fjern søgeboks

Hvem skal vinde digital skolepris?

Fredericia Realskole, Rønde Efterskole og Rødding Højskole er årets finalister til SEVERIN-PRISEN for god, digital skolekommunikation. Blandt de 17 indstillede skoler har juryen valgt tre, som på hver deres måde viser de værdier, som skolerne bygger på. Vinder-skolen bliver vært for et pris-event med medieforsker Stine Liv Johansen, friskoleleder Jakob Ringgaard og én af dens egne elever.
Kategori
Presse & politik
29.10.19

Knapt 1.000 skoleinteresserede elever, lærere, forældre og mediefolk har afgivet deres stemme. Afstemningen lukker torsdag den den 31. oktober til midnat. Indtil da kan alle stemme på https://vostok.dk/severin-prisen

De tre skoler er alle nomineret for kommunikation på digitale platforme, der har tanke bag sig, er autentisk og har bund i skolens værdigrundlag.

 

Således er Fredericia Realskole nomineret for en elev-fortalt video om niveau-delingen på skolen, Rønde Efterskole for 4 lærerpræsentationer på skolens hjemmeside og Rødding Højskole for autentiske, tema-inddelte stories på Instagram.

Årets jury består af medieforsker Stine Liv Johansen, formand for FRISKOLERNE, Peter Bendix Pedersen samt kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard.

 

Rasmus Anker Rysgaard er overvældet over opmærksomheden: ”Både aviser, skoleorganisationer og de enkelte skoler har virkelig været på pletten. Interessen for at bruge det digitale rum til andet og mere end reklame og hurtige billeder er stigende i den frie skoleverden. Man vil gerne være med til at præge den online samtale.”

 

SEVERIN-PRISEN overrækkes den 26. november til et pris-event, hvor et panel bestående af medieforsker Stine Liv Johansen, friskoleleder Jakob Ringgaard og én af den vindende skoles elever holder oplæg og diskuterer med hinanden og publikum under overskriften ”Viser vi værdierne? – Om frie skolers rolle i en tech-tid.” Kommunikationsekspert og medstifter af SEVERIN-PRISEN, Rasmus Anker Rysgaard modererer.

Pris-eventet er åbent for alle og foregår på den vindende skole den 26. november kl. 17 – 19. Tilmelding: www.facebook.com/events/1353553438158168/ 

 

Om SEVERIN-PRISEN
SEVERIN-PRISEN er stiftet af medieforsker Jesper Tække, efterskoleforstander Irene Stapel og kommunikationsekspert Rasmus Anker Rysgaard i 2018. Formålet med prisen er at understøtte den frie skoles rolle som bærer af holdninger og værdier i det digitale rum.

 

Kontakt

Rasmus Anker Rysgaard

rasmus(at)vostok.dk

+45 6130 5677

 

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12