehus

25. marts på Ryslinge Efterskole: Den pressede ungdom

30. marts på Vrå Højskole: Kystsikring – hvorfor eller hvorfor ikke?

 

FRIRUMMET er et civilsamfundsinitiativ skabt af Højskolerne, Efterskolerne og FRISKOLERNE
med støtte fra TrygFonden.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12