fjern søgeboks

IT i private dagtilbud: Skal, skal-ikke?

Ny bekendtgørelse sår tvivl om frie private pasningstilbuds pædagogiske frihed.
Af: Mette Marie Møller, Friskolernes Hus
Kategori
Administration , Presse & politik , Pædagogik & skoleliv
21.06.18

IT i private dagtilbud: Skal, skal-ikke?
I en ny bekendtgørelse, der skal træde i kraft 1. juli 2018, beskrives de nye læreplanstemaer, som samtlige dagtilbud fremover vil skulle leve op til for at kunne opnå tilskud.
Friskolernes Hus har<link nyheder artikel titel nye-krav-om-paedagogiske-laereplaner-i-dagtilbud> tidligere omtalt ændringen (30. maj 2018) af loven om dagtilbud, som har givet anledning til en del debat og protester. 

Af <link https: gallery.mailchimp.com files>udkastet til bekendtgørelsen, som Børne- og Socialminister Mai Mercado (K) netop har haft i høring, fremgår det, at private dagtilbud ikke vil kunne fravælge IT i dagligdagen:


IT er fx en grundlæggende kulturteknik, som børn skal have mulighed for at bruge i et eksperimenterende fællesskab. Børn skal både være skabende og producerende og samtidig få erfaringer med at bruge IT på etisk forsvarlige måder i forhold til sig selv og andre.” (Bilag 5)

Endvidere, i Bilag 6, at børn “skal have mulighed for at stifte bekendtskab med og anvende forskellige teknologiske redskaber…“.


Bekendtgørelsen sår tvivl om private dagtilbuds pædagogiske frihed
Det er det lille ’skal’ i udkastet til bekendtgørelsen, der er årsag til bekymring, både hos DLO, Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud og Dansk Friskoleforening.



DLO (Daginstitutionernes Lands-Organisation) har under hele høringsfasen kritiseret særligt bekendtgørelsens bilag fem og seks og har ligesom Dansk Friskoleforening indgivet <link fileadmin filer dansk_friskoleforening presse_og_politik hoeringssvar_paed_laererplaner_friskoleforeningen.pdf>høringssvar, der gør opmærksom på netop det definitive i ordlyden af de aktuelle bilag, samt det manglende hensyn til den pædagogiske frihed.

Senest finder Tanja Krabbe fra DLO, i <link https: www.tv2fyn.dk artikel forlanger-klar-besked-fra-minister-bliver-vi-tvunget-til-it>et interview den 16. juni 2018, ministerens udmeldinger direkte modstridende, og hun frygter, at landets kommuner, der har tilsynet med de private pasningstilbud, vil håndhæve kravet om it, som det er beskrevet i bekendtgørelsen.

Minister Mai Mercado vil ikke tvinge nogen
Trods bekendtgørelsens meget klare formuleringer, ønsker ministeren ikke at pålægge nogen noget. Samtidig har hun ikke planer om, at der skal ændres i formuleringerne i bilagene:

98 procent af landets dagtilbud synes (at krav om it, red.) er rigtig vigtigt og er en rigtig god ide. De tager det (it og digitale redskaber, red.) og bruger det aktivt hver eneste dag.” 

Dermed er der plads til de ”it-forskrækkede”, og, understreger ministeren, der kommer ikke ”nogen og pålægger nogen noget i det her. Jeg gør i hvert fald ikke.”

Skal/skal-ikke?
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan de enkelte kommuner vil forvalte bekendtgørelsen, hvis dagtilbuddene selv kan bestemme lokalt? Hertil svarer Børne- og Socialminister, Mai Mercado:

Hvis man ikke har lyst til at bruge it i Steiner institutionerne, så behøver man altså ikke gøre det”.


Friskolernes Hus afventer vedtagelsen af bekendtgørelsen med forhåbning om, at der i den endelige udgave er taget højde for de foreslåede ændringer.

Har du spørgsmål til de nye lærerplaner, dagtilbudsloven og de private pasningstilbuds pædagogiske frihed, så kontakt Ole Carl Petersen, konsulent i Friskolernes Hus.

Se Dansk Friskoleforenings <link fileadmin filer dansk_friskoleforening presse_og_politik hoeringssvar_paed_laererplaner_friskoleforeningen.pdf>høringsvar af 23. maj 2018
Se DLO’s <link http: www.dlo.dk filer laereplaner-hoeringssvar-dlo.pdf>høringssvar af 22. maj 2018 

På TV2 Fyn er samlet en række artikler og interviews: <link https: www.tv2fyn.dk tema digital-laering-i-dagtilbud _blank external-link-new-window external link in new>’Digital læring i dagtilbud’.

Få nyheder fra FRISKOLERNE!

Få nyt fra FRISKOLERNE via vores nyhedsbreve og vores nyhedsagent.

Du bestemmer selv, hvilke emner du vil have nyheder om - og du kan til enhver tid afmelde dig igen.
TILMELD dig nyhedsbreve og nyhedsagent.

Hele skolens forening!

I FRISKOLERNE er både ansatte, skolekredsmedlemmer og forældre automatisk medlemmer af foreningen gennem skolen. Ring til os, hvis du har brug for at løfte en sag politisk, eller hvis du har brug for konkret rådgivning. 

FRISKOLERNE

og Friskolernes Hus

Middelfartvej 77 - 5466 Asperup  
kontakt@friskolerne.dk

Telefon 6261 3013
Man-tors 9-12 og 12.30-15.00
Fredag 9-12