fjern søgeboks

Inklusion i friskoler - hvad er det? Dansk Friskoleforening inviterer til to netværksmøder 6. og 7. februar 2017

Vær med, når vi sammen giver inklusionsbegrebet anno 2017 et 360 graders eftersyn med foredrag og debat. Hør Rasmus Alenkærs foredrag om inklusionsbegrebet i dag, og del dine erfaringer og viden med kolleger fra andre friskoler.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Pædagogik & skoleliv , Kurser & arrangementer
10.01.17
http://www.friskoler.dk/kurser-og-arrangementer/kursus/calendar/2017/02/06/event/tx_cal_phpicalendar/netvaerksmoede-6-februar-2017-inklusion-i-friskoler-hvad-er-det/

Hvad forstår vi ved inklusion og hvem er det der er ekskluderet, som skal inkluderes? Eller er inklusionsbegrebet døende og uaktuelt?

Har vi i friskolerne særlige evner til at tilpasse vores undervisning så den bliver inkluderende?

Disse - og mange flere spørgsmål forsøger vi sammen at finde svar på når Dansk Friskoleforening inviterer ansatte og ledelse til netværksmøder på hhv. Vejle Friskole og Hundige Lilleskole. 

Inklusion gennem struktur, didaktik og pædagogisk syn?

Mange friskoler har klart formulerede værdier om trivsel og fællesskab.

Men hvilken betydning har fællesskabet i friskolerne og hvor langt kan fællesskabet strække sig i forhold til børn med særlige behov, er der en grænse?

De to værtsskoler giver os eksempler på inklusion i praksis, og på de udfordringer de har haft og har med håndteringen af inklusion på deres frie skole.

Inklusionsfænomenet anno 2017 ifølge Rasmus Alenkær
I sit oplæg vil Rasmus Alenkær indledningsvist tegne et teoretisk billede af inklusionsfænomenet anno 2017. Pointen er, at “inklusion” kan være mange ting, hvorfor det er nødvendigt begrebsafklare, før man igangsætter handlinger.

Efterfølgende vil Alenkær bidrage med en række praktiske anbefalinger, der understøtter arbejdet med øget mangfoldighed i det daglige arbejde. I den forbindelse vil der være fokus flere aspekter af det pædagogiske arbejde, herunder miljø, klasseledelse, anvendelse af ekstra ressourcer og team-samarbejde. 

Rasmus Alenkær er autoriseret psykolog, PhD og tidligere skolelærer. Han er en af de mest indflydelsesrige eksperter i dansk pædagogik og har skrevet en lang række bøger og artikler på sit fagområde. Han er hyppig gæst i radio og TV, ligesom han er en meget anvendt foredragsholder i hele landet. Følg hans blog på Facebook <link http: www.facebook.com rasmus.alenkaer>www.facebook.com/rasmus.alenkaer eller tjek hjemmesiden <link http: www.alenkaer.dk>www.alenkaer.dk.

Et fælles anliggende - tag kollegaen med!
Formålet med de to netværksmøder er, at styrke debatten og videndelingen mellem friskoler.

Netværksmøderne er ikke kun for skolens ledelse og de medarbejdere, der arbejder med inklusion, fx AKT-team m.fl., men for alle skolens ansatte - så tag gerne kollegaen med.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig

<link http: www.friskoler.dk kurser-og-arrangementer kursus calendar event tx_cal_phpicalendar netvaerksmoede-6-februar-2017-inklusion-i-friskoler-hvad-er-det _blank external-link-new-window internal-link>Tilmelding og program
<link http: www.alenkaer.dk _blank external-link-new-window internal-link>Om Rasmus Alenkær

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12