Friskoletraditionen er kendetegnet ved, at en gruppe forældre og lærere forholder sig bevidst til samfundslivet og dets udvikling i et skoleperspektiv. De står for en sag; en skolepraksis, som tager udgangspunkt i nogle bestemte værdier og/eller pædagogiske retninger. Friskolefolk har altså taget stilling til uddannelse, opdragelse til samfundslivet, barneliv, mm. Denne stillingtagen, som udmøntes i skolens praksis, er friskolens DNA og ikke mindst friskolens berettigelse.
På en friskole står man sammen om sagen. Man vil noget særligt. Derfor er friskoletraditionen, med alle dens parter, også kendetegnet ved sammenhold, engagement og mod. Ledere, lærere og forældre rådfører sig med hinanden og tager alle ansvar for den fælles sag. Arbejdet er bygget op omkring tillid til hinanden.
For at denne fine og særlige friskoletradition fortsat skal fungere, må vi være bevidste om at værne om den.
I vores frihed ligger en stor forpligtelse og et stort ansvar. Det ansvar skal vi løfte sammen; lærere skal være gode til at reflektere over- og udvikle deres praksis; deres undervisning skal begrundes i et værdigrundlag og ud fra deres faglighed. Ledere skal motivere og skabe gode betingelser for denne refleksion, samt løfte den driftsmæssige opgave. Forældre skal udstikke kursen og levere eleverne.
Vi må være opmærksomme på vigtigheden af, at vi (arbejdsgivere og arbejdstagere) sætter os sammen rundt om bordet og ikke på hver sin side.
Vi må stå stærkt indefra, når det stormer omkring os. Når politikere rasler med sablerne, strammer friskoleloven og stiller spørgsmålstegn ved friskolernes legitimitet. Vi må styrke vores fælles bevidsthed om- og begrundelse af vores skolepraksis, således at vi bliver skarpe i vores argumentation - både overfor hinanden, men i særdeleshed i samfundsdebatten. I sidste ende er vi dybt afhængige af, at der er andre end os selv, som kan se styrken i, at vi er her som skoleform.
Vi skal, til stadighed, forholde os kritisk til det samfund vi lever i. Vi er ikke altid enige i den linje, der bliver udstukket fra Christiansborg. Langt fra. Vi må holde os for gode til at gå med på politikernes effektiviseringsreformer, som ikke passer ind i vores skolepraksis' kvalitet. Hvis disse tendenser sniger sig ind i vores skoleverden, vil de kunne blive drænede for vores visioner om at lave god skole.
Mit ønske for friskolerne er, at vi fortsat er opmærksomme på at skærpe vores bevidsthed om vores skolesag. At vi sætter tingene på spidsen, eller ind i et større perspektiv - om man vil. Stiller hinanden de væsentlige spørgsmål; "Hvorfor gør vi som vi gør?" og "Hvad er skolens opgave?".
Denne forståelse - at vi er selvstændigt tænkende og refleksive mennesker, med noget (skolesagen) på hjerte, og et ønske om at realisere dette - er grundstenen i friskolens værdier.
Disse værdier er altså drivkraften i den stillingtagen vi skal praktisere på skolerne og dette arbejde forudsætter samarbejde, engagement og mod. Forsvinder dette får vi en vag friskoletradition i fare for at udvande sig selv.
Så kære friskolefolk, pas på vores friskoler.
Sidsel Bukh er lærer ved Kolding Friskole samt medlem af Dansk Friskoleforenings styrelse.
