Regeringen – med Merete Riisager (L) og Sophie Løhde (V) i spidsen - har netop præsenteret en helt ny skoleform: selvstyrende skoler. Tanken er, at eksisterende folkeskoler får frihed til at tilrettelægge undervisningen, så man eksempelvis kan tilbyde kortere skoledage, erstatte dele af den understøttende undervisning, lektiecaféer m.v. I første omgang forlyder det, at der er tale om en 10-årig forsøgsordning med én selvstyrende skole pr. kommune.
”Det handler om fagligheden. De frie grundskoler klarer sig bedre, selv om de får færre penge. Det gælder alle elevgrupper: de stærke, mellem og de ressourcesvage. Det er klart, at vi gerne vil lære af det. Kan en del af forklaringen være, at man tilretter sin indsats lokalt?” udtaler Merete Riisager til Berlingske.
I Dansk Friskoleforening synes vi grundlæggende, det er både sympatisk og rigtigt, når man fra politisk side vil sikre mere frihed til folkeskolen, ligesom vi til enhver tid bakker op om flere ressourcer til folkeskolen. Vi tror helt grundlæggende på, at en stærk folkeskole også styrker friskolerne, og i sagens natur har friskolerne mange erfaringer med netop selvstyre-formen. Vi véd, at det skaber engagement og nærhed, når skolen er et fælles projekt mellem alle involverede parter. Vi tror også, at et skolevalg på baggrund af to stærke kort er meget bedre end et skolevalg på baggrund af et fravalg af folkeskolen.
Men hvorfor ikke bare sikre folkeskolen de frihedsgrader og øget selvstyre, som ansatte og forældre ser ud til at tørste efter? Er der brug for en helt tredje mulighed foruden de to, vi kender i forvejen: folkeskolen og friskoler/private grundskoler?
Kritikere siger, at forslaget skal ses som indledningen til det valgår, vi står overfor, og at det er et hårdt slag for folkeskolereformen og at kommunerne kan risikere at se det som en spareøvelse. Modsat bliver ideen modtaget med kyshånd af de ansatte og forældre, der ønsker sig flere frihedsgrader og selvstyre.
Dansk Friskoleforening bakker op om øget frihed til folkeskolerne. Vi har erfaring med, at det virker. Vi håber også, at der følger flere ressourcer med til folkeskolerne. Men vi er ikke sikre på, at den medicin, folkeskolen ser ud til at sukke efter, kræver en helt ny type skole. Faktisk tror vi på, at den virkning, forsøgsordningen skal efterprøve, burde være tilgængelig for alle folkeskoler. Redskaberne er der. Det er politisk muligt. Hvorfor opfinde en ny skoleform?
